EU-ledere lægger luft til Ukraine for at redde handelsaftale

KØLIGT: Efter svære forhandlinger lander EU-ledere kompromis, der skal redde ombrust aftale med Ukraine. Det skete på et EU-topmøde, hvor tragedien i Aleppo viste unionens begrænsninger.

På et EU-topmøde – der tog flere timer længere end forventet – blev EU-lederne enige om et kompromis, der skal bane vejen, for at unionen kan ratificere en to år gammel aftale med Ukraine.
På et EU-topmøde – der tog flere timer længere end forventet – blev EU-lederne enige om et kompromis, der skal bane vejen, for at unionen kan ratificere en to år gammel aftale med Ukraine. Foto: European Union
Michael Hjøllund Frederik Tillitz

BRUXELLES: Efter to år i limbo kan en ombrust samarbejds- og frihandelsaftale mellem EU og Ukraine være på vej mod sikker havn.

På et EU-topmøde i Bruxelles torsdag landede de 28 stats- og regeringschefer i unionen et kompromis, der skal bane vejen for, at man kan ratificere en associerings- og frihandelsaftale med Ukraine.

Aftalen er symbolsk og politisk vigtig, fordi den var med til at antænde de uroligheder i Ukraine, der i februar 2014 førte til borgerkrigslignende tilstande og den såkaldte Maidan-revolution. Urolighederne medførte, at den daværende præsident Viktor Janukovitj blev afsat, og det blev efterfulgt af Ruslands annektering af Krim-halvøen.

En ny ukrainsk regering underskrev aftalen med EU, men trods opbakning fra 27 EU-lande og Europa-Parlamentet er EU-Ukraine-aftalen aldrig blevet ratificeret på EU-niveau. Et sidste land – Holland – mangler i ligningen, fordi hollænderne ved en vejledende folkeafstemning vendte tommelfingeren nedad.

Over for det syriske regime og dets støtters brutalitet er vi ikke så effektive, som vi gerne ville være, men vi er ikke ligeglade med det syriske folks lidelser.

Donald Tusk, Formand for Det Europæiske Råd

Nu skal et kompromis fra EU-topmødet give hollænderne forsikringer, der gør, at landets parlament alligevel kan godkende aftalen.

I et juridisk bindende dokument understreger EU-lederne, hvad associeringsaftalen med Ukraine indeholder, men nok så vigtigt – for at adressere Hollands bekymringer – hvad den ikke indeholder.

Aftalen giver ikke Ukraine status som EU-kandidatland, den forpligter ikke EU-landene til at støtte Ukraine militært eller økonomisk, og den har ingen indflydelse på EU-landenes bestemmelse over, hvor mange ukrainere der må arbejde i landet, remser EU-lederne op i dokumentet.

“Det er selvfølgelig ikke godt”
Dokumentet blev vedtaget blandt EU-landene efter en “lang og til tider svær diskussion”, fortæller en EU-diplomat. Lande som Polen har før mødet tydeligt markeret deres utilfredshed med den kontante udpensling af aftalens begrænsninger. Polen er et af de lande, der gerne ser Ukraine indlemmet i EU-klubben på et tidspunkt.

“Det er selvfølgelig ikke godt, men det er, hvad alle EU-lederne fandt nødvendigt for at redde associeringsaftalen. Alternativet ville have været ingen aftale,” siger EU-diplomaten om aftalen, der blev indgået torsdag.

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, fortalte på et efterfølgende pressemøde, at han er tilfreds med resultatet.

“Der er et juridisk bindende dokument på bordet, der adresserer alle de hollandske pointer,” sagde han.

Nu er spørgsmålet, om garantierne fra Bruxelles vil være nok til at overbevise de to kamre i det hollandske parlament om at støtte aftalen. Allerede fredag vil Rutte fremlægge aftalen for sit kabinet og anbefale, at Holland tiltræder EU-Ukraine-aftalen.

Løkke: Ikke en kold skulder
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over, at EU-lederne i hans optik har fået opklaret nogle af de ”misforståelser”, som associeringsaftalen har affødt i Holland.

”Ukraine er et land, der er enormt udfordret af en aggressiv russisk udenrigspolitik. Et land, som vi positivt presser til at lave de reformer og anti-korruptionsbekæmpelse, der skal til, for at Ukraine kan komme så tæt på Europa som overhovedet muligt, og derfor har det været centralt, at vi også kan få ratificeret associeringsaftalen,” sagde han efter mødet.

Kan man læse det her som andet, end at I lægger luft til Ukraine?

