Kommentar af 
Flemming Chr. Nielsen

Fl. Chr. Nielsen: Kognitive svigt på ministerplan skabte et økonomisk Tjernobyl i Skat

KOMMENTAR: De politikere, som i 2005 satte sig for at centralisere skattevæsenet, måtte se deres kognitive evner overskredet. Så galt stod det til ifølge to professorer i offentlig forvaltning. Men hvabehar? Evner magtfulde politikere da hverken at tænke eller løse problemer, spørger Flemming Chr. Nielsen.

Politikerne bag Skats kollaps var ikke deres opgave voksen, mener Fl. Chr. Nielsen.
Politikerne bag Skats kollaps var ikke deres opgave voksen, mener Fl. Chr. Nielsen.Foto: Colourbox
Flemming Chr. Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vist kigger man en ekstra gang, når en sætning om begrænsede ”kognitive evner” pludselig dukker op i en reportage på forsiden af Berlingske. For reportagen handler hverken om småkriminelle, som ikke kan overskue konsekvensen af deres rapserier, eller om skolebørn med indlæringsvanskeligheder, der bliver henvist til psykolog.

Nej, de begrænsede kognitive evner gælder nogle af vort lands fremmeste politikere, der i 2005 satte sig for som VK-regering at centralisere og effektivisere skatteforvaltningen.

Projektet ”overskred deres kognitive evner,” siger professor Jørgen Grønnegård Christensen til Berlingske. Og han dokumenterer, hvad han snakker om. Sammen med sin professorkollega i offentlig forvaltning Peter Bjerre Mortensen har han ud fra et grundigt studium af den politiske tændstikleg med andre folks penge skrevet bogen Overmod og afmagt om alt det, som gik galt og gjorde, at i hænderne på ”magtfulde” aktører nedsmeltede skattevæsenet.

Omtrent som var det et økonomisk Tjernobyl. I ruinerne færdes nu kun hyæner og sjakaler, velklædte gangstere og den moderne mutation, der hedder bankstere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Aldrig er uddelt så syngende en fiskerlussing til folk, som ellers per automatik og i deres magtfuldkommenhed går ud fra, at de fortjener vi lavereståendes respekt.

Flemming Chr. Nielsen

På magtesløs afstand står imens en måbende befolkning og glor på de ansvarliges ”fundamentale svigt”. Ja, det er den karakteristik, de to professorer også hægter på de politikere, som savnede fyldestgørende ”kognitive evner” og derfor agerede ”løsagtigt og letfærdigt”.

Aldrig er uddelt så syngende en fiskerlussing til folk, som ellers petr automatik og i deres magtfuldkommenhed går ud fra, at de fortjener vi lavereståendes respekt.

Når magthavere ikke har de påkrævede kognitive evner, bliver det deres magtbrynde og herskesyge, som regerer.

Flemming Chr. Nielsen

Hvordan reagerer de endnu aktive af dem så på fiskerlussingen? Jo, daværende skatteminister og nuværende finansminister Kristian Jensen (V) gør det med et fedtet, lidt undskyldende smil, der kun overtrumfes af det joviale grin hos nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V), som opfordrer til, at ”blikket rettes fremad”.

Og nej, klummeskriverens nedladende iagttagelse skyldes ikke en ubændig hånetrang, men en nærliggende historisk parallel: Da skatteadvokat Mogens Glistrup i 1971 fremviste en trækprocent på NUL, trak Poul Møller (K) sig som finansminister (skatteministre havde man ikke dengang, for skat hørte til finansministerens område), og han forlod Folketinget i ærlig og redelig erkendelse af, at han og VKR-regeringen ikke havde magtet deres husholdningsopgave. Han lagde ikke dæmper og sordin på sit ansvar. Han påtog sig det uden at nedtone med et fnattet grin.

Men i befippelse over, at huset står i flammer, har de ungdommelige Don Quijoter kun sørget for at redde sig selv? Alt det andet er gået op i røg og skattesnyd for så mange milliarder, at med dem i behold kunne vi mageligt have huset samtlige de flygtninge, der i årevis har banket på vores lukkede dør.

Eller vi kunne have bygget supersygehuse i alle større byer, have givet anstændige vilkår til de nederste i vort samfund, foræret gratis flimmerkasser til alle, anlagt en Kattegatbro, sat skatten ned, haft penge til udsultede kulturinstitutioner …

Enhver kan hengive sig til drømme om de håb, der nedsmeltede.

Men frem for i afmagt at skælde ud kan man også kaste et nøjere blik på politikeres manglende ”kognitive evner.” Heldigvis for dem er kognitiv et fremmedord, og næppe alle vælgere gør sig den ulejlighed at kigge efter i fremmedordbogen eller associere til den ansvarlige regeringschef Anders Fogh Rasmussen, der siden blev generalsekretær for NATO og dermed fik et job, hvor hans svigtende kognitive evner i sandhed risikerede at blive overskredet, hvis ikke andre holdt øje.

At forholdene overskrider nogens kognitive evner, vil nemlig ifølge fremmedordbogen sige, at de hverken har den tilstrækkelige kritiske tænkeevne eller magter avancerede problemløsninger. Når det gælder om at forstå og opfatte, er de begrænsede i et omfang, der nærmer sig det invaliderede. Læring og tænkning er hos dem i bemærkelsesværdig grad ikke-eksisterende. Deres opmærksomhed forstyrres. De kan hverken bevare overblikket eller samle tankerne.

Eller sagt på jævnt og ikke-professoralt dansk: Det går langt over deres forstand.

Man vil altså let indse, at kognitive vanskeligheder er noget meget alvorligt hos politikere, af hvis beslutninger vi alle er afhængige. Hvis man er magtfuld nok og ikke evner en kognitiv tilgang, kan man tage sin tilflugt til det kognitivt meningsløse, og hertil hører det at give en ordre.

Og selv om det kan lyde kompliceret, nærmer vi os dermed det virkelig alarmerende. Det sker, når politikere i stedet for at tænke, løse problemer, forstå og opfatte giver sig til at beordre: At skattevæsenet skal centraliseres. At de syge skal aktiveres. At de aparte skal afrettes. At arbejdspladser skal udflyttes. At flygtninge skal sendes hjem.

Eksemplerne illustrerer den politiske uhygge, der blev indledt med angrebet på skattevæsenet, for når magthavere ikke har de påkrævede kognitive evner, bliver det deres magtbrynde og herskesyge, som regerer.

Ikke kun skattevæsenet kollapsede. Med fraværet af kognitive evner blev det i næste omgang rigtige levende mennesker, der kollapsede under de magtfuldes ordrer. Familier, børn, afvigere, og hvad der ellers i vort land findes af grimme ællinger.

-------

Flemming Chr. Nielsen (f. 1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Han er aktuel med bogen "Sort hedder en sten – mellem hedenskab og kristendom i 1000 år". Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Chr. Nielsen

Forfatter, oversætter
cand.scient. i matematik og fysik (Aarhus Uni. 1969)

0:000:00