EU og verdensmålene: ”Der er lidt lang vej lige nu”

BRUXELLES: EU har forsøgt at inkorporere FN’s bæredygtighedsmål i snart sagt alle hjørner af sit virke. Men har man held med det? Det har Altinget spurgt sekretariatsleder i tænketanken Nyt Europa, Julie Rosenkilde om i anledning af, at målene fylder fem år. Hun er medlem af SDG Watch Europe, der holder et vågent øje med, om Unionen lever op til verdensmålene i sine politikker, og hvordan det forholder sig i de enkelte EU-lande.

Hvordan klarer EU sig, når det kommer til verdensmålene?
”Det kommer an på, hvem man spørger. Hvert år bliver der lavet en rapport fra Jeffrey Sachs’ institut i New York, og der ligger Danmark nummer et eller to. Og det er primært EU-landene, der ligger i top på de indikatorer, der er sat af FN. Det er klart, at fattigdommen i Spanien er anderledes end fattigdom i Moçambique. Så internationalt bliver der fokuseret på, at det egentlig går okay med verdensmålene i EU.”

”Det, der er udfordringen, og som vi kritiserer i SDG Watch Europe, er de indikatorer, vi selv måler efter. Eurostat (EU’s statistikkontor, red.) har sat 100 indikatorer op, der måler på, hvordan det går med bæredygtighed i Europa. De mangler fokus på de negative spillovereffekter i Europa, altså hvad er vores indvirkning på resten af verden. Og det er en af de store kritikpunkter fra civilsamfundet i forhold til, hvordan EU er bæredygtigt.”

”Hvis man ikke forholder sig til, hvad vores forbrug har af indvirkning i verden, eller om vores handelskæder lever op til menneskerettighederne eller arbejdstagerrettigheder, så er det lidt svært at måle på, hvordan det egentlig går. Så bliver der ikke målt ordentligt på vores fodaftryk, hverken socialt eller miljømæssigt.” 

Kan man så bruge Eurostats årlige fremskridtsrapporter til at se, hvor vi halter efter?
”Selvfølgelig kan man bruge nogle af de indikatorer til noget. De bliver også brugt i hele den europæiske semesterproces, hvor hvert land årligt skal afrapportere på, hvordan det går hos dem. Det bliver hængt op imod, hvad Eurostat siger. Der kan man jo gå ind og se, hvor det går dårligt. I år har man blandt andet sagt, at det går tilbage på ligestilling.” 

”Så er der det politiske rundt om, som er lidt mangelfuldt. Den nye EU-Kommission, der tiltrådte sidste år, har sagt, at de netop vil bruge det europæiske semester i forhold til monitorering af verdensmålene, hvilket er en rigtig positiv vibe og viser noget lederskab. Vi ved bare stadig ikke rigtig, hvordan det skal se. Nu kom der også lige en coronakrise, som har gjort, at det lige er trådt et skridt i baggrunden. Så der mangler en eller anden cyklus til at færdiggøre det, vi har sat i gang.

Men vi ser ret store forskelle mellem landene. Giver det overhovedet mening at måle det her fælles på EU-plan?
”Det er der ingen tvivl om, at det gør, for så ved man også, hvor man skal sætte ind. Det er det samme på biodiversitet, hvor vi har haft Natura 2000 (EU-naturprogram, red.), som også sætter nogle fælles mål. Verdensmålene er jo grænseoverskridende. Man kan ikke bare isoleret sige, hvordan det går ét sted. Så der skal sættes nogle høje ambitioner fra EU's side, sådan som der for nyligt er sat et mål om minimum 55 procents CO2-reduktion i 2030 – som vi så håber at få gjort højere. Det sker for at leve op til de kriterier, der er i verdensmålene, som Paris-erklæringen er en del af. Så det er nødvendigt.”

”Så bliver der målt, og der bliver delt erfaringer om, hvordan man gør. Og det er derfor, at den her semesterproces kan være rigtig god, fordi den lige præcis tager det regionale i EU og det nationale over for hinanden. Der kommer en ekstern vurdering af, hvordan det går med landenes implementering af verdensmålene. Så vi ikke bare i Danmark laver en intern vurdering, men at vi også får noget udefra, der siger, at her kan I gøre det bedre. Og så er det et ret godt instrument til at kunne følge fremgangen eller tilbageslagene.”

Kan du forestille dig, at EU-landene kan komme i mål inden 2030?
”Jeg ville så gerne sige ja. For jeg føler, at man skal være optimistisk omkring det. Men det er svært at sige. Jeg synes, der er lidt lang vej lige nu, især fordi man er lidt bange for at tage de ekstra nødvendige investeringer på landeniveau.”