Debat

FH: Krisen skal ikke mødes med flere virksomhedspraktikker

DEBAT: Forslaget om at lempe rimelighedskravet under krisen er et skridt i den forkerte retning. Tiden er nemlig ikke til flere i virksomhedspraktik, men til fokus på uddannelse og opkvalificering, skriver Ejner K. Holst. 

Løsningen på en stærkt stigende ledighed ikke er at sende flere ledige i gratis arbejde i virksomhederne, mener Ejner K. Holst. 
Løsningen på en stærkt stigende ledighed ikke er at sende flere ledige i gratis arbejde i virksomhederne, mener Ejner K. Holst. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ejner K. Holst,
næstformand i FH

Når man her i Altinget kan læse at et mindretal i Folketinget midlertidigt ønsker at slække på rimelighedskravet, så er det værd at tage notits af.

Forslaget virker til at handle om en midlertidig lempelse af det rimelighedskrav, som er et værn for hvor mange personer i støttet beskæftigelse i forhold til personer i ordinær ansættelse, der er rimeligt at have i en virksomhed.

Selvom det kan virke teknisk, så er rimelighedskravet et væsentligt værn på det danske arbejdsmarked, som både skal sikre, at der ikke sker fortrængning af ordinær arbejdskraft, men også at nogle virksomheder ikke får unfair konkurrencefordele over for andre. Tiden er ikke til flere i virksomhedspraktik, men til fokus på uddannelse og opkvalificering. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ikke prangende resultater
Der er tre grunde til at forslaget ikke giver mening lige nu:

For det første er der grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvor meget virksomhedspraktik, der munder ud i ordinær beskæftigelse. For at forsøge at måle den ”rene” effekt af virksomhedspraktik har Rockwool Fondet for nylig undersøgt, hvor mange der har fået job samme sted, som de har været i praktik. 

Reglerne er egnede i den nuværende situation med et balanceret rimelighedskrav, som er et godt værn, for at virksomhederne ikke overforbruger virksomhedspraktik og bruger det som en adgang til gratis arbejdskraft

Ejner K. Holst
Næstformand i FH

Resultatet var fem procent i beskæftigelse efter et år. Ser man på, hvor mange der et år efter endt virksomhedspraktik har fået job i det hele taget (udover værtsvirksomheden), er effekten 14 procent, men denne effekt kan ikke knyttes op på den enkelte virksomhedspraktik, da dette kan have mange andre årsager end praktikken. Det synes bestemt ikke at være prangende tal.

For det andet blev en arbejdsgruppe nedsat som en del af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, hvor vi drøftede og blev enige om at foreslå nogle ændringer af det tidligere rimelighedskrav.

De forslag tilsluttede forligskredsen sig. Det indebar blandt meget andet at tælle rimelighedskravet i fuldtidspersoner. Konkret betyder det, at en virksomhed, som må have en virksomhedspraktik fremadrettet kunne have to (eller flere), som arbejdede deltid.  

Hertil kommer, at der er undtagelser for gruppen af eksempelvis førtidspensionister, som er med til at sikre, at virksomhedspraktik også kan være et redskab for dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, uden at det betyder, at virksomhederne ikke kan benytte virksomhedspraktik ellers.

Det pegede blandt andet Beskæftigelsesministeren på i hans bemærkninger til forslaget. Reglerne tilgodeser altså netop de sårbare ledige, som forslagsstillerne virker til at ønske at skabe plads til.

Uddannelse er løsningen
Men det tredje og mest væsentlige er, hvad der må og skal være den rette vej frem for vores samfund lige her og nu: Uddannelse og opkvalificering til ledige og en helhedsorienteret indsats for dem, der er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet. En ordning som revalideringsordningen er eksempelvis oplagt at have fokus på for de mere sårbare ledige.

Alt i alt er der tale om, at reglerne er egnede i den nuværende situation med et balanceret rimelighedskrav, som er et godt værn, for at virksomhederne ikke overforbruger virksomhedspraktik og bruger det som en adgang til gratis arbejdskraft, samtidigt med at det også beskytter virksomhederne fra unfair konkurrenceforvridning.

Løsningen på en stærkt stigende ledighed ikke er at sende flere ledige i gratis arbejde i virksomhederne. De ledige skal i stedet have tid til at søge job, der hvor rent faktisk er ledige job, eller uddanne sig i den retning, hvor fremtidens jobåbninger kommer til at være.

Coronakrisen er ikke tiden til at ophæve alle de fornuftige regler og aftaler på arbejdsmarkedet, men til at investere i de ledige og i kompetencer, som kan tjene sig selv hjem senere.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ejner K. Holst

Senior konsulent, Fagbevægelsens Hovedorganisation
elektriker (El-installatør, Bent Mogensen Nykøbing Mors 1980)

0:000:00