Fladt forlig for 500.000 kommunalt ansatte

Med generelle lønstigninger på 5,02 procent over de næste tre år skyder kommunernes overenskomst faktisk over statens lønstigninger på 4,42 procent. Men før misundelse eller forargelse får frit løb, er det værd at bide mærke i, at procentuelle lønstigninger får større effekt i kroner i ører blandt højtlønnede statsansatte end blandt de generelt lavere lønnede kommunalt ansatte. Blandt andet derfor er der generelt tradition for et lille lønhop, når statens resultat skal omplantes til kommunerne.

Resultatet halter noget efter 2018, som resulterede i generelle lønstigninger på 6,82 procent, men demonstrerer dermed også, at der er taget bestik af coronakrisen og opbremsningen i dansk økonomi.

Puljer filet ned til det halve
Udover de generelle lønstigninger er der afsat 0,075 procent til en rekrutteringspulje målrettet sosu-området, 0,075 procent til en lavtløns- og ligelønspulje og 0,50 procent til decentral fordeling ved de efterfølgende organisationsforhandlinger.

KL havde ønsket 0,3 procent af lønsummen - ca. 560 millioner kroner, afsat til en rekrutteringspulje, men må nøjes med 140 millioner. Der bliver altså væsentlig færre penge til at forkæle de sosu'er, som kommunerne har desparat behov for at fastholde og tiltrække flere af.

Forhandlingsfællesskabets havde sigtet mere ydmygt med et krav på 0,1 procent til en ligeløns- og lavtlønspulje.

Resultatet må altså ses som et kompromis, hvor Forhandlingsfælleskabet er gået med til at afsætte en smule mere af den samlede lønsum til skæv fordeling mellem faggrupperne, mens KL til gengæld har måttet æde et væsentligt mindre lønhop til sosu'erne, end de havde drømt om.

Nyt parterskab om seniorer
Mange krav er også helt druknet eller skudt til hjørne.

Det for KL centrale tema om seniorvilkår endte i et 'partnerskab om et godt og langt seniorarbejdsliv', som frem mod næste overenskomstfornyelse skal forsøge at identificere og samtænke udfordringer og løsninger.

KL's ønske om at øremærke en del af rekrutteringspuljen til de lokale velfærdsledere led til gengæld helt forlis ved forhandlingsbordet.

Lønmodtagernes krav om bedre vilkår for timelønnede, tidsbegrænsede ansættelser og deltidsansættelser har heller ikke resulteret i konkrete forandringer. Der er dog søsat en fælles indsats, som under titlen "En fremtid med fuldtid" blandt andet skal kortlægge brugen af timelønnede og deltidsansættelser.

1.600 kroner mere i månedsløn
Jubelen er behersket i lønmodtagernes rækker. For eksempel vil de generelle lønstigninger betyde en gennemsnitlig stigning på omkring 1.600 kroner om måneden for en pædagog. Dertil kommer et lille ekstra løft fra lavtløns- og ligelønspuljen samt en positiv udmøntning af reguleringsordningen. Men det indfrier næppe forventningerne ude på gulvet i daginstitutionerne, hvor der længe har været mobiliseret til en udjævning af det løngab, som pædagogerne oplever.

BUPL-formand Elisa Rimpler tør dog heller ikke sige, om hun vil anbefale medlemmerne at stemme ja til aftalen. Det kommer an på de organisationsforhandlinger, som nu skal igang.

Hun hæfter sig dog ved de 0,5 procent af lønsummen, som er afsat til organisationernes egne forhandlinger. Det svarer til knap to milliarder kroner, som skal udmøntes ved de lokale forhandlingsborde - hvilket er det højeste siden 2008.

De ekstra midler vil formentlig falde på et tørt sted, da mange forbund brændte inde med deres særinteresser under OK18, da forhandlingerne endte i Forligsen.

Organisationspuljen kan derfor meget vel blive den smørelse, der kan få det til at glide lettere, når der i de kommende uger skal forhandles og lappes hængepartier ved de lokale forhandlingsborde. 

Læs hele aftalen her.

Artiklen er ændret tirsdag kl. 12:40, da det oprindeligt fremgik, at BUPL havde slået til lyd for lønstigninger på 3.000 kroner om måneden. Kampagnen har dog været drevet af Landsforeningen for Socialpædagoger, og ikke BUPL. Altinget beklager.