EU vil styrke naturindsatsen

Med en ny handlingsplan på 15 punkter vil EU-Kommissionen få den europæiske naturindsats op i gear.

Planen blev offentliggjort torsdag og handler om at få mere fart på implementeringen af to direktiver, der er hjørnesten i EU’s naturbeskyttelses-regler.

Handlingsplanens 15 punkter vil blive gennemført frem mod 2019, og målet er ”en hurtig forbedring” af EU-landenes implementering af fugle- og habitatsdirektiverne.

De to direktiver er helt centrale i den danske naturbeskyttelsesindsats, fordi de stiller krav til udpegning og beskyttelse af særlig natur – de såkaldte Natura 2000-områder. Danmark har udpeget 252 områder, og arealet svarer til Fyn med omkringliggende øer.

Det var ikke sådan her, at vi havde troet, det ville ende. Det er nok også en af grundene til, at vi er så positive.

Bo Håkansson
Seniorrådgiver for naturpolitik og artsforvaltning i DN

I Danmarks Naturfredningsforening har man svært ved at få armene ned oven på den nye handlingsplan:

”Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det er virkelig godt, at man vil styrke investeringerne i Natura 2000-områderne og øge synergien. Her er virkelig noget at hente, og behovet er gigantisk,” siger Bo Håkansson, der er seniorrådgiver for naturpolitik og artsforvaltning.

EU-Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans forventer klare forbedringer af naturindsatsen:

”Nu sikrer vi, at direktiverne lever op til deres fulde potentiale, så de bevarer og beskytter Europas rige biodiversitet,” siger han i en pressemeddelelse.

Flere penge på vej
Årsagen til Kommissionens handlingsplan er, at der fortsat er lang vej til målet om at standse naturens tilbagegang i 2020. Kommissionen lægger vægt på, at kun omkring halvdelen af fuglene og en mindre andel af beskyttede arter og naturtyper har det godt nok i dag. Natura 2000-netværket er stort set på plads på land, men på havet er der store mangler, skriver Kommissionen. Derudover er der kun lavet ordentlige forvaltningsplaner for 50 procent af Natura 2000-områderne, lyder det.

Selve handlingsplanen har fire overordnede mål: Bedre vejledning og formidling af viden. Mere politisk ejerskab og bedre overholdelse af regler. Flere investeringer i Natura 2000-områderne. Og bedre kommunikation samt inddragelse af borgere og aktører.

Bag de overordnede mål ligger 15 mere eller mindre konkrete tiltag (se faktaboks). Her vil Kommissionen blandt andet sikre mere viden gennem øget overvågning og afrapportering. Og så skal der sikres flere penge til naturen ved at forhøje LIFE-budgettet – EU's tilskudsordning til natur, miljø og klima – med 10 procent til natur og biodiversitet. Og så skal der arbejdes for flere private penge til naturinvesteringer.

Virkelig brug for en målrettet indsats
Derudover lægger Kommissionen op til, at Natura 2000-områderne i højere grad skal integreres i EU’s landbrugspolitik, og Natura 2000-netværket skal i det hele taget gøres færdigt. Og så vil Kommisionen lave nye forvaltningsplaner for både arter og naturtyper.

I DN bakker man op om hele pakken, men fremhæver særligt flere LIFE-projekter, bedre overvågning, og at der kommer handlingsplaner for arter og naturtyper.

”Det er rigtigt godt. Der er virkelig brug for en målrettet indsats for en række arter og naturtyper,” siger Bo Håkansson.

Det handler om milliarder
Han er også begejstret for, at Kommissionen skriver, hvor stor genvist der er ved at forbedre naturen. Det fremgår, at prisen for Natura-2000-netværket er knap seks milliarder euro om året, men at gevinsten er anslået til langt mere. Nemlig 200-300 milliarder euro om året.

Set i det lys kunne DN godt tænke sig, at Kommissionen lagde op til at sende lidt flere penge efter naturen.

”Selvom det er et stort skridt, så er der fortsat lang vej endnu. Derfor kan det undre lidt, at man peger på, at det er en rigtig god forretning at tage vare på naturen, men kun lægger op til at øge LIFE-midlerne med 10 procent,” siger Bo Håkansson.

Stor bekymring
Hele øvelsen begyndte, da den nuværende Kommission trådte til i 2014. Dengang ville man evaluere naturdirektiver, og de grønne organisationer var voldsomt bekymrede for, at det ville føre til en svækkelse af naturbeskyttelsen.

Efter lange overvejelser meldte Kommissionen i december 2016 ud, at man ikke ville ændre lovgivningen. Nu ville man i stedet sikre en bedre implementering af direktiverne, hvilket blev mødt med ærgrelse i landbruget.

Samlet set er det gået over al forventning, mener DN:

”Det var ikke sådan her, at vi havde troet, det ville ende. Det er nok også en af grundene til, at vi er så positive,” siger Bo Håkansson.

Handlingsplanen vil blive præsenteret på en konference i Bruxelles 6. juni. Indtil da kan du læse mere her.