EU-Domstolen sår tvivl om danske statsborgerskabsregler

De danske regler, som gør, at børn født i udlandet af danske forældre automatisk risikerer at tabe deres danske statsborgerskab, når de fylder 22 år, er i strid med EU-retten. Det vurderer EU-Domstolens generaladvokat i en foreløbig afgørelse.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Danmarks regler for statsborgerskab for børn født i udlandet af danske forældre er på kollisionskurs med EU-retten. Det mener EU-Domstolens generaladvokat.

I en ny udtalelse fra EU-Domstolen i Luxembourg kritiserer generaladvokat Maciej Szpunar de danske regler, der gør, at danske børn født i udlandet automatisk taber deres danske statsborgerskab, hvis de ikke genansøger om det, inden de er fyldt 22 år.

Ifølge forslaget til Domstolens afgørelse er det i strid med EU's regler. Det skyldes, at børnene samtidig risikerer at miste deres EU-unionsborgerskab, hvis ikke de også har statsborgerskab fra et andet EU-land. Desuden mener generaladvokaten, at de danske regler lægger ”en klar begrænsning af retten til fri bevægelighed” ned over danskerne ved ikke at skele til, om børnene er bosat i et andet EU-land.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for dommerne i Luxembourg, men i langt de fleste sager flugter udtalelsen med udfaldet af den endelige dom.

Generaladvokaten understreger, at det er inden for den EU-retlige skive at opsætte kriterier for tilknytning til landet, så statsborgerskabet ikke bare går i arv i generationer i udlandet. Det er det til gengæld ikke, at fælden automatisk klapper, hvis ikke der bliver genansøgt om statsborgerskab i tide.

Ifølge de danske regler skal danske børn født i udlandet genansøge om dansk statsborgerskab i året inden, de fylder 22. Gør de det ikke, bortfalder deres danske statsborgerskab helt og holdent. Der er ikke mulighed for at få taget sagen op igen, hvis det sker.

I ansøgningen skal de kunne bevise deres tilknytning til Danmark, herunder hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, med hvilket formål, og om de kan tale dansk. Kun hvis tilknytningen anses som stærk nok, får de lov til at forblive danske borgere. Her lægges der blandt andet vægt på, om barnet samlet set har opholdt sig mindst et år i Danmark.

Børn, som kun har dansk pas, er dog undtaget, eftersom de ville blive statsløse, hvis de danske myndigheder tog statsborgerskabet fra dem.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00