Færøsk væksteventyr kan slutte brat

Færøerne fulgte ikke med Danmark ind i EF i 1973. Det har færingerne især nydt godt af de seneste tre år. Landet har nemlig ikke deltaget i EU's sanktioner mod Rusland, som blev indført efter Ruslands invasion af Krim i 2014. I stedet har man tjent rigtig mange penge på at levere fisk til de russiske kølediske og restauranter. Således er den færøske eksport til Rusland mere end 13-doblet fra 86,5 millioner kroner i 2013 til knap 1,2 milliarder kroner sidste år, og russisk eksport udgør næsten 30 procent af Færøernes samlede eksport.

En eksport, som generelt er mere end fordoblet over 10 år fra 4 milliarder kroner i 2007 til 8,6 milliarder kroner i 2017. Det skyldes blandt andet høje priser på laks, og at færøsk laks er steget i anseelse verden over. Værdien af den færøske lakseeksport er således steget fra knap 500 millioner kroner i 2007 til knap 3,9 milliarder kroner i 2017. Udover Rusland, så er det især på det amerikanske og tyske marked, at den færøske laks er blevet populær. USA og Tyskland er således det næststørste og tredjestørste marked for færøsk laks efter det russiske marked.

Brat opbremsning
Eksportboomet har kunnet aflæses i det lille lands vækstrater. I 2014, 2015 og 2016 oplevede Færøerne en vækst i bruttonationalproduktet på henholdsvis 7,5 procent, 5,6 procent og 6,8 procent. Færøernes Økonomiske Råd forventer en BNP-vækst på 6,3 procent i 2017. Men så er det også slut. Rådet forventer således en brat opbremsning med en forventet vækst i bruttonationalproduktet på 0,5 procent i 2018.

”Der forventes en aftagende vækst i 2018 på grund af faldende fiskekvoter, højere oliepriser, forventede lavere indtægter i lakseindustrien og et forventet fald i prisniveauet,” skrev Færøernes Økonomiske Råd i marts i sin halvårlige statusrapport om færøsk økonomi.

Antallet af færøske pensionister forventes at blive fordoblet fra omkring 6.000 til mere end 12.000 over de næste godt 20 år. Og det ser rådet som den suverænt største udfordring for færøsk nationaløkonomi.

Hæver pensionsalderen
24. april vedtog et bredt flertal i det færøske Lagting en stor pensionsreform, som netop skal adressere udfordringerne med de mange flere pensionister. Reformen hæver pensionsalderen, der i dag er på 67 år, med et halvt år i 2025 og yderligere et halvt år i 2030. Desuden ændres beskatningen af pensionsindbetalinger i 2019 fra en flad skat på 40 procent til en progressiv skat på mellem 30 og 40 procent. Siden 2014 er færingerne blevet tvunget til at indbetale mindst 15 procent af deres indtægt til pension. Det nedsættes til 12 procent. Endelig indføres såkaldt opsat pension, så flere færinger motiveres til at arbejde, efter at de er fyldt 67 år.

”Der er tale om et stort fremskridt for færinger og især pensionister på Færøerne, som får et pensionssystem, der forhøjer pensionen, gør det økonomisk mere interessant at arbejde efter pensionsalderen er nået, og som styrker det økonomiske grundlag under velfærdssamfundet,” siger landsstyrekvinde for finanser, Kristina Háfoss.

Færøernes finansministerium forventer, at pensionsreformen vil forbedre det færøske bruttonationalprodukt med 3,8 procent i 2060.

Ikke stå alene
Det Økonomiske Råd mener dog ikke, at en pensionsreform kan stå alene.