Debat

Forbundsformand: Det handler ikke om store bededag, men om danskernes forventninger til arbejdslivet

Diskussionerne om store bededag overser en væsentlig pointe, som er markant vigtigere end retten til en enkelt fridag: Det handler om, at danskerne vil have ejerskab og styring over eget arbejdsliv, skriver Jannik Frank Petersen.

Vi er midt i den længste periode i de seneste 100 år, hvor der ikke er justeret på arbejdstiden, skriver Jannik Frank Petersen. Arkivfoto.
Vi er midt i den længste periode i de seneste 100 år, hvor der ikke er justeret på arbejdstiden, skriver Jannik Frank Petersen. Arkivfoto.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jannik Frank Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere end 400.000 danskere har skrevet under på en protest – og tallet stiger dag for dag. Der er ingen tvivl om, at ønsket om at bevare store bededag er enormt, og jeg støtter gladelig op om kravet. Men hvis vi bilder os ind, at diskussionen er overstået, når der er landet en afgørelse om store bededag, så tager vi grueligt fejl.

For diskussionen om denne ene fridag er blot et symptom og reaktion på en større og langt mere væsentlig og relevant debat: Nemlig retten til et bæredygtigt arbejdsliv.

Den massive reaktion på regeringens forslag om at afskaffe denne fridag skyldes, at danskerne har sværere og sværere ved at finde den rette balance mellem fritid og arbejdsliv – og ikke mindst, når de i langt højere grad end tidligere stiller større krav til deres arbejdsliv.

Ejerskab og styring over eget arbejdsliv
Vi er midt i den længste periode i de seneste 100 år, hvor der ikke er justeret på arbejdstiden. Det er 32 år siden, at vi gik ned på en 37 timers arbejdsuge. Samtidig er arbejdslivet for mange fyldt af stress, travlhed og mistrivsel. Lige nu går hver fjerde medarbejder rundt på danske arbejdspladser og er stressede.

Og det er i den kontekst, at vi skal forstå diskussionen om store bededag. Det handler ikke kun om retten til den ene dag i maj, hvor det er muligt at afholde konfirmation. Og det handler ikke om, at danskerne ser frem til at få afløb for mange måneders opsparet bøn. 

52 procent af vores medlemmer under 35 år sagde, at de ønskede at gå ned i arbejdstid

Jannik Frank Petersen
Forbundsformand, Teknisk Landsforbund

Nej, det handler grundlæggende om, at danskerne i langt højere grad vil have ejerskab og styring over eget arbejdsliv. Jeg er ret så sikker på, at arbejdsmarkedet står over for nogle markante ændringer i de kommende år. Og fremtidens arbejdsliv skal se markant anderledes ud.

Der rejser sig allerede nu – og det går kun en vej – store krav om større fleksibilitet i arbejdslivet. For nyligt spurgte vi vores medlemmer om, hvad deres forventninger var til deres arbejdsliv. Fleksibilitet var det primære ønske.

Og samtidig sagde hele 52 procent af medlemmerne under 35 år, at de ønskede at gå ned i arbejdstid.

Større produktivitet
Så store bededag handler ikke om en enkelt dag. Det handler om en langt mere grundlæggende og væsentlig pointe, om at danskerne har markant anderledes forventninger til deres arbejdsliv end tidligere. De forventer mere ro, styring og fleksibilitet. Og derfor reagerer de så voldsomt, når regeringen ud af det blå river en fridag fra dem.

Vi skal lytte til ønsket om mere frihed og fleksibilitet. Det fører ikke alene til gladere medarbejdere og et bedre arbejdsmiljø – det vil også føre til større produktivitet, viser undersøgelser.

Og tænk, hvor mange frustrationer vi kan skåne mennesker for, og hvor mange milliarder vi samtidig kan spare ved at få taget livtag med stress blandt danskerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jannik Frank Petersen

Forbundsformand, Teknisk Landsforbund
Elektronikmekaniker

0:000:00