Finansministeriet har undervurderet dansk økonomi med over 300 milliarder siden 2010

FEJLSKØN: Embedsværket har år efter år fejlvurderet de offentlige indtægter med i gennemsnit 40 milliarder kroner. Det har tegnet et unødigt negativt billede og kan have trukket genopretningen efter krisen i langdrag, lyder kritikken.

Skiftende regeringer og finansministre har siden 2010 år efter år undervurderet de offentlige indtægter med i gennemsnit 40 milliarder kroner.
Skiftende regeringer og finansministre har siden 2010 år efter år undervurderet de offentlige indtægter med i gennemsnit 40 milliarder kroner.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Skiftende danske finansministre kan have holdt dansk økonomi i unødigt stramme tøjler i årene, siden den økonomiske krise ramte Danmark i 2008.

År efter år har Finansministeriet forudset markante milliardunderskud på de offentlige finanser. Og år efter år har virkeligheden vist sig væsentligt mere gunstig, når året er omme, og indtægter og udgifter føres til regnskab.

Siden 2010 er der i snit hvert år kommet 40 milliarder kroner mere i kassen, end Finansministeriet har forudsagt ved årets begyndelse. Samlet set summerer det op til, at Finansministeriet fra 2010 til og med 2017 har undervurderet balancen mellem udgifter og indtægter i den offentlige sektor med knap 320 milliarder kroner.

Det viser en gennemgang, Altinget har foretaget af skønnet for den såkaldte faktiske offentlige saldo i mere end 10 års økonomiske redegørelser fra såvel borgerligt som socialdemokratisk ledede regeringer.

Fakta
Faktisk saldo vs. strukturel saldo
Ud over at være et udtryk for den årlige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så har den faktiske offentlige saldo også betydning i forhold til kravene i EU’s finanspagt om at holde det årlige underskud på under 3 pct. af BNP.
 

Den danske finanspolitik lægges dog først og fremmest fast i forhold til den såkaldte strukturelle saldo, der ifølge budgetloven højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.

Den strukturelle saldo er en beregningsmetode, hvor udsvingene i den årlige indtægter og konjunkturer er forsøgt ’neutraliseret’ på baggrund af en række antagelser om blandt andet de forskellige indtægtskilders ’normalniveau’.

”Man må virkelig undre sig over, at fejlskønnene tilsyneladende sker systematisk. Set i bakspejlet kan det have haft nærmest katastrofale virkninger i årene lige efter finanskrisen, hvor man kom til at føre en alt for stram politik,” siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Kassemesterlogik
Han peger på, at skønnet for størrelsen på et offentligt underskud eller overskud er blandt de centrale nøgletal, der er med til at tegne et billede af den helt aktuelle økonomiske situation. Og som den økonomiske politik skal tage højde for sammen med den såkaldte strukturelle saldo (jf. boks til højre, red.).

Man kan godt have en mistanke om, at Finansministeriet er lidt for forsigtige i deres skøn for at indgyde en stemning af, at der er behov for mådehold.

Frederik Imer Pedersen
Cheføkonom 3F

Finansministeriets fejlskøn har på den måde bidraget til at give indtryk af, at rigets økonomiske tilstand var mere dyster end nødvendigt. Og det kan have trukket genopretningen efter den økonomiske krise i unødigt langdrag.

Den vurdering deler Frederik Imer Pedersen, cheføkonom i 3F.

”Man kan godt have en mistanke om, at Finansministeriet er lidt for forsigtige i deres skøn for at indgyde en stemning af, at der er behov for mådehold. Det er jo dem, der sidder på kassen,” siger Frederik Imer Pedersen.

Dokumentation

Altingets opgørelse af den faktiske saldo

Regeringen udgiver hvert år tre redegørelser for status for dansk økonomi, herunder den offentlige sektors økonomi. De såkaldte økonomiske redegørelser præsenteres i maj, august og december.

Aktuelt udarbejdes redegørelserne af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Men det er Finansministeriet, der sammen med Skatteministeriet har ansvaret for at skønne udviklingen af de offentlige indtægter og udgifter.

Altinget har gennemgået samtlige økonomiske redegørelser fra december 2005 og frem til maj 2018 og kortlagt de konkrete skøn for udviklingen af den såkaldte faktiske offentlige saldo.

Den faktiske saldo er så at sige bundlinjen for de samlede offentlige finanser på tværs af stat, regioner og kommuner. Det betegnes også som under- eller overskuddet på de offentlige finanser, alt efter fortegnet.

For hvert enkelt finansår tager opgørelsen afsæt i den vurdering for den faktiske saldo, som fremgår af den økonomiske redegørelse fra december det forudgående år. For 2015 betyder det, at afsæt tages i redegørelsen fra december 2014, hvor årets finanslov også er på plads.

Da der kan komme korrektioner af årets endelige resultat, ligger dette først endegyldigt fast op til tre år efter det pågældende års afslutning. Det vil sige, at det endelige regnskabstal fra 2015 i princippet fortsat kan blive korrigeret.

Typisk vil der dog kun ske mindre korrektioner mere end et år efter et finansårs udløb. Altinget har efter kommentarer fra Finansministeriet valgt at ændre metode og benytte det senest tilgængelige regnskabstal i de økonomiske redegørelser som udtryk for årets endelige resultat.

Det betyder, at regnskabstal fra 2015 og frem fortsat kan ændre sig i både opadgående og nedadgående retning.

Der er yderligere en usikkerhed ved Altingets opgørelse, da Danmarks Statistik i september 2014 ændrede opgørelsen af den faktiske offentlige saldo. Af økonomisk redegørelse fra december 2014 fremgår det dog, at denne revision kun har ”en relativt begrænset virkning på den faktiske offentlige saldo.”

Der er ikke foretage pris- og lønregulering. Dette kan føre til, at forskellen mellem skønnet for det enkelte finansår og det realiserede resultat undervurderes i perioden, når det opgøres i krone-beløb.

Opgørelsen som tabel.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00