Ligger fremtiden for dansk landbrug i en grå lagerhal i Taastrup?

Investorerne kaster milliarder efter vertical farming, som på kort tid har udviklet sig fra laboratorieforsøg til big business. Nu lander den første levering af salat og krydderurter fra Danmarks nye indendørs plantefabrik i butikkerne.

Placeholder image
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Lyt til artiklen

I en halvtom lagerhal i Taastrup vokser massevis af friskt grønt, som snart ender på spisebordene rundt i danske hjem, uden nogensinde at have set hverken sollys eller mærket markens muld. Her går danske og taiwanske ansatte rundt i et konstant tropisk klima i hvide dragter, mundbind og hårnet for at holde gang i den futuristiske planteproduktion, som danske Anders Riemann på kort tid har fået etableret med teknologi fra Taiwan.

Ved brug af vindmølledrevne LED-dioder og specialbyggede metalreoler i 14 etager, kan der høstes 15 gange om året uden brug af sprøjtemidler – og inden året er omme, kan såkaldte vertikale farme alene producere fem procent af hele Danmarks forbrug af salat og krydderurter.

Det er en metode, der er kommet for at blive, lyder det entydigt fra forskerne, og i både Nordamerika og Asien bliver der investeret milliarder i tilsvarende startups; spørgsmålet er, hvor stort potentialet egentlig er. Bliver det blot et nicheprodukt i hjørnet af grøntsagsafdelingen, til dem, der har råd? Eller kan vertikale landbrug som plantefabrikken i Taastrup cementere Danmarks position som en moderne landbrugsnation til fordel for miljø, klima og fødevaresikkerhed? Altinget har besøgt Anders Riemanns farm og talt med en række førende forskere for at komme et svar nærmere.

Fra laboratorieforsøg til storproduktion
Vertical farming har i en vis udtrækning eksisteret i Japan siden 1980’erne, hvor man begyndte at eksperimentere med at erstatte sollys med kunstigt lys, så man kunne gro flere planter på et mindre areal.

Men det er først inden for de seneste få år, at prisen på de energikrævende vertikale landbrug reelt kan konkurrere med visse afgrøder fra traditionelle landbrug, forklarer professor Leo Marcelis fra Wageningen University i Holland, der leder en af verdens førende forskergrupper inden for netop lysteknologi til plantevækst.

”Når man dyrker planter indendørs, skal alt lyset komme fra lamper, og hvis de er ineffektive, så fungerer de her systemer ikke. For 20 år siden var LED-pærerne endnu ikke kommercielt egnede, men i løbet af det seneste årti er de blevet meget mere effektive end nogen anden lyskilde, hvilket betyder, at man skal bruge markant mindre energi end tidligere,” fortæller han.

For produkter som ris, hvede eller sojabønner, der kan opbevares i lange perioder, er vertical farming alt for dyrt.

Leo Marcelis, Professor ved Wageningen University

Mens vertikale landbrug i de første mange år mest af alt bestod af laboratorieforsøg og forskellige offentligt finansierede projekter rundt i verden, betyder primært udviklingen af LED-teknologien, at hurtigtvoksende planter med en høj kilopris, allerede i dag kan konkurrere direkte på markedsvilkår med traditionelle landbrug.

Selvom vertikale landmænd i princippet kan dyrke alle de samme afgrøder, som vokser på marken og i drivhuse, kan det indtil videre bedst betale sig at dyrke forskellige former for friskt bladgrønt.

”Generelt er det i øjeblikket ikke et billigt system. Det er relativt dyrt, så du får brug for nogle afgrøder, der har en højere værdi, hvor produktionen er tæt på forbrugerne. For produkter som ris, hvede eller sojabønner, der kan opbevares i lange perioder, er vertical farming alt for dyrt,” forklarer Leo Marcelis.

