Finansministeriets køb af Evida trækker ud

GAS: Finansudvalgets opbakning til Finansministeriets køb af selskabet Evida, der driver det danske gasdistributionsnet, fra Energinet lader stadig vente på sig. For tredje uge i træk har udvalget udskudt godkendelsen. 

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Morten ØyenChristoffer Lund-Hansen

Der er stadig ikke grønt lys fra Folketingets Finansudvalg til Finansministeriets køb af gasselskabet Evida.

Fakta
Evida

Evida ejer og vedligeholder det nationale gasnet. Selskabet transporterer gassen frem til slutbrugerne og tilslutter nye kunder, private og erhverv, til gasnettet.

Selskabet har 400.000 gaskunder, boliger, virksomheder, industri, kraftvarme og gastankstationer.

Evida indgår i Danmarks grønne omstilling ved at sikre tilslutning af biogasanlæg for at erstatte naturgas med biogas og fremtidens gasser.

Evida er en statsejet og offentligt reguleret virksomhed, der ejer og driver gasnettet som en del af Danmarks kritiske infrastruktur.

Evida har 430 ansatte med hovedsæde i Viborg og driftscentre i Stenlille og Middelfart (mens kontorer i Odense og Søborg er under afvikling) og har en årlig omsætning på 1,4 milliarder kroner.

Evida ejes i dag af Energinet, mens overtages nu af Finansministeriet. 

Kilde: Evida

Det står klart, efter Finansudvalget nu for tredje uge i træk udskyder udvalgets godkendelse af købet af selskabet, der i dag er et datterselskab under Energinet.

Ifølge Energinet var planen, at Finansministeriet kunne overtage Evida 1. december, men det er ikke længere realistisk.

I de seneste uger har Finansministeriets køb af Evida ellers flere gange været højt oppe på dagsordenen i Finansudvalget, men den endelige godkendelse trækker ud, da Enhedslisten har stillet i alt fem spørgsmål til købet ad flere omgange.

Vi har ikke en firkantet holdning imod købet, men vi vil simpelthen gerne forstå, hvad det handler om, og hvad formålet er.

Rune Lund (EL)
Finansordfører

”Beslutningen er blevet udskudt, fordi vi har stillet et spørgsmål mere, og det har opsættende virkning. Vi har stillet spørgsmålet, fordi vi gerne vil forstå, hvordan selskabet skal driftes, hvad meningen er, hvor besparelserne ligger og så videre,” fortæller Rune Lund, der er Enhedslistens finansordfører.

Partiet har blandt andet spurgt til, hvilke konsoliderings- og effektiviseringspotentialer der bliver lagt til grund for opkøbet af gasdistributionsnettet.

Her har finansminister Nicolai Wammen (S) svaret ved at henvise til en ekstern konsulentrapport fra 2016, som blev udarbejdet til den daværende regering.

Af svaret fremgår det, at der kan opnås konsoliderings- og effektiviseringspotentialer knyttet til gasdistributionen på 112 millioner kroner om året.

Handel for fire milliarder
Rune Lund fortæller, at partiet ikke har nogen interesse i at trække handlen i langdrag, men Enhedslisten ønsker at stille nogle spørgsmål for at få et bedre grundlag at tage stilling på.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00