Debat

Erhvervsskolerne: Selveje sikrer uddannelser af høj kvalitet i hele landet

DEBAT: Analyser om uddannelsesinstitutionernes udvikling og taxameter- og tilskudssystemet viser, at selveje i den grad fungerer, og at fusioner understøtter lokale uddannelsesudbud, skriver Lars Goldsmidt, formand for DEG-B, og Ole Heinager, formand for DEG-L.

Der kan endegyldigt gøres op med fortællingen om, at fusioner skaber store centralstyrede uddannelsescentre, mener erhvervsskolerne.
Der kan endegyldigt gøres op med fortællingen om, at fusioner skaber store centralstyrede uddannelsescentre, mener erhvervsskolerne.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Goldschmidt og Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Med genåbningen af landets ungdomsuddannelser nogenlunde på plads, ser vi frem til, at der snart kan tages fat på de store politiske drøftelser som fremtidens taxameter- og institutionsstruktur.

I forlængelse af en politisk aftale fra april 2019 blev der igangsat et eftersyn af henholdsvis institutionsudviklingen samt taxameter- og tilskudssystemet på ungdomsuddannelsesområdet.

De analyser er nu færdige og der er en række forhold omkring erhvervsskolerne, vi mener er værd at hæfte sig ved i den kommende debat.

Fusioner fastholder uddannelsesudbud
For det første kan der nu endegyldigt gøres op med fortællingen om, at fusioner er af det onde, der skaber store centralstyrede uddannelsescentre, hvor eleverne har længere til skole, og hvor deres identiteter drukner i mængden.

Tværtimod slås det nu fast, at fusioner af selvejende institutioner til større multiinstitutioner med både erhvervsuddannelser og almengymnasiale uddannelser har medvirket til, at lokale uddannelsesudbud tæt på de unge er opretholdt, og at det samtidig skaber bedre campus- og studiemiljøer.

Der er altså ikke kommet færre afdelinger som følge af fusionerne. Til gengæld er der kommet flere forskellige uddannelsestyper under samme tag, samt et styrket elevmiljø, hvilket vi mener er positivt både for mangfoldigheden og kendskabet til flere forskellige uddannelsesretninger.

Videre uddannelse – ikke kun videregående
Vores anden vigtige pointe er, at man ikke kan sige noget entydigt om kvaliteten på institutionerne ud fra størrelsen.

Mindre såvel som store institutioner har forudsætningerne for at levere uddannelser af høj kvalitet. De store er lige så gode som små – og omvendt.

Det, der siges noget om er, at institutioner med et større antal elever har lavere overgang til videregående uddannelser.

Her mener vi det vil være relevant at udvide parameteret ”videregående uddannelse” til ”videre uddannelse” og se på, hvor mange, der tager en kompetencegivende uddannelse efterfølgende.

Der er bred politisk tilslutning til, at studenter skal tage en erhvervsuddannelse og derved opnå en faglært kompetence. Derfor er dette et legitimt kvalitetsparameter, der bør indgå, når man opgør elevernes videre færd i uddannelsessystemet.

Undgå unødig konkurrence
For det tredje, mener vi, at når drøftelserne om et fremtidig taxameter- og tilskudssystem tager fat, er væsentligt at man kigger på, hvordan der kan gøres op med den måde systemerne understøtter konkurrencesituationen mellem institutionerne.

Uddannelse er en fælles opgave og systemet bør i højere grad understøtte samarbejde, der hvor der er fagligt og uddannelsesmæssigt behov.

Det, at skolerne ser sig selv værende i en konkurrencesituation om de samme elever er et fokus, der med det nuværende system kun vil blive forstærket i og med, at ungdomsårgangene vil være faldende de næste 10 år frem.

Dermed bliver der færre elever at tage af, og spørgsmålet er så, hvilke skoler, der vinder dette kapløb – og hvem, der taber?

Er det det vi vil se ind i? Det mener vi bestemt ikke. Her bliver politikerne nødt til at se meget mere overordnet på sektoren og finde løsninger, der ikke skaber en unødig konkurrence, der udelukkende handler om overlevelse for den enkelte institution.

Knap så finansielt robuste
Fjerde og sidste forhold vi vil udpege er, at vi ikke er enige i den entydige konklusion om, at institutionernes finansielle robusthed er blevet styrket siden 2011.

Det er helt rigtigt, at skolerne har været dygtige til at tilpasse sig på trods af økonomiske nedskæringer over en årrække i forbindelse med omprioriteringsbidraget, men der er ingen tvivl om, at de ikke kan fortsætte med at blive presset.

Den økonomiske robusthed ser man i egenkapitalen, som blandt andet er bundet op på bygninger, maskiner, lastbiler og andet nødvendigt udstyr for at kunne gennemføre undervisningen. Det ville være rigtig rart, hvis institutionerne f.eks. kunne sælge bygninger til den værdi, de er bogført til, men mange steder er det dog langt fra tilfældet.

På Lolland er det f.eks. kun muligt at få 10 procent af bygningens værdi ind ved salg. Derfor skal man huske, at egenkapitalen for mange skolers vedkommende er bundet, og derfor ikke kan frigøres til drift og andre omkostninger.

Der kan ikke spares mere
Vores budskab er derfor, at selvom skolernes økonomi ser fornuftig ud, når man tager egenkapitalen i betragtning, så må politikerne ikke lade sig forblænde. Der kan ikke spares mere.

Det er tværtimod tid til at se på, hvordan der kan investeres smartere i uddannelserne med et moderniseret taxameter- og tilskudssystem.

Derfor ser vi frem til at drøfte analysernes indhold nærmere med politikerne – drøftelser, som også skal afspejle den fremtid vi går i møde, som uundgåeligt affødes af den aktuelle COVID-19 krise.

Vores håb er, at vi får udviklet et taxameter- og tilskudssystem, som understøtter et nationalt uddannelsesudbud, der er både socialt, økonomisk og fagligt bæredygtigt, og som sikrer uddannelser af høj kvalitet i hele landet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Ole Heinager

Adm. direktør, Next Uddannelse København, afgående formand, DEG-L (Lederne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier) (24/4-24)
cand.scient.pol.

0:000:00