Lige nu går udviklingen af vertikale farme hurtigst i Asien og USA, hvor de ikke – på samme måde som i Europa - skal konkurrere med en højeffektiv drivhussektor som den hollandske. Men Europa har potentialet til at blive førende på verdensplan, hvis der bliver lavet de rette investeringer, vurderer han.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

50 dage gammel salat
Hos Anders Riemanns plantefabrik i Taastrup - ved navn Nordic Harvest - har man valgt at starte med forskellige sorter af salat, kål og krydderurter. Når fabrikken kommer helt op i gear, er planen at udvide sortimentet til blandt andet jordbær, blåbær og det udbredte sødemiddel, Stevia, fortæller stifteren fra et mødelokale med store glasvinduer ind til den nyetablerede produktionshal.

”Vi kan i dag konkurrere direkte på salat, krydderurter og kål, men der er ingen måder, vi kan konkurrere med kartoffelproduktionen. Hvis vi udelukkende lavede krydderurter, ville det være en helt vildt fantastisk forretning,” siger Anders Riemann.

Når man kigger ned i hallen, kan man foreløbig se en håndfuld store maskiner ved siden af fabrikkens første 12 specialbyggede metalreoler, der går fra gulv til loft. Heri bliver planterne sat til at vokse i et par uger - efter at frøene er begyndt at spire fra en speciallavet gelémasse.

Hvorfor skal det være en fucking økonom, som laver dette her?

Anders Riemann, Stifter af Nordic Harvest

I reolerne sørger LED-dioderne for, at bladene får lys 12 timer i døgnet, og for at der udover en luftfugtighed på 80 procent konstant er 24 grader varmt. Hos Nordic Harvest får planterne vand og næringsstoffer fra et stort vandbassin, som rødderne stikker ned i – også kaldet for hydroponi. Andre såkaldte aeroponiske vertikale farme bruger i stedet en form for tåge med næringsstoffer.

Når salat- eller basilikumbladene har vokset sig store nok, bliver de flyttet over på et stort transportbånd, som sørger for, at rødderne bliver sorteret fra, og at bladene bliver pakket, uden at skulle skylles eller i kontakt med menneskehænder.

Og fordi at man undgår bakterier fra både jord, luft og vand, kan salaten holde sig frisk i mindst 14 dage; helt op til 50 dage under de rette forhold i deres eksperimenter, fortæller Anders Riemann.

Lettere at komme ude fra
Den 50-årige økonom lykkedes i februar 2020 med at få samlet 62 millioner kroner fra 50 forskellige små og store investorer, til at realisere sin vision om Danmarks første storskala-vertikale farm – som også bliver en af verdens største – uden nogen forudgående erfaring med planter eller landbrug.

Et stort beløb for en nystartet iværksætter uden andet end en plan på et stykke papir, men meget langt fra tilsvarende startups som amerikanske Plenty og AeroFarms, der har fået milliardbeløb fra stor-investorer som Amazon-stifter Jeff Bezos og Googles bestyrelsesformand Eric Schmidt.

Efter mange år som lønmodtager hos Mærsk og Saxo Bank er Anders Riemann nu en af mange danske landmænd, i en sektor der står over for store forandringer. Forandringer, som han drømmer om at kunne bidrage positivt til.

”De her klimaforandringer, vi står over for, skyldes i høj grad den måde, vi producerer fødevarer på. Så det var vigtigt for mig at finde ud af, hvordan vi kunne lave en permanent løsning, i stedet for hver dag, når jeg åbnede avisen at se, hvordan landmændene nu havde skruet en lillebitte smule på en knap,” fortæller stifteren, der allerede planlægger at bygge tilsvarende plantefabrikker i Sverige, Norge og Finland.

Fakta

I Europa kan vertikale landmænd ikke bruge økologimærket, selvom de ikke bruger sprøjtemidler. Ifølge EU's økologiforordning skal der være jord i produktionen, for at det regnes for økologi.

Det gælder ikke i for eksempel USA, hvor vertikale farme kan kalde sig "organic".

Anders Riemann har foreslået, at der skal laves et nyt bæredygtighedsmærke til de mindst klimabelastende produkter - uanset om de er dyrket på en mark eller i en vertical farm.

Om ti år forudser han, at virksomheden kommer til at have omkring 20 produktionshaller af samme størrelse rundt i verden, der tilsammen ville kunne dække hele Danmarks forbrug af salat og krydderurter.

