EU’s revisorer om Tyrkiet-aftale: Ingen garanti mod fusk med pengestrømme

OPTIMERING: Pengestrømme, der ikke kan spores, dyr administration og dårlige forhold for NGO’er. Det er nogle af de ting, der skal rettes op på i EU’s kontroversielle flygtningeaftale med Tyrkiet, er vurderingen fra EU’s revisorer.

Tyrkiske myndigheder har nægtet Den Europæiske Revisionsret adgang til dokumenter, som kan bevise, hvorvidt 1,1 af de tre milliarder euro, som EU har betalt Tyrkiet, er havnet i de rigtige lommer. 
Tyrkiske myndigheder har nægtet Den Europæiske Revisionsret adgang til dokumenter, som kan bevise, hvorvidt 1,1 af de tre milliarder euro, som EU har betalt Tyrkiet, er havnet i de rigtige lommer. Foto: Burhan Ozbilici / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

BRUXELLES: Af de tre milliarder euro, som EU indtil videre har betalt Tyrkiet for at begrænse antallet af flygtninge, der rejser gennem Tyrkiet og videre ind i Europa, er der 1,1 milliarder euro, der ikke kan spores.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret, som netop har gennemgået de humanitære projekter i Tyrkiet, som flygtningeaftalen finansierer.

Pengene er en del af de to kontantbaserede programmer til flygtninge, der er lanceret i Tyrkiet. Det er en ny måde at yde humanitær bistand på, hvor flygtningene får et debitkort, som de kan bruge i hæveautomater og udvalgte butikker. Men det kan ikke siges med sikkerhed, at samtlige 1,1 milliarder er nået frem til de rigtige mennesker.

”De tyrkiske myndigheder har henvist til deres databeskyttelsesregler. Derfor har vi ikke fået adgang til den underliggende dokumentation, som kunne være det endelige bevis,” siger Bettina Jakobsen, der er Danmarks medlem af Den Europæiske Revisionsret og ansvarlig for rapporten.

Fakta
Tyrkiet tager sig af cirka fire millioner flygtninge. Af de fire millioner er 3,5 millioner fra Syrien, og ud af dem bor omkring 94 procent uden for flygtningelejre. 

Kilde: Den Europæiske Revisionret

”Vi kan ikke konstatere, at der er blevet svindlet, men der er en risiko for, at en brøkdel ikke er nået frem til de rigtige modtagere.” siger hun.

Højst usædvanligt
I de mere end tre år, Bettina Jakobsen har arbejdet for Den Europæiske Revisionsret, har hun aldrig oplevet, at hun er blevet nægtet adgang til den dokumentation, hun har bedt om. Derfor er det Revisionsrettens anbefaling, at EU-Kommissionen forhandler med Tyrkiet om at få adgang til dokumenterne, inden de sender de resterende tre milliarder euro, som det ellers er aftalen.

Vi kan ikke konstatere, at der er blevet svindlet, men der er en risiko for, at en brøkdel ikke er nået frem til de rigtige modtagere.

Bettina Jakobsen
Medlem af Den Europæiske Revisionsret

”Kommissionen bør måske endda stille det som en betingelse for støtten, så vi kan være sikre på, at vi har mulighed for at tjekke dokumenterne, næste gang vi kommer på besøg,” siger hun.

Hun forklarer, at man kan risikere, at pengene går til flygtninge, som har penge med til Tyrkiet og derfor ikke har krav på EU-støtten. Anbefalingerne er dog ikke bindende, og det står EU-Kommissionen frit for, om de vil følge dem.

For høje administrationsgebyrer
EU’s revisorer anbefaler også, at Kommissionen kaster et blik på administrationsomkostningerne. De bør nemlig kunne gøres mindre, vurderer Bettina Jakobsen.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00