Et halvt år efter dansk Europol-exit: Sådan er erfaringerne på landjorden
INTERVIEW: Det er et halvt år siden, at Danmark gik fra at være fuldgyldigt medlem af Europol til at få en særaftale. Selvom aftalen er den bedst mulige, er politidirektøren alligevel bekymret for konsekvenserne.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystBRUXELLES: Farlige kriminelle risikerer at gå fri, fordi danske betjente ikke har direkte adgang til Europols søgeregistre.
Sådan skitserer Rigspolitiets politidirektør, Svend Larsen, den yderste konsekvens af Danmarks særaftale med Europol, der ikke indeholder adgang for danske betjente til Europols nye mobile søgesystem, som er ved at blive udrullet til de øvrige medlemslande.
Dermed er det ikke muligt for danske betjente at foretage en hurtig Europol-søgning på en mistænkelig person, sådan som de kan gennem andre registre, der er tilgængelige for dansk politi.
”Hvis betjentene vil have tjekket Europol, skal de ringe til Rigspolitiet. Det betyder i praksis, at det gør man måske ikke så ofte,” siger Svend Larsen og uddyber:
Rigspolitiet arbejder i disse år på at få et mobilt søgesystem til dansk politi. Systemet giver adgang til Interpol, Schengen Informationssystem og de øvrige danske registre, men Europols oplysninger vil ikke blive tilgængeligt via app’en.
”Hvis de tjekker deres egen mobil, som gennemgår Schengen Informationssystemet, Interpol og dansk politis registre, og der ikke kommer noget frem, tænker de måske 'skal jeg nu også ringe til Rigspolitiet og spørge? Nej, det var nok'. Sker det, er det klart, at der er en risiko for, at der er noget, man går glip af, og en, man kunne have stoppet og anholdt, som man ikke får fingrene i.”
”Det bliver mere bøvlet”
Meldingen kommer, efter det ikke længere er muligt for dansk politi at søge direkte i Europols databaser som følge af det danske retsforbehold, der har sendt Danmark ud af Europol. Det skyldes, at politisamarbejdet mellem EU-landene gik fra at være mellemstatsligt til at blive et overstatsligt samarbejde.
Det er det bedste, vi har kunnet få, og den er bedre, end hvad andre tredjelande som eksempelvis Norge har. Men det er klart, at den er ikke lige så god, som den vi havde før.
Svend Larsen
Politidirektør
Med den danske særaftale, der i foråret blev indgået mellem regeringen og Europol, kan danske betjente dog stadig søge i Europols databaser. De skal nu blot igennem en af de fire danske Europol-medarbejdere, de såkaldte forbindelsesofficerer, der sidder hos Rigspolitiet i Danmark eller ved Europol i Haag.
”Vi gør vores bedste og reklamerer rigtig meget for muligheden for at ringe til Rigspolitiet og spørge de to Europol-ansatte i Danmark og de to, der sidder i Haag. Men i praksis er erfaringen bare, at jo nemmere det er, jo større er sandsynligheden for, at man får gjort det, når man har travlt,” siger Svend Larsen og fortsætter:
”Det her bliver mere bøvlet, så ja, det er en bekymring, om vi altid husker at få det gjort.”
Europol-aftalen
Danmark er per 1. maj ikke længere medlem af Europol på grund af retsforbeholdet. For at sikre fortsat samarbejde har regeringen indgået en aftale med Europol, der sikrer Danmark adgang til det europæiske politisamarbejde ”som minimum på linje med det, som andre tredjelande har”.
Dertil kommer en række forhold, der er særlige for Danmark.
Europol har udnævnt dansktalende Europol-ansatte og udstationerede nationale eksperter til at udveksle informationer med de danske myndigheder. På nuværende tidspunkt er der fire dansktalende medarbejdere, men det er muligt at opgradere, så op til otte dansktalende medarbejdere kan arbejde med at tage sig af de danske forespørgsler.
Danmark er inviteret med til møder i blandt andet Europols styrelsesråd som observatør, men uden at have stemmeret.
Danmark betaler ind i Europols budget efter en fordelingsnøgle, der bestemmes af vores bruttonationalindkomst.
Aftalen er afhængig af Danmarks Schengen-medlemskab. Forlader Danmark Schengen-samarbejdet, vil aftalen ophøre samme dag.
Senest 31. oktober 2020 skal EU-Kommissionen have lavet en vurdering af aftalens effektivitet, og om Danmark lever op til kravene til databeskyttelse. Senest 30. april 2021 skal den komme med anbefaling om, hvorvidt aftalen skal erstattes af en egentlig tredjelandsaftale.
Alle Folketingets partier står bag den danske Europol-aftale. Med en årlig rapport, et følgemøde og en redegørelsesdebat i Folketinget vil partierne følge udviklingen i det danske samarbejde med Europol.
EU
Miljø