”Det er lidt vildt, så konservativ en industri kan være, når man tænker på, at landbrugssektoren jo også har udviklet sig gevaldigt over de seneste 100 år. Jeg tror mere på at finde permanente løsninger i stedet for at prøve at rette på noget, der tilsyneladende ikke virker optimalt. Og det kan godt være lettere at komme ude fra end at omlægge en eksisterende forretning,” siger han.

Når I på så relativt kort tid kan få lavet en god business-case med nogle LED-pærer, der allerede fandtes, hvorfor er der så ikke andre, der har gjort det?

”Jeg har været til forskellige konferencer og sessions med faggrupper undervejs, og hver gang har jeg spurgt, hvorfor det skal være en fucking økonom, som laver dette her. Landbrugsministeriet siger, at det er fordi, at det er svært og dyrt. Det er to entrybarrierer, og når man kombinerer dem, så er nåleøjet meget lille. Og så har de eksisterende landmænd og drivhusejere jo al deres kapital investeret i jorden og i drivhuse,” svarer Anders Riemann.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Glansbillede af en gårdfamilie
For at få ét kilo frisk salat om dagen fra en mark, skal man have omkring 93 kvadratmeter, mens arealet i et drivhus skal være ni kvadratmeter. I en vertikal farm kan man producere ét kilo frisk salat om dagen på 0,3 kvadratmeter, viser en undersøgelse fra 2015.

Hos den nyetablerede planteproduktion i Taastrup kan de producere 250 gange mere per kvadratmeter, end der ville kunne gøres på en mark.

Ifølge Anders Riemann selv, har hovedformålet ved at stifte Nordic Harvest hele tiden været, at de sparede landbrugsarealer kan medvirke til, at der bliver etableret mere skov. Han forbereder derfor også en skovfond, hvor man fra en app kan bidrage til, at de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder - tæt ved de danske grundvandsboringer - bliver omlagt til natur.

I et lukket system har du den fordel, at der ikke kommer nogen nitratudvaskning eller udledning af lattergas, som man jo får på marken. 

Sander Bruun, Forsker ved Københavns Universitet

”Nordic Harvest er blot et middel for at kunne komme frem til at få nogle flere skove og derved en bedre balance mellem dyret mennesket og så naturen. Så længe jeg er her, så forsøger vi at bekæmpe klimaforandringerne og fokuserer mindre på det økonomiske afkast,” lyder det fra Anders Riemann.

Han fortæller, at den gruppe af skeptikere, som han har været mest bange for igennem de seneste 3-4 år, er folk, der er ”utroligt dedikerede til økologi, som siger, at planter skal vokse ude i naturen, hvor der jo tidligere var skove, og have fået tilfældige vilkår med vind og vejr.”

”Jeg har frygtet dem lidt på nogle områder, fordi de har nogle romantiske tanker om, hvordan fødevareproduktion er. De forestiller sig, at industrien er dette her glansbillede af en gårdejerfamilie, som går og hygger med deres afgrøder – og forstår ikke, at nærmest alle produkter bliver produceret på fabrikker i dag,” siger han og tilføjer:

”Men så længe at jeg får lov til at forklare dem mine ekstremt rationelle tanker, så håber jeg på, at de også kan se den anden side."

Kan spare ”ikke-ubetydelige landbrugsarealer” i Danmark
Selvom det langtfra løser alle landbrugserhvervets miljø- og klimaudfordringer, kan vertikal produktion af bestemte afgrøder sagtens give mening med øje for natur og biodiversitet, forklarer Sander Bruun fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Specielt områder med mangel på ferskvand, da produktionssystemer som det, der står i Taastrup, kan recirkulere alt overskydende vand, så ét kilo salat i praksis kun skal bruge én liter vand.

”I et lukket system har du også den fordel, at der for eksempel ikke kommer nogen nitratudvaskning eller udledning af lattergas, som man jo får på marken. Og fordi at man gør det i så mange lag, så er det potentielt ikke-ubetydelige arealer, man kunne spare på den måde,” siger Sander Bruun.

I dag fylder landbruget omkring 60 procent af Danmarks samlede landareal, hvilket - sammen med Bangladesh - gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i verden.

