EU-ledere i minefelt: Her er fem centrale sager på dagens EU-topmøde

OPTAKT: Torsdag samles EU’s stats- og regeringsledere til topmøde i Bruxelles. Brexit-spilleregler, flygtningesituationen, en truet Ukraine-aftale og sanktioner mod Rusland er på menuen.

På et topmøde torsdag skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med sine EU-kolleger bevæge sig gennem et minefelt af svære sager.
På et topmøde torsdag skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med sine EU-kolleger bevæge sig gennem et minefelt af svære sager.Foto: European Union
Michael Hjøllund

BRUXELLES: ”Et minefelt.”

Sådan betegner en EU-diplomat det topmøde, der løber af stablen i Bruxelles torsdag.

Her samles EU’s 28 stats- og regeringschefer for at diskutere en række presserende og ømtålelige sager.

Uret tikker for Ukraine-aftale
Et af de problemer, som presser sig mest på ved topmødet, er en associeringsaftale mellem EU og Ukraine. Aftalen er egentligt på plads og er ratificeret af 27 EU-lande og Europa-Parlamentet. Men Holland mangler. Og uden dem – ingen aftale.

Hollænderne sagde ved en folkeafstemning i april klart nej til at ratificere aftalen. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, håber ved torsdagens topmøde at få opbakning til at give en række forsikringer, der kan bane vejen for, at et parlamentarisk flertal i Holland alligevel kan støtte EU-Ukraine-aftalen. Håbet er, at processen i Holland kan være på skinner allerede inden jul.

Et møde mandag på embedsmandsniveau gav dog ikke den enighed, som man nu håber at finde blandt EU-cheferne. Uret tikker. Et hollandsk parlamentsvalg til marts betyder, at tiden er knap, hvis Ukraine-aftalen skal reddes i land.

Hollands reservation over for associeringsaftalen går dels på en bekymring om, at den vil lede til tættere militært samarbejde mellem EU og Ukraine. Samtidig frygter nogle, at aftalen vil føre Ukraine tættere på EU-medlemsskab. Andre EU-lande – særligt i Østeuropa – ønsker omvendt ikke, at man på topmødet torsdag tager afstand fra ideen om Ukrainsk EU-medlemskab. For de vil gerne holde muligheden for ukrainsk EU-medlemsskab åben.

Ifølge en EU-diplomat vil det være "et stort nederlag for EU og for Ukraine", hvis associeringsaftalen fejler. EU’s troværdighed som aftalepartner er i forvejen til debat efter det seneste EU-topmøde i oktober, som blev overskygget af EU's vaklende tilslutning til en frihandelsaftale med Canada.

Migrationsaftaler og et nyt ord for solidaritet
Migrations- og flygtningespørgsmålet ventes at tage en central plads ved EU-topmødet. Her vil fokus fra EU-lederne være på implementeringen af den EU-Tyrkiet-aftale, der set fra Bruxelles har været en effektiv stopklods for flygtningestrømmen mod de græske øer.

Samtidig vil regeringscheferne diskutere de migrationsaftaler, som EU lige nu arbejder på at opnå med fem afrikanske lande – herunder Senegal, Niger og Nigeria. De såkaldte partnerskabsaftaler skal adressere de grundlæggende årsager til migration og sikre, at EU på den lange bane oplever færre irregulære migranter, som forsøger at krydse middelhavet til Europa.

Mens nogle EU-lande allerede nu ønsker at udvide konceptet med partnerskabsaftaler til flere lande, er andre europæiske hovedstæder mere forbeholdne.

Slutteligt ventes EU-lederne også at tage endnu en diskussion om den helt ømme tå på migrations- og flygtningeområdet: Nemlig, hvad EU stiller op med de flygtninge, der allerede er i EU, og som ikke kan sendes tilbage.

Der har i Bruxelles tidligere været talt om ”frivillig solidaritet”, ”fleksibel solidaritet” og ”effektiv solidaritet", når løsningsforslag skulle formuleres. De nye ord i ordbogen er – ifølge et lækket udkast af topmøde-konklusionerne – ”ansvarlighed og solidaritet”.  Begrebet dækker over, at EU-landene på den ene side er enige om at de skal løse flygtningekrisen i fællesskab, men at de lande, der modtager mange flygtninge også er forpligtet til selv at gøre en indsats. De kan ikke bare satse på en tvungen omfordeling af flygtninge, der hver dag synes mindre gangbar i Bruxelles.

Flygtningespørgsmålet har det seneste år afsløret dybe sprækker i EU-samarbejdet, men "der er fælles fodslag på flere punkter," insisterer en EU-kilde tæt på topmøde-forberedelserne.

"Det er ikke en hemmelighed, at dette er et åbent sår, men behandlingen er begyndt,” tilføjer diplomaten.

