Fiskerikollaps i gang i Grønland

ØKONOMI: Overfiskeri har sat i gang i et kollaps i store dele af grønlandsk fiskeri, der hverken er biologisk eller økonomisk bæredygtigt. Det kan få langsigtede konsekvenser for hele det grønlandske samfund, påpeger professor.

Havnen ved Uummannaq i Grønland. 
Havnen ved Uummannaq i Grønland. Foto: Lea Meilandt Mathiesen / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

De grønlandske politikere lukker ørerne for rådene fra havbiologerne, når de fastsætter kvoterne for, hvor mange hellefisk og torsk de grønlandske fiskere må fange indenskærs. Det betyder, at store dele af grønlandsk fiskeri lige nu er ved at kollapse, vurderer Grønlandsbanken, der er Grønlands største bank.

”Kvoter over den biologiske rådgivning gennem længere tid og en betydelig stigning i licenser i jollefiskeriet danner ikke grundlag for et bæredygtigt fiskeri – hverken biologisk eller økonomisk. Det kan allerede nu konstateres, at der ikke er fisk nok til, at alle fiskere kan få en tilstrækkelig økonomi i fiskeriet,” skriver banken i sin årsberetning for 2019, som blev offentliggjort i sidste uge.

”Det igangværende kollaps i særligt det indenskærs hellefisk-fiskeri har allerede nu betydning for de deltagende fiskere og familier. Tidligere velkonsoliderede fiskere, som har investeret i kvoter og fartøjer over 6 meter oplever, at kvoter og fartøjer mister betydelig værdi med risiko for økonomisk kollaps til følge. Det samme gælder jollefiskere, der i stigende omfang har vanskeligt ved at opretholde en tilstrækkelig økonomi,” skriver banken. 

Kortsigtet gevinst
Formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, bekræfter, at situationen er alvorlig.

”Det lyder alvorligt. Og det er også alvorligt, da en kvotetildeling så meget højere end den biologiske rådgivning er hverken biologisk eller økonomisk holdbart. Man har kortvarigt fået masser af aktivitet, og jollefiskerne har investeret i både og udstyr. Nu står man i en situation, hvor fiskeriet bliver meget mindre, og nogen kommer i klemme,” siger Torben M. Andersen og fortsætter:

”Så der er tale om en kortsigtet gevinst med ret store langsigtede omkostninger. Både for den enkelte fisker og for samfundet.” 

Binder arbejdskraft
Kvoten for indenskærs hellefiskeri for 2019 var fastsat til 26.137 ton, hvilket var 60 procent højere end den biologiske rådgivning. I efteråret og vinteren 2019 blev kvoterne for indenskærs hellefisk hævet yderligere. Ved udgangen af 2019 var kvoten dermed 81 procent højere end den biologiske rådgivning.

For indenskærs torskefiskeri er den biologiske rådgivning faldet betydeligt med knap 9.000 ton til 5.537 ton i 2020. Med en uændret kvote på indenskærs torskefiskeri på 30.000 ton er kvoten næsten seks gange så høj som den biologiske rådgivning. Kvoterne for torsk og indenskærs hellefisk for 2020 er blevet fastholdt på et markant højere niveau end den biologiske rådgivning.

En kunstigt stor grønlandsk fiskebranche påvirker også det øvrige grønlandske arbejdsmarked.

0:000:00