”Ja, det kan man bestemt. Man kan læse det som det, det er. Nemlig et nødvendigt initiativ for at sikre, at vi kan levere på de løfter, vi har givet Ukraine. Det er det, som er helt afgørende, og jeg ved, at den hollandske premierminister også har talt med den ukrainske præsident, som er helt på det rene med, at det, vi har gjort i aften, er det, der skal til, for at Europa under ét kan levere på den her frihandels- og associeringsaftale. Og det er jo det, der betyder noget for Ukraine.”

I skyggen af Syrien
Ud over forholdet til Ukraine var også krisen i Syrien et emne, der endte med at fylde meget på EU-topmødets dagsorden.

Storbyen Aleppo har været centrum for hårde kampe og overgreb på civile i dagene og timerne op til EU-topmødet, og byens borgmester besøgte selv Bruxelles for at appellere til EU-lederne om hjælp til de trængte civile i byen.

“Vi havde et meget hjerteskærende møde med borgmesteren fra Aleppo, som kunne sætte ord på det, vi allesammen har set via tv-skærmene. En helt uforståelig menneskelig tragedie, hvor man fører krigen ud i det ekstreme og slet ikke tager nogen hensyn til de civile,” sagde Lars Løkke Rasmussen om mødet.

Situationen i Aleppo viste dog også unionens begrænsninger.

“Over for det syriske regime og dets støtters brutalitet er vi ikke så effektive, som vi gerne ville være, men vi er ikke ligeglade med det syriske folks lidelser,” sagde formand for De Europæiske Råd, Donald Tusk.

I en topmødeerklæring fordømmer EU-lederne de "bevidste" angreb på civile og hospitaler i byen. De opfordrer blandt andet krigens parter til at tillade hjælp til – og evakuering af – borgerne i det østlige Aleppo og beskyttelse af læger og nødhjælpsarbejdere i Syrien.

"De ansvarlige for brud på international lov – nogle af dem kan vise sig at være krigsforbrydelser – må blive holdt ansvarlige. EU overvejer alle tilgængelige muligheder,” skriver EU-lederne i topmødets konklusioner.

Løkke: Fri bevægelighed og indre marked hænger sammen
Som afslutning på topmødet diskuterede EU-lederne briternes ønske om at forlade unionen.

Her blev Storbritanniens premierminister, Theresa May, sat uden for døren under et 31 minutter kort uformelt møde mellem de resterende 27 EU-lande.

"Vi har en ambition om at holde Storbritannien så tæt på Europa som muligt. Men vi er også meget klare i spyttet med hensyn til, at rettigheder og pligter følges ad. Hvis man vil tæt på det indre marked, så gælder det indre marked selvfølgelig i alle sine fire dimensioner," sagde Lars Løkke Rasmussen om Brexit-mødet.

Dermed slog han fast, at den frie bevægelighed – en af de fire friheder i EU – hænger uløseligt sammen med det indre marked. Den betragtning kan komme på tværs af briternes ønske om på den ene side at tage “kontrollen tilbage” over deres grænser, men på den anden side fastholde tætte bånd til EU’s indre marked.

Det næste EU-topmøde finder efter planen sted i Maltas hovedstad Valletta 3. februar.

Dokumentation

Fakta: EU-Ukraine-aftalen

Officielt kaldet en associeringsaftale.

Er en samarbejds- og handelsaftale mellem EU og Ukraine, der blev indgået i foråret og sommeren 2014.

Strid om landets tilslutning til aftalen var med til at kickstarte urolighederne i Ukraine, der førte til den daværende præsident Viktor Janukovitj’ fald, hvorefter Rusland annekterede Krim-halvøen for at ”beskytte” den russiske befolkning i området.

Associeringsaftalen bygger oven på en eksisterende partnerskabsaftale mellem EU og Ukraine og er den juridiske ramme for samarbejdet mellem de to. Den bygger på et sæt af fælles værdier, der inkluderer demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

Siden 1. Januar 2016 har den såkaldte DCFTA – frihandels-delen af aftalen – været trådt midlertidigt i kraft. Denne aftale betyder, at EU og Ukraine åbner sine markeder for hinanden inden for både varer og tjenesteydelser baseret på et sæt fælles aftale spilleregler.

Aftalen betyder blandt andet, at Ukraine gradvist tilpasser en stor del af deres regler for industri og landbrug, så de er på linje med EU's regler.

I 2015 udgjorde EU-blokken 40 procent af Ukraines handel med andre lande. Omvendt udgjorde Ukraine 0,8 procent af EU's totale handel med andre lande.

Fakta: EU-Kommissionen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Fhv. formand, Det Europæiske Råd (Borgerplatformen, Polen), fhv. premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF, stifter og politisk leder (M), fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)