Og selvom der er "ikke-ubetydelige arealer" at spare ved at omlægge en del af produktionen til vertical farming, er det den animalske produktion, der i sidste ende har den største betydning for, om man på verdensplan kan undgå yderligere afskovning og frigøre eksisterende landbrugsarealer til natur.

Omvendt døgnrytme
Hos Nordic Harvest bliver der eksperimenteret med at bruge rødderne fra deres planteproduktion som foder til netop den animalske produktion. Men det vil i bedste fald kun udgøre en meget lille del af efterspørgslen i Danmark. Håbet er derfor, at den stabile kvalitet af friskt grønt året rundt kan medvirke til, at flere vælger at omlægge deres kostvaner til en mere plantebaseret diæt.

For at vertical farming samlet set skal have en positiv effekt for klimaet, kræver det i første omgang, at lamperne ikke bliver drevet af fossil energi.

”LED'er er meget effektive, men systemerne har stadig brug for meget elektricitet. Tilgængeligheden af den grønne elektricitet bliver afgørende for udviklingen af disse systemer,” fortæller Leo Marcelis.

Mens de hos Nordic Harvest overvejer at bygge solceller på taget af lagerhallen - som vil kunne bidrage med omkring en tredjedel af farmens energiforbrug – bliver lamperne forsynet med certificeret offshore-vindenergi.

Og for at spare penge på elregningen, har de vendt døgnrytmen på hovedet, så planterne sover på samme tid som folk i New Zealand, mens LED-pærerne lyser, når københavnerne er gået i seng, og der ofte er overskud af energi fra de store offshore-vindmøller.

”Man kan kritisere os for at bruge noget af denne her vindmøllestrøm, som så ikke er tilgængelig for andre ude på markedet. Men vi har indrettet produktionen sådan, at vi bruger vindmøllestrømmen om natten, hvor den er i overskud,” fortæller Anders Riemann.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Blåt, rødt og pulserende lys
De forudsigelige forhold ved de kunstige økosystemer betyder, at der er langt flere muligheder for at optimere produktionen til bestemte afgrøder. Og spørger man professor Leo Marcelis, er der ingen tvivl om, at det også kan føre til et bedre produkt for forbrugerne - end fra tilsvarende produktioner på marker eller i drivhuse.

”Vi har vist i mange eksperimenter, at smagen og næringsværdierne kan påvirkes af forholdene, og fordi vi har god kontrol over det i vertikale farme, kan vi absolut gøre det meget bedre end udendørs i jord,” siger han og forsætter:

Fakta

Modsat tilsvarende startups i for eksempel USA har Nordic Harvest ikke fået tildelt offentlige støttemidler.

Nordic Harvest har ansøgt om tilskud fra Innovationsfondens "Innobooster" - men de har fået afslag med begrundelsen, at det ikke er innovativt nok, da teknologien allerede findes.

”Den vigtigste fordel er, at man på alle årets dage ved, hvor meget der kan produceres og af hvilken kvalitet, hvilket er en markant fordel i forhold til alle andre produktionsformer.”

Det er i sidste ende op til producenterne, hvilke forhold de vælger, forklarer Leo Marcelis. Men hvis man træffer de rette foranstaltninger i disse systemer, ”så bliver det mere sikkert og med højere næringsværdier end hos det konventionelle landbrug.”

Mere præcist viser eksperimenter med for eksempel basilikum - som Leo Marcelis og italienske Francesco Orsini fra Bologna University har bidraget til - at koncentrationen af flere næringsstoffer kan fordobles ved blot at justere mængden af blåt og rødt lys.

Vil det sige, at man i fremtiden kun behøver at spise halvt så mange grøntsager for at få samme mængde næringsstoffer?

”Ja, det kan sagtens være. Sammenlignet med vores kontrolforsøg ville det kræve halvt så meget af få de samme næringsværdier,” svarer Francesco Orsini, der for tiden arbejder med et andet forsøg, der skal vise, om man kan optimere produktionen yderligere ved pulserende lys.

Samme frø over hele kloden
En anden måde at optimere produktionen er ved planteforædling, som mennesket har gjort det i århundreder, fortæller Sander Bruun fra Københavns Universitet.

