Fælles mobilisering for at sikre Danmark støtte fra forsvarsfond

Outputtet i kroner og øre fra EU's enorme forskningsfonde til den danske universitetsverden og erhvervsliv er ganske enkelt alt for lille i forhold til inputtet i form af de midler, som Danmark skyder ind i fondene. I to konkrete tilfælde har Danmark bidraget med to procent af midlerne til fondene og nu fået henholdsvis 0,7 procent og 1,1 procent tilbage i form af støttekroner til forskningsprojekter.

Det vil Aalborg Universitet og DTU nu forsøge at lave om på i forbindelse med etableringen af EU's forsvarsfond, der bliver på 11,5 milliarder euro – svarende til mere end 85 milliarder kroner.

Derfor tog de to universiteter i foråret de første spæde skridt til at etablere et tværgående samarbejde på tværs af universitetsverdenen, erhvervslivet og det offentlige med henblik på få mest muligt dansk udbytte ud af fonden. Ved en konference på Christiansborg i oktober blev ideen præsenteret for Folketingets forsvarsudvalg, hvor adskillige medlemmer er meget optaget af emnet.

I sidste uge blev arbejdet så forsøgt konkretiseret, da repræsentanter for universitetsverdenen, Forsvaret og erhvervslivet mødtes for at diskutere, hvad der skal til for at etablere et ”Nationalt center for forsvars- og sikkerhedsteknologi”.

”Det handler i bund og grund om, at danske universiteter, erhvervsliv og ministerier nu slår sig sammen og laver nogle gode projekter, så vi kan få flere af de her forskningsmidler,” forklarer Bo Jeppesen, strategisk rådgiver ved Aalborg Universitet.

Han er ikke bange for at erkende, at det ikke har været godt nok tidligere.

”Siden vi ikke har kunnet tiltrække flere midler, end vi har puttet ind i det, så må konklusionen være, at vi har været for dårlige til at lave fælles projekter,” påpeger Bo Jeppesen. 

Første spor lægges
Fra flere sider blev det ved høringen i oktober dog påpeget, at tingene ikke nødvendigvis er så ligetil, når danske virksomheder og universiteter skal være med i multinationale konsortier, der søger om tilskud fra fonden.

Eksempelvis får projekter, der har relation til EU's forsvarssamarbejde PESCO, en højere tilskudsprocent end andre projekter. Det danske forsvarsforbehold betyder dog, at Danmark ikke er en del af PESCO. Dermed sidder vi heller ikke med ved bordet, når de første spor lægges til, hvilke områder der skal arbejdes indenfor.