Er Trumps ambassadør bedre end Obamas?

Af Jakob Nielsen
Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget.

Alle husker Rufus. Ja, vi er på fornavn med ham. Ambassadøren, der kom, så og forelskede sig i Danmark. Som giftede sig på Københavns Rådhus, dansede med i Gay Pride, fik sit eget tv-program, og som på sin Twitter-profil kalder sig selv for ”æresviking”.

Han er en af vor egne.

Så da Rufus Gifford i denne uge blev udnævnt til vicekampagnechef for Joe Biden, blev det selvsagt en stor historie i danske medier – det er næsten, som om den måske kommende præsident har hyret en dansker.

Kontrasten til hans afløser kunne næsten ikke være større.

Carla Sands er nær allieret med Donald Trump og holder sig ikke for god til at viderebringe præsidentens konspirationsteorier på sociale medier. Hun har ikke gjort meget ud af at mingle med den københavnske elite eller tage på cykelferie med et tv-hold i ryggen.

Men efter en uge, hvor USA annoncerede genåbningen af et konsulat i Nuuk, må man spørge, om den uerfarne ambassadør Sands – med en baggrund som skuespiller og kiropraktor – faktisk har været en mere effektiv ambassadør end den politiske netværkstype og Obama-fundraiser Rufus Gifford.

Mindre sensationel
Det vakte berettiget opsigt, da Carla Sands for et par uger siden tilbød økonomisk støtte til Grønland.

Det lød som et ekko – eller en ny version – af præsident Donald Trumps tilbud fra 2019 om at købe Grønland. Der går da også en klar linje fra det ene til det andet. Men efterhånden som detaljerne kom frem, viste det sig, at ambassadørens melding var mindre sensationel, end den lød.

For det første stod det snart klart, at den amerikanske hjælp var koordineret med danske myndigheder i både København og Nuuk. For det andet blev det tydeligt, at der ikke var tale om en bankoverførsel til Landsstyrets bankkonto. Tværtimod vil en stor del af midlerne gå til forskellige amerikanske myndigheder og organisationer som for eksempel USAID, den amerikanske pendant til Danida. Det er altså projektmidler.