Trads: Er Bjarne Corydon overhovedet politiker?

Der er noget illusionsløst, uengageret, teknokratisk og temperamentsløst over finansminister Bjarne Corydon (S), når han træder frem for at forklare regeringens politik – ja, der er en fornemmelse af, at firmaets økonomidirektør læser op af sine regneark.

Tag søndag aften, hvor Corydon i 19 minutter var gæst i DR2 Deadline, hvor en skarp, men stadig mere frustreret Niels Krause-Kjær forgæves forsøgte at lokke et budskab ud af ministeren, der blev ved med at lire floskler af:

”Du har ikke fortalt en eneste konkret ting, som Socialdemokratiet vil gøre, hvis I fortsat har magten efter valget,” udbrød værten mod slutningen af interviewet.

Krause-Kjær havde ret:

Sommetider har jeg svært ved at frigøre mig fra et meget simpelt spørgsmål, når jeg ser finansministeren: Er Corydon overhovedet politiker?

David Trads
Klummeskribent, Altinget

Der kom ikke et eneste bud på noget som helst. Ikke ét. Det tyder på, at regeringen agter at gå til valg på de resultater, den har opnået – ikke på en vision om, hvad den vil bidrage med af drømme om fremtiden. Det er – hvis det viser sig at være rigtigt – en farlig kurs, som man næsten altid taber på.

Hellere resultater end visioner
Corydons legendariske forgænger på posten, Mogens Lykketoft (S), kom engang med en klog politisk læresætning om præcist dette: Husk, sagde han, at de problemer, du måtte have overtaget, får du ingen ros af vælgerne for at have løst, for det var da det mindste, du kunne gøre, tænker de. Næh, de kigger på alt det, du endnu ikke har håndteret, og siger: Hvornår kommer du i gang!

Den nuværende finansminister abonnerer ikke på ret mange af Lykketofts ideer – og slet ikke på ovenstående læresætning. I Deadline-interviewet holdt han sig til udelukkende at forklare – man kan vel godt tillade sig at sige ’prale af’ – de resultater, som regeringen allerede har opnået:

”Den regering, der ønsker at lade sig genvælge, har i sjælden grad orden i tingene,” lød ministerens mantra.

Han remsede nogle af resultaterne op: Opjustering af væksten til nu pæne 1,6 procent. 50.000 nye arbejdspladser. Højeste forbrugertillid i ni år. Et boligmarked i reel fremgang. Krisen er tæt på at være erklæret overstået.

”Vores politik begynder at virke. Jeg tror, at man skal være forsigtig med de store deklarationer om, hvad vi er ude af eller inde i, men det virker som om, at vi meget, meget robust er på vej mod en meget, meget stærk fremgang i vores økonomi (...) På hjemmebanen ser det jo meget, meget stærkt og robust ud,” fastslog ministeren, der kun så ’omgivelserne’ – forstået som den græske og ukrainske krise – som noget, der kan ramme Danmark.

Minder om Clinton i 1981
I meget, meget runde formuleringer understregede Corydon dog, at ’samfundet aldrig står stille’, så der vil formentlig på "den brede palet" fortsat blive set på "skat"; "passive overførsler"; "hvordan driver vi den offentlige sektor"; og "den slags". Kun på et område var han konkret: Der kommer ingen ændringer af boligbeskatningen.

”Det må da være muligt at komme lidt tættere på,” forsøgte Krause-Kjær ihærdigt – og forgæves.

Mens jeg så interviewet, tænkte jeg på en anden yngre og relativt uerfaren politiker, som engang gik til valg uden at have en plan for fremtiden. Det var Bill Clinton, som i 1981 efter bare to år som guvernør i Arkansas røg ud med fynd og klem. I sin eminente erindringsbog ’My Life’ forklarer Clinton, at han brugte det år, der fulgte, på at forstå, hvorfor han havde tabt.

Den vigtigste årsag, forklarer han, var, at han glemte at være det, som borgere allermest forventer af en politiker – nemlig en leder, der får dem til at drømme om en bedre fremtid.

”Jeg havde holdt taler, hvor jeg fortalte om problemer, men glemte at sige, hvordan jeg ville løse dem. Den fejl begik jeg aldrig igen – for siden 1981 har jeg aldrig holdt en tale om et problem uden at komme med mit bud på, hvordan jeg ville løse det,” har Clinton forklaret.

Regeringen kan ende som Clinton
Corydons problem ligner det, som Clinton oplevede, da han tabte magten i 1981:

Alt for få drømme, alt for få visionære bud.

Sommetider har jeg svært ved at frigøre mig fra et meget simpelt spørgsmål, når jeg ser finansministeren:

Er Corydon overhovedet politiker?

---

David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.