Finansloven rummede en stor pose penge til civilsamfundet: "Må ikke blive kvalt i bureaukrati"

PULJE: Partierne bag finansloven har afsat 250 millioner kroner til civilsamfundet, som skal sikre udsatte borgere ture i teatret, Tivoli eller biografen. Den konkrete model er endnu ikke på plads, men aktører advarer om, at puljen ikke må drukne i bureaukrati.

Pengene er fundet, men partierne bag finansloven ved endnu ikke, hvordan civilsamfundet skal hjælpe udsatte med ture i Tivoli eller biografen. "Hvordan modellen skal være i detaljen, skal vi stadig have på plads," siger Rune Lund (EL).
Pengene er fundet, men partierne bag finansloven ved endnu ikke, hvordan civilsamfundet skal hjælpe udsatte med ture i Tivoli eller biografen. "Hvordan modellen skal være i detaljen, skal vi stadig have på plads," siger Rune Lund (EL).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Regeringen, støttepartierne og Alternativet har afsat 250 millioner kroner til at give socialt udsatte mulighed for at komme i Tivoli, biografen eller deltage i andre aktiviteter inden for oplevelsesindustrien.

Pengene er hentet på finansloven og vil blive uddelt via civilsamfundet. Målet er at stimulere en sektor, der har været hårdt ramt af coronanedlukningen. 

"Vi kan godt se, der er behov for hjælp til en branche, der er i nød," siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

Regeringens oprindelige forslag var at afsætte 750 millioner kroner til at give alle danskere fradrag for at bruge penge inden for oplevelsesøkonomien, men det var uspiseligt for Enhedslisten.

Vi har gode erfaringer med at give penge til udsatte grupper gennem civilsamfundet - såsom sociale indsatser som julehjælp. Og vores tanke er, at de gode erfaringer kan vi så bruge til også at få de her penge ud og gå.

Rune Lund
Finansordfører, Enhedslisten

"Der skal være en social balance, så det ikke kun er dem, der i forvejen har råd til at gå i Tivoli eller på restaurant, der får glæde af de her penge," siger Rune Lund.

Derfor aftalte partierne bag finansloven, at 250 millioner kroner går til et fradrag, men der afsættes 250 millioner til en ældreindsats og 250 millioner til udsatte, som skal sikres støtte via civilsamfundet.

"Vi har gode erfaringer med at give penge til udsatte grupper gennem civilsamfundet – såsom sociale indsatser som julehjælp. Og vores tanke er, at de gode erfaringer kan vi så bruge til også at få de her penge ud og gå," siger Rune Lund. 

Mandag middag stod det imidlertid klart, at borgerne i 38 kommuner kun i meget begrænset omfang får glæde af pengene i de kommende måneder, fordi man nu indfører en delvis nedlukning.

Det køber imidlertid partierne bag finansloven tid til at gennemtænke den nøjagtige konstruktion bag puljen.

Dokumentation

Det står der i aftalen

"Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at give udsatte og sårbare borgere bedre adgang til oplevelsesindustrien og civilsamfundets fællesskab.

Midlerne målrettes civilsamfundsaktører på området, og indsatserne kan for eksempel omfatte gavekort til oplevelser (for eksempel restauranter, hoteller, biografer og forlystelsesparker).

Det skal i videst muligt omfang ske, så det samtidig understøtter omsætning og beskæftigelse hos virksomheder og aktører i oplevelsesindustrien, som typisk har oplevet omsætningsnedgang som følge af covid-19. Indsatserne vil skulle ske i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for covid-19.

Der afsættes en pulje på 250 millioner kroner i 2021 til civilsamfundsaktører. Udmøntningen af midlerne drøftes med aftalepartierne."


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00