Debat

Fhv. ambassadør: OECD's løftede pegefinger er overflødig

DEBAT: Vi bør forholde os kritisk til dele af OECD's anbefalinger til Danmark, skriver Niels Erik Andersen. 

Ifølge OECD er antallet af kvinder på ledelsesniveau fortsat for lavt i Danmark.
Det nævnes bare ikke, at det gælder for alle OECD’s medlemslande, skriver Niels Erik Andersen.
Ifølge OECD er antallet af kvinder på ledelsesniveau fortsat for lavt i Danmark. Det nævnes bare ikke, at det gælder for alle OECD’s medlemslande, skriver Niels Erik Andersen.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Erik Andersen
Forhenværende ambassadør

Nytteværdien af Danmarks medlemskab af OECD, som koster over 20 millioner kroner årligt, kan ikke undervurderes.

OECD er på gaden med 140 sider om vores elendighed. Graferne og de mange farver vil gøre både CBS-studerende og pædagoger og børn i børnehaverne misundelige.

Vi danskere har det godt, men farerne truer. Der er faktisk ingen grænser for, hvad der kan gå galt, og hvor galt det kan gå.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Gamle danskere arbejder ikke så meget som gamle mennesker i de øvrige nordiske lande, men dog 15 procent længere end gennemsnittet i alle de andre 35 OECD-lande.

Hvad er formålet med en sådan sammenligning? Alle medlemslande kan ikke ligge på førstepladsen på alle de områder, OECD vælger at måle på.

Danmark rådes til at forbedre mulighederne for børnepasning og barselsorlov, hvor vi endda ligger i den øverste halvdel af medlemslandene. Måske OECD er så dristig at foreslå USA at overveje at indføre en betalt barselsorlov. Sådan bare en uge eller to.

Niels Erik Andersen
Forhenværende ambassadør

Ønsker mere effektivisering
Ifølge OECD kan vi prøve at komme ulykkerne i forkøbet ved at effektivisere den offentlige sektor. Det har vi hørt før, og det sker hele tiden.

I 1970 blev 1.098 kommuner til 277. I 2007 blev antallet reduceret til 98. I 1970 blev 25 amter til 14. I 2007 blev de til fem regioner, som nu er foreslået nedlagt.

Forsvarets enheder, installationer, fly, kampvogne og så videre er de senere år reduceret i et sådant omfang, at vores forsvarsevne betvivles. Politikredse og politistationer er nedlagt. Sygehuse nedlæges og sammenlægges.

Alle i den sektor løber alt for stærkt. Der er således ikke mangel på handling, men vi er måske bare ikke dygtige nok.

Har OECD mon set på effektivisering i de andre medlemslande og fundet noget, som vi kan lære af?

Reducér topskatten
Vi kan også købe tid på den skrøbelige grønne gren ved at forringe SU’en og ved at reducere topskatten. Det, tror jeg, er god latin.

Fordi det er noget andet end det, Liberal Alliance, tidligere chefredaktør Anders Krab-Johansen og andre kræver, nemlig en afskaffelse af topskatten.

Hvis vi skal gøre det attraktivt for gamle ikkevelbjergede at arbejde længere, så kan en reduktion af topskatten have betydning.

De rigeste medborgere kommer ikke til arbejde mere, hverken efter en afskaffelse eller en reduktion.

De fleste arbejder allerede 70 timer om ugen, og de resterende slapper af efter et langt produktivt liv og gider ikke sætte en magelig tilværelse over styr.

De erhvervsaktive har højst sandsynligt fri/leaset bil og firmabetalt avis, golfmedlemskab, rejser og weekendophold.

De inaktive har højst sandsynligt betalt både hus(e) og bil(er) og set det meste af verden. Deres forbrug kan ikke let øges. Der er grænser for, hvor megen rødvin der kan tylles ned.

Overser sammenhæng i egne oplysninger
Danmark er tæt på at have opnået kønsmæssig ligestilling, men håret i suppen er, at antallet af kvinder på ledelsesniveau fortsat er (for) lavt.

Det nævnes ikke, at denne triste tilstand gælder for alle OECD’s medlemslande.

Danmark rådes til at forbedre mulighederne for børnepasning og barselsorlov, hvor vi endda ligger i den øverste halvdel af medlemslandene. Måske OECD er så dristig at foreslå USA at overveje at indføre en betalt barselsorlov. Sådan bare en uge eller to.

OECD overser en sammenhæng mellem antallet af kvinder på ledelsesniveau og organisationens egne oplysninger om, at danske kvinder i langt højere grad end kvinder i andre medlemslande foretrækker at arbejde på deltid og i offentlig tjeneste.

Det er ikke den typiske rekrutteringsbaggrund til lederstillinger i det private erhvervsliv eller bestyrelser.

Vil begrænse rentefradragsretten
OECD påstår, at danskerne har en høj personlig gældsbyrde.

Det foreslås – lidt frækt – at  begrænse rentefradragsretten. Den trafik er pågået de seneste 20 år. Effekten af en yderligere begrænsning vil derfor være ganske begrænset.

Det foreslås også, at finanspolitikken strammes, så borgerne ikke får mulighed for at øge forbruget eller betale af på den (for store) gæld.

Anbefalingerne synes løsrevet fra oplysninger fra andre kilder, som mener, at danskerne allerede bruger for lidt og sparer for meget op.

Velfortjent kritik af Finanstilsynet
Der er lyspunkter.

Finanstilsynet får et velfortjent spark i bollerne, og regeringen skoses for ikke at have taget en tidligere OECD-anbefaling alvorligt.

Regeringen har således ikke sikret, at livslang invalidepension kun gives til personer, som er uopretteligt invalide og uarbejdsdygtige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00