Exit for flere arktiske ordførere

FARVEL: Sidste uges folketingsvalg betød et ufrivilligt farvel til flere ordførere for Grønland og Færøerne.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Flere af de folketingsmedlemmer, som i de sidste fire år har arbejdet mest intensivt med arktiske spørgsmål og emner, opnåede ikke genvalg, da danskerne, færingerne og grønlænderne i sidste uge var til folketingsvalg.

En af dem var Socialdemokratiets Karin Gaardsted, der var sit partis ordfører for Grønland og Færøerne. Hun arbejdede engageret med området, deltog i mange rejser og konferencer, men overlod ofte pressehåndteringen til partiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup. Især når det omhandlede sager om det storpolitiske spil i Arktis. Læreruddannede Karin Gaardsted fik 5.082 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds, men det var ikke nok til at sikre genvalg. Gaardsted havde siddet i Folketinget siden 2011.

Mistede formand
Dansk Folkepartis ordfører for Færøerne, Henrik Brodersen, blev ramt af partiets enorme tilbagegang og opnåede ikke genvalg i Sjællands Storkreds. Mindre end 1.000 personlige stemmer blev det til. Ligesom Karin Gaardsted så deltog Brodersen aktivt i det parlamentariske arbejde og var blandt andet med til Arctic Circle-konferencerne i Island hvert år i oktober.

Grønlandsudvalget mistede også sin formand, da den kontroversielle grønlandske politiker Aleqa Hammond (NQ) ikke blev valgt, ligesom det blev et farvel til den færøske løsrivelsesfortaler Magni Arge (T).

Alternativets ordfører for Grønland og Færøerne, Roger Courage Matthisen, genopstillede ikke.

 

{{toplink}}
Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

0:000:00