Er du gammel nok til at stemme på SF?

KLUMME: SF holder i weekenden landsmøde i skyggen af en historisk vælgerkrise. Kenneth Thue Nielsen ser her nærmere på, hvem SF's tilbageværende vælgere egentlig er. 

Når SF’erne på fredag samles til landsmøde i Vejle, er der alle gode grunde til at stoppe piben og lade kreativiteten blomstre. Der er brug for nytænkning. Partiet lever et stille liv i skyggen af en historisk vælgerkrise.

SF har siden folketingsvalget i 2015 ligget nogenlunde stabilt i meningsmålingerne omkring valgresultatet på 4,2 procent af stemmerne. Ser vi ud over partiets 57 år lange historie, tangerer partiet netop nu et vælgermæssigt lavpunkt. Med undtagelse af perioden fra slutningen af 1976 til slutningen af 1978 har SF aldrig tidligere ligget så stabilt lavt i meningsmålingerne, som de har gjort siden valget. Men hvem er så de vælgere, der stadig er tilbage?

Det mest signifikante, der kan siges om SF’s nuværende vælgerskare, er, at de i gennemsnit er fire år ældre end resten af vælgerne, og at SF ikke længere er et parti domineret af kvinder.

De unge vælger andre partier 
SF er blandt de partier, som har den ældste vælgerskare. Omkring hver fjerde SF-stemme kommer fra personer i aldersgruppen 50-59 år. Det er den generation, der blev født samtidigt med SF. Desuden kommer mere end seks ud af ti stemmer fra vælgere i aldersgruppen 50+.

Ser vi på gruppen af vælgere under 30 år, har SF dårligt fat i denne gruppe. Kun hver tiende SF-stemme er en ung stemme. Faktisk er der kun to partier, som har en lavere andel af unge-stemmer blandt sine vælgere end SF: Venstre og Dansk Folkeparti.

Historisk har SF været et parti domineret af kvindelige vælgere. Ved folketingsvalgene i 2011 og 2015 var omkring 60 procent af SF’s vælgere kvinder. I dag er er fordelingen mellem kønnene helt lige, og Alternativet har overtaget rollen som det parti, der har klart flere kvindelige end mandlige vælgere.  

Derudover skiller SF-vælgerne sig ud ved at være bedre uddannede end den resterende del af vælgerkorpset, ved i høj grad at komme fra hovedstadsområdet og ved i høj grad at være ansat i det offentlige.

(Artiklen fortsætter under grafen)  

SF havde sin storhedstid fra midten af 1984 til midten af 1990. Under ledelse af Gert Petersen fik partiet i denne periode i gennemsnit 14 procent af stemmerne, og partiet havde cementeret sig med en grøn profil og en klar kønspolitik.

Partiet genfandt fordums styrke – og mere til – med de tre gyldne år fra 2008 til 2010. Perioden blev indledt med folketingsvalget i 2007, hvor partiet mere end fordoblede sit mandattal. Med Villy Søvndal som formand fik partiet fra 2008 til 2010 i snit knap 18 procent af stemmerne. Og i både marts 2008 og marts 2009 oplevede partiet et historisk højdepunkt med tilslutning fra mere end 20 procent af vælgerne. 

Tid til forandring
Siden de gyldne år har SF skiftet formand to gange. Og fået sig en dyr og hård erfaring med at være regeringsbærende. Skal partiet genrejses, er landsmødet i Vejle vel et godt sted at starte. Og måske er det netop det, Landsledelsen i SF har lagt op til.

I Vejle skal SF’erne diskutere udkast til arbejdsplan for de kommende år. Under overskriften ”Et parti i bevægelse” hedder det blandt andet: ”Tiderne ændrer sig, SF må følge med. Vi må ikke stå stille. Vi skal vedholdende udvikle os for at have en dynamisk, nutidig og samfundsforandrende organisation. Skal det lykkes, må forandringer ske i alle partiets led både lokalt, regionalt, nationalt og europæisk.”  

Om denne væsentlige indsigt fra et parti i vælgerkrise blot er flotte ord, eller om det indvarsler tid til forandring, bliver vi alle klogere på efter landsmødet. Det bliver et landsmøde, hvor gråsprængte og veluddannede kvinder og mænd vil drøfte fremtidsvisioner for et parti, der stadig har omkring fem år, inden efterlønsalderen rammer.

Hvis ikke SF’s landsmøde forandrer partiet, er alternativet at vente på, at de unge bliver gamle nok til at stemme SF. 

...

Fodnote: Analyserne bygger på de data, Norstat har indsamlet for Altinget i perioden fra september 2015 til marts 2016. I denne periode er der gennemført 5.007 interview med danske vælgere. Ud af disse ville 173 stemme på SF, hvis der var folketingsvalg i morgen.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er cand.scient.pol., ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Næste artikel Elbæks grønne Alternativ er det nye sort    Elbæks grønne Alternativ er det nye sort  
  • Anmeld

    En fra den bedre uddannede del af vælgerkorpset :-)

    Godt forsøgt....

    De unge skal nok komme igen, når de bliver trætte af festerne i Alternativet og Enhedslisten. :-)

  • Anmeld

    Ib Christensen

    SF = S

    Der er reelt ingen forskel på S og SF, så sidstnævnte vil formentlig forsvinde efter et par yderligere valgperioder.

  • Anmeld

    Bertel Johansen

    Alt for ensidig politik

    SF kan vel efterhånden forkortes til Statens Forbrugsfest, for desværre har SF aldrig formået at repræsentere andre end de offentligt ansatte, og konkurrencen om dem er efterhånden blevet for hård. Jeg er en af de gamle der valgte SF til, dengang i 1973 hvor der var rigtig forskel på partierne, og hvor "det offentlige område" var noget SF ligesom kunne tage patent på. Siden har Det Offentlige Område og dets organisationer vundet kampen om DK så eftertrykkeligt, at det ikke længere rækker som partigrundlag. Det ville være glædeligt om SF nu ville gøre sig til talsmand for civilsamfundet, og lagde en politik der kunne føre til restituering af civilsamfundets økonomiske muligheder og frigørelse fra Staten og De Offentligt Ansatte, i stedet for bevidstløst at snakke videre som om intet var hændt i 40 år.