Løkke har Europol med i tasken
Den tætpakkede topmøde-dag får også et særligt dansk islæt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal torsdag formiddag tale med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Her vil han overbringe det danske ønske om at begynde forhandlinger om det Europol-tilbud, som Danmark har fået fra EU-Kommissionen. Tilbuddet holder Danmark knyttet til det europæiske politisamarbejde, selvom Danmark efter et nej ved retsforbeholdsafstemningen sidste år står til at ryge ud af Europol i maj 2017.

Den aftale, som EU-Kommissionen tilbyder Danmark fik mandag grønt lys fra alle Folketingets partier og skal nu med al hast sendes gennem EU’s lovmølle.

Under selve EU-topmøde ventes Lars Løkke Rasmusen også at tage ordet og bede om de andre landes velvilje over for Danmarks ønske om en særaftale. Statsministeren ventes også at tale med Europa-Parlamentets Martin Schulz om sagen.

Sanktioner mod Rusland
Siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014 har EU gennemført sanktioner mod landet og mod ledende figurer med relation til Ukraine-konflikten. EU-ledernes ventes på topmødet at give grønt lys til, at sanktionerne kan forlænges i yderligere seks måneder. 

Den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande ventes at tage ordet og argumentere for en forlængelse af sanktionerne.

Forholdet til Rusland er på en lang række områder allerede anspændt, og den seneste udvikling i Syrien-krigen, hvor meldinger om drab på civile i storbyen Aleppo har forfærdet flere EU-ledere, gør kun diskussionen vanskeligere. For selvom EU-landene er enige om at fordømme Rusland, er de ikke enige om, hvilke yderligere skridt, unionen eventuelt skal tage.

Topmødedeltagerne ventes således at fordømme Ruslands involvering i krigen, men det er ikke forventningen, at Syrien får en prominent plads på mødet.

Brexit-ballade med Europa-Parlamentet?
Torsdag aften fortsætter EU-topmødet, men her bliver Storbritanniens premierminister Theresa May sat uden for døren. Temaet er de 27 EU-landes håndtering af de kommende forhandlinger om briternes exit fra EU.

Her ventes EU-lederne at bekræfte den generelle holdning, som de blev enige om lige efter briternes folkeafstemning: Ingen forhandling før briterne formelt har aktiveret exit-paragraffen i EU’s regelbøger – kaldet artikel 50.

Samtidig er det forventningen, at EU-lederne enes om, hvordan forhandlingerne med Storbritannien rent formelt skal gribes an. Altså, hvordan de 27 EU-lande helt lavpraktisk skal formulere deres forhandlingsposition. Hvilke arbejdsgrupper skal nedsættes, hvem skal sidde for bordenen, og hvem skal ikke være i lokalet, er spørgsmål, EU-lederne skal besvare.

En lækket udgave af strukturen for Brexit-forhandlingerne har dog fået Europa-Parlamentets Brexit-ordfører – den liberale Guy Verhofstadt – op i det røde felt. Han mener ikke, at Europa-Parlamentet inddrages nok i forhandlingerne i det udkast, som nu cirkulerer i Bruxelles.

Under en debat i Europa-Parlamentet truede han med, at Europa-Parlamentet selv vil begynde at forhandle med briterne, hvis ikke parlamentarikerne bliver inddraget tilstrækkeligt.

”Det er på tide, at I involverer Europa-Parlamentet fra begyndelsen. Ønsker I, at vi åbner vores egne forhandlinger med de britiske myndigheder?” spurgte Guy Verhofstadt retorisk.

Det ønsker EU-lederne bestemt ikke. EU-landene og de tre EU-institutioner har hidtil gjort en dyd ud af at fremstå samlet om spørgsmålet om Brexit. Derfor er truslen fra Europa-Parlamentets spydspids mildest talt ubelejlig.

En magtkamp internt i EU-systemet står ikke øverst på regeringschefernes liste over resultater fra torsdagens topmøde.

Dokumentation

Pakket dagsorden

Ifølge et brev fra Det Europæiske Råds formand Donald Tusk sendt til EU-lederne, venter der et travlt topmøde forude.

Her er alle de emner, som Tusk kommer ind på i sit brev:

Topmøde mellem de 28 EU-lande

  • Migration og ydre grænser
    • Herunder EU-Tyrkiet-aftalen og partnerskabsaftaler
  • Den strandede EU-Ukraine-aftale
  • Sanktioner mod Rusland
  • Situationen i Syrien
  • Forhandlingerne mellem Tyrkiet og Cypern om mulig cypriotisk genforening
  • Storbritanniens premierminister Theresay May vil redegøre for landets forberedelser af et kommende EU-exit.
  • Forsvars- og sikkerhedspolitik
    • Bl.a. om fælles EU-NATO brev om øget samarbejdet
  • Økonomi 
    • Herunder investeringsplanen EFSI og ungdomsarbejdsløshed
    • Præsident for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi giver en redegørelse

Middag med de 27 EU-lande (uden Storbritannien)

  • Storbritanniens plan om at forlade EU (Brexit)
    • Intern arbejdsproces under exit-forhandlingerne

Kilde: Brev fra Donald Tusk til de 28 EU-ledere.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00