Færøerne indgår aftaler med Catalonien og Storbritannien  

To gange i den forgangne uge har ministre fra det færøske landsstyre indgået internationale aftaler, som gerne skal komme rigsfællesskabets mindste medlem til gode. I begge tilfælde med parter, der ønsker at stå på egne ben – ligesom færingerne drømmer om en dag.

Den første aftale er en handelsaftale med Storbritannien. Den skal sikre, at britiske virksomheder og forbrugere nyder godt af fortsat handel med Færøerne den dag, Storbritannien forlader EU. Færøerne er – ligesom Grønland – ikke EU-medlem, men har en samhandelsaftale med EU.

Når Storbritannien forlader EU-samarbejdet, er der derfor brug for en ny bilateral aftale med Færøerne. Den er kommet på plads uden de store sværdslag og blev underskrevet af den britiske handelsminister, George Hollingbery, og den færøske minister for handel og industri, Poul Michelsen, i London i sidste uge.

Den årlige britiske import af fisk og skaldyr fra Færøerne er på næsten 1,8 milliarder kroner. Aftale vil gøre det muligt for importen at fortsætte uden told og gøre det muligt for virksomhederne at handle så frit, som de gør nu, understreger parterne.

Den nye aftale mellem Storbritannien og Færøerne fastholder de eksisterende handelsordninger mellem EU og Færøerne så vidt muligt. Den træder i kraft, så snart implementeringsperioden slutter i januar 2021 eller 29. marts 2019, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. 

Dele knowhow
Poul Michelsen var ikke ene om at repræsentere Færøerne ved en underskriftsceremoni i den forgangne uge. Det samme var finansminister Kristina Háfoss.

Mandag indgik Færøerne og den løsrivelsesivrige spanske region Catalonien nemlig en samarbejdsaftale om udvikling af regeringens politikker inden for e-forvaltning og digital økonomi. En aftale, der blev underskrevet i Thorshavn af Kristina Háfoss og Cataloniens minister for digitalisering og offentlig administration, Jordi Puigneró.

De to territorier – som de kalder sig selv – vil dele knowhow og samarbejde om at udvikle nye teknologibaserede løsninger og samarbejde på andre digitale områder som kunstig intelligens, databeskyttelse og respekt for digitale rettigheder.

Parterne er enige om, at digital udvikling er en af nøglerne til generering af økonomisk vækst, og at administrationerne skal levere effektive offentlige tjenester, der kan fungere optimalt. Ud over de forhold, der er skitseret i aftalen, har parterne taget fat på andre spørgsmål af fælles interesse, som for eksempel arbejdet med at skabe en digital identitet for borgere og cybersikkerhedsspørgsmål.