Kommentar af 
Flemming Chr. Nielsen

Flemming Chr. Nielsen: Kan en kulturplakat bringe julen i fare?

KOMMENTAR: Blandt politikere og medier har det skabt opstandelse, at der ikke jules på en kulturplakat på Nørrebro. Men forhåbentlig vender Vorherre deroppe det døve øre til så idiotisk en dompap-protest, skriver Flemming Chr. Nielsen.

Her pyntes Nyhavn i København op til julen 2018.
Her pyntes Nyhavn i København op til julen 2018.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Flemming Chr. Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi lever i et så paranoidt samfund, at ikke kun politikere, men selv markskrigere som Rasmus Paludan, formand for Stram Kurs, er skærmet af sikkerhedsvagter.

Det samme gælder julen. Som var de pistolbevæbnede luciabrude, tilser politikere og andet godtfolk hvert år i december, at ingen skejer ud og vejbomber den kristne og nationale højtid.

Noget så småt som fraværet af et juletræ i en boligforening får julens livvagter til at gribe efter deres verbale skydevåben. Og hvert år er medierne på pletten.

Således Berlingske, der for nogle dage siden kunne referere, at eks-minister Søren Pind (V), den sønderjyske pastor Kristian Ditlev Jensen og den tidligere kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) har givet hinanden håndslag på igen at agere forsvarsbrødre for den danske jul.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Anledningen til deres kristne modstandsvilje er en plakat i de københavnske gader. "24 dage med kultur," står der på den. "Kulturoplevelser på Nørrebro 1.-24. december 2018."

Ifølge julens trekløver er det formastelige ved plakaten, at ordet JUL slet ikke optræder. Altså at datointervallet kræver overdreven tankevirksomhed, før krydsogtværs-ordet jul slår ned i beskueren.

Ifølge julens trekløver er det formastelige ved plakaten, at ordet JUL slet ikke optræder. Altså at datointervallet kræver overdreven tankevirksomhed, før krydsogtværs-ordet jul slår ned i beskueren.

Flemming Chr. Nielsen

Derved forsynder plakaten sig mod et offentligt krav om, at også på Nørrebro skal borgerne reagere som pavlovske hