Debat

EU i Danmark: Europas fremtid må og skal være bæredygtig

DEBAT: FN's Verdensmål skal spille en større rolle i hele det europæiske samarbejde – ikke kun i udviklingspolitikken. Et nyt såkaldt refleksionspapir fra Kommissionen ser på mulige fremtidsscenarier, skriver Stina Soewarta, chef for Kommissionen i Danmark.

Foto: Ida Wang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Hvordan skal fremtidens Europa se ud? Det spørgsmål er særligt vigtigt i disse måneder, når en valgkamp til Europa-Parlamentet skydes i gang lige om lidt.

Europa-Kommissionen har med en serie af refleksionspapirer prøvet at opstille forskellige scenarier for, hvordan EU kunne se ud i fremtiden – og hvad konsekvenserne af de forskellige scenarier ville være.

Det er gjort for at få en åben debat om Europas fremtid. Det sidste, og måske sværeste, af disse refleksionspapirer kom i slutningen af januar og beskæftiger sig med EU's rolle i opfyldelsen af Verdensmålene.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ikke varm luft i ringbind
FN's 17 Verdensmål er en bemærkelsesværdig bedrift. Alle verdens lande blev i 2015 enige om at arbejde hen mod en bedre verden. Det er der måske ikke noget nyt i, men Verdensmålene er ikke varm luft i ringbind.

De er derimod en række målsætninger, der gælder for alle lande og sætter helt klare krav til, hvordan en bedre verden så rent faktisk skal se ud i 2030. Der er naturligvis de klassiske – som at udrydde sult og fattigdom – men også de mere komplicerede som at mindske ulighed, bekæmpe klimaforandringer, beskytte livet til vands og til lands og skabe bedre byer.

Fakta
Hvad er FN's verdensmål?

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på et FN-topmøde 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. 

FN's 17 mål for bæredygtig udvikling:
1. Afskaf fattigdom
2. Stop sult
3. Sundhed og trivsel
4. Kvalitetsuddannelse
5. Ligestilling mellem kønnene
6. Rent vand og sanitet
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
9. Industri, innovation og infrastruktur
10. Mindre ulighed
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klimaindsats
14. Livet i havet
15. Livet på land
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17. Partnerskaber for handling.

Kilde: verdensmaalene.dk 

Ingen lande opfylder i dag alle mål – og intet land kan alene opfylde målene. Mange af udfordringerne er netop grænseoverskridende, og fælles problemer kræver fælles løsninger.

EU og Verdensmålene
Der findes en stærk kobling mellem Verdensmålene og EU-politikken. For det første er målsætningerne allesammen udtryk for europæiske værdier, der vel må siges nu at være verdens værdier. Ligestilling mellem mænd og kvinder, kvalitetsuddannelse, rent drikkevand, miljøbeskyttelse og bæredygtig energi er bare nogle af de Verdensmål, som allerede i mange år har været stærk europæisk politik.

For det andet har EU spillet en førende rolle i forhandlingen af Verdensmålene. Og for det tredje er EU et af de bedste eksempler på hele idéen bag Verdensmålene. Vores samarbejde har netop demonstreret, hvordan man ofte er nødt til at forsøge at løse flere problemer på en gang, og gevinsten af at løse dem sammen.

Verdensmålene er allerede hele grundlaget for den europæiske udviklingspolitik. Det nye refleksionspapir fra Kommissionen lægger op til en debat om, hvordan Verdensmålene bør spille ind i øvrige dele af det europæiske arbejde frem til 2030, og i hvilken udstrækning de bør bruges som kompas for det europæiske samarbejde.

Tre fremtidsscenarier
Der opstilles tre scenarier i refleksionspapiret. Det første forslag er at udarbejde en overordnet, fælles europæisk Verdensmålsstrategi, der skal være kompas for alle EU- og medlemslandenes handlinger. Det vil naturligvis skabe en stærk vision for, hvordan målene skal gennemføres i EU – men kan også lede til, at vigtig tid går tabt i at forsøge at definere fælles handlinger, når man kunne gå hurtigere frem på vigtige, udvalgte områder.

Det andet forslag går ud på at tænke Verdensmålene med ind i alle Kommissionens forslag, men lade medlemslandene tage ansvar for egne handlinger for at opfylde målene. Det ville på den ene side måske give hurtigere beslutninger på EU-niveau, men det kan medføre, at landene ikke kan opfylde alle mål, og at der kommer uhensigtsmæssige forskelle imellem de enkelte EU-landes lovgivning.

Det sidste forslag går ud på at kaste de fleste kræfter for Verdensmålene på lande uden for EU og dermed lægge sig fast på det nuværende ambitionsniveau for bæredygtighed i selve EU. Det er naturligvis fristende, når vi ved, at EU-landene allerede ligger i den bedste tredjedel af verdens lande.

Men samtidig ville man risikere at gå glip af mange fordele ved de mere ambitiøse scenarier, da meget af den teknologi, der skal udvikles for at opfylde Verdensmålene, vil være eksporteventyr for europæiske virksomheder.

Endelig viser mange meningsmålinger med al ønskelig tydelighed, at klima- og miljøbeskyttelse samt bekæmpelse af social ulighed ligger højt på de europæiske borgeres ønskeliste.

Halter med ulighed
I dag er EU det bedste eksempel på Verdensmål 16 – at fred, retfærdighed og stærke institutioner hænger sammen. Det er der ingen grund til at lave om på, men så meget desto større grund til at arbejde videre på.  

Syv EU-lande er blandt topti af lande, der er kommet længst i at opfylde Verdensmålene – og alle EU-lande er at finde i top-50. Det betyder ikke, at man kan hvile på laurbærrene, for fremskridtene er ikke lige store på alle områder.

Eksempelvis halter det med at bekæmpe ulighed i de enkelte lande og landene imellem og med at sikre mere bæredygtig produktion og forbrug. Og hvorfor skulle vi egentlig ikke forsøge at gøre Europa endnu bedre?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stina Soewarta

Kabinetschef hos Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen
cand.jur. (Københavns Universitet og Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige. 1993)

0:000:00