”Det er jo ikke andeledes end det, der er sket ude i markerne, hvor man har forædlet sorter i rigtig mange år. Og hvis der begynder at komme meget økonomi i det her, så vil der også begynde at komme økonomi i at udvikle sorter, der er gode til vertical farming systemer,” siger han og tilføjer:

”Det interessante ved vertical farming er, at man har et konstant, kontrolleret klima og vækstmedie. Så hvis man kan udvikle en speciel sort til vertical farming, så burde den jo virke overalt i verden, så længe de bare dyrkes under de samme klima- og lysbetingelser.”

Så det er i virkeligheden nemmere – når man får udviklet et system, der fungerer – at opskalere og udvikle det?

”Ja, det skulle jeg mene. I Danmark er der for eksempel forskellige virksomheder, der arbejder med sorter af afgrøder, der er specifikt målrettet Danmark eller sydskandinavien. For vertical farming vil det jo være helt uafhængigt af, hvor man er henne. Der kan sidde nogen i Indien og udvikle nogle sorter af en eller anden afgrøde, og de vil så kunne bruges over hele verden,” svarer Sander Bruun.

Marker, drivhuse og højteknologiske lagerhaller
Trods store forventninger til udviklingen af den vertikale landbrugssektor, er der meget få, der tror på, at de nye farme kommer til at lukke det traditionelle landbrug.

Vertical farming skal snarere ses som et meget pålideligt alternativ - som kan blive særligt relevant i områder, der bliver udsat for mere ekstreme vejrforhold som konsekvens af klimaforandringerne. Så er det i sidste ende politisk besluttede afgiftsniveauer og eventuelle tilskud, der sammen med forbrugernes betalingsvillighed vil afgøre, hvor mange sorter, det giver mening at dyrke.

”Der bliver lavet store investeringer i disse systemer og sektoren vokser hurtigt i øjeblikket, men det er ikke meget klart endnu, hvor meget overskud disse virksomheder vil tjene – hvilket i sidste ende vil afgøre, hvordan det kommer til at udvikle sig,” lyder det fra Leo Marcelis.

”Det kommer til at udgøre en betydelig brøkdel af markedet, men det vil ikke overtage alle andre produktionssystemer. Jeg tror, at vi kommer til at have en kombination af produktion på åbne marker, i drivhuse og i vertikale landbrug,” forudser han.

Det er jo ikke, fordi at vertical farming kommer til at overtage det hele til næste år; det kommer til at tage årtier.

Anders Riemann, Stifter af Nordic Harvest

Udover bladgrønt forventer Francesco Orsini fra Bologna University, at potentialet er særligt stort inden for farmaceutiske og kosmetiske produkter, der er afhængige af en stabil produktion.

”Vertical farming kommer ikke til at erstatte det traditionelle landbrug, som vi kender det. Men til dyrkning af disse typer afgrøder tror jeg, at det kan blive helt afgørende i fremtiden. De kunne få et meget stabilt produkt, og omkostningerne ved ekstraktionen kunne reduceres meget," vurderer han.

I den store lagerhal i Taastrup arbejder Anders Riemann og hans team i første omgang på at blive klar til at levere deres friskvarer rundt i hele landet, så danske forbrugere fra slutningen af april får mulighed for at købe rucola eller sennepssalat fra de taiwanske metalreoler.

Anders Riemann har selv bedt om at komme op i nogle af de supermarkeder, som ligger i de mest intensive landbrugsområder med et ønske om, at selv konservative landmænd får øjnene op for den nye produktionsform. Han anerkender dog også, at udviklingen kommer til at tage mange år – ”ligesom det tog 40 år for vindmølleindustrien at blive profitabel uden subsidier”.

”Som vertical farming er på sit fødselsstadie i dag, der er vi bare en lille niche, som kan bidrage til det eksisterende landbrug og sørge for, at der bliver importeret færre salater, kål og krydderurter, end vi gør i dag,” siger han og afslutter:

”Og det er jo ikke, fordi at vertical farming kommer til at overtage det hele til næste år; det kommer til at tage årtier.”


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser