Debat

Fjernvarmen tilbyder billigere elektrificering

DEBAT: Den pris, som elselskaberne mener er nødvendig at betale for at ruste elnettet, synes at være på et niveau, der kræver en grundig offentlig debat. Betalingen for udviklingen af elnettet bør afspejles i den samfundsværdi, vi hver især bidrager med, skriver Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme.

Foto: Dansk Fjernvarme
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Moesgaard,
Politisk chef i Dansk Fjernvarme

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Fjernvarmen vil i 2030 blive en af landets største elforbrugere og har derfor en naturlig interesse i at sikre, at prisen på udvikling af elnettet ikke bliver unødig høj, og at alle elforbrugere betaler de omkostninger de giver anledning til.

Allerede i dag forbruger de danske fjernvarmeværker med store eldrevne varmepumper og elkedler cirka 1,5 procent af det samlede danske elforbrug. Med udfasningen af PSO og reduktionen af både elafgift og elvarmeafgift, vil der for alvor sat strøm til fjernvarmen.

Vi forudser, at der frem mod 2030 vil blive investeret massivt i eldrevne varmepumper, og kapaciteten vi blive øget fra de cirka 100 MW i dag til mere end 1.800 MW. Det betyder også, at fjernvarmen i 2030 vil stå for omkring 10 procent af hele Danmarks elforbrug. Der er derfor ikke noget unaturligt i, at fjernvarmesektoren interesserer sig for omkostningerne til udviklingen og forstærkningen af elnettet og om, hvorvidt den regning vores medlemmer skal betale på vegne af danskerne står mål med den ydelse vi får for pengene.

Med mere end 1.800 MW store eldrevne varmepumper i 2030 vil vi få et kæmpe batteri i fjernvarmenettet, der bidrager massivt til den langt hen ad vejen kloge elektrificering af fjernvarmen. Dermed bidrager fjernvarmen også til at reducere behovet for yderligere kapacitet i supplerende elkapacitet for at sikre balancen i elnettet.

Rune Moesgaard
Politisk chef, Dansk Fjernvarme

Vi har fulgt debatten om den såkaldt nødvendige forstærkning af elnettet med stor interesse. Ikke mindst da vi kan observere, at den pris som elselskaberne mener er nødvendig at betale for at ruste elnettet til at kunne håndtere elbiler, individuelle varmepumper, fjernvarmens store varmepumper og elektrificeringen af samfundet, synes at være på et niveau, der kræver at vi får en grundig og offentlig samfundsdebat om retningen på udviklingen af vores energisystem.

En samlet omkostning på mellem 32 mia. kr. og 48 mia. kr. i 2030 og helt op til mellem 127 mia. kr. og 194 mia. kr. i 2050 er af en størrelsesorden, der bør påkalde sig grundig offentlig debat om, i hvilken retning vi skal udvikle vores fælles energisystem.

Fjernvarmen er et kæmpebatteri
Ingen kan være uenig i, at udbygningen af elnettet, eltarifferne og udviklingen af elnettet i øvrigt bør ske så omkostningseffektivt som muligt. Derfor er det også nødvendigt at skelne mellem kunderne. For de forskellige elkunders forbrug har ikke den samme værdi eller omkostning for udviklingen og balanceringen af elnettet, der er nødvendig med den stadig støre andel af svingende elproduktion fra sol og vind.

En kWh brugt i en stor varmepumpe i fjernvarmen, hvor den kan lagres i det varme vand under jorden, påfører ikke elnettet de samme omkostninger som en kWh brugt i en elradiator eller individuel varmepumpe, der bliver tændt efter behov: Nemlig når en ejendom er kold og ikke når der er stor produktion af sol og vind.

Med mere end 1.800 MW store eldrevne varmepumper i 2030 vil vi få et kæmpe batteri i fjernvarmenettet, der bidrager massivt til den langt hen ad vejen kloge elektrificering af fjernvarmen. Dermed bidrager fjernvarmen også til at reducere behovet for yderligere kapacitet i supplerende elkapacitet for at sikre balancen i elnettet. Det bør honoreres i såvel nettariffer i distributions og transmissionselskaberne.

Vi er klar til ansvaret og den grønne omstilling Klimarådet har i analyser vist, at det er næsten en halv gang så billigt at reducere et ton CO2 med en stor varmepumpe i fjernvarmen sammenlignet med en individuel varmepumpe. Tilsvarende har analyser vist, at prisen på at reducere et ton CO2 er cirka 2 til 3 gange så billigt i fjernvarmen sammenlignet med transportsektoren.

Det betyder ikke, at vi alene skal fokusere på fjernvarmen og dermed ikke omstille den øvrige del af varmesektoren, der i dag langt hen af vejen baserer sig på individuel naturgas, træpille- og oliefyr og et stigende antal elradiatorer og individuelle varmepumper. Eller at vi ikke skal have omstillet transportsektoren. Men det bør betyde, at betalingen for udviklingen af elnettet bør afspejles i den samfundsværdi, vi hver især bidrager med.

I fjernvarmen hilser vi udviklingen velkommen. Vi vil den grønne omstilling. Det er et krav fra vores ejere og forbrugere. Det bliver en kæmpe opgave, der påkræver vores fulde opmærksomhed, hvis vi skal gøre det så omkostningseffektivt som muligt. Det er vi klar til, og det håber vi også, at både elnetselskaberne og de balanceansvarlige er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Moesgaard

Politisk chef, Dansk Fjernvarme
cand.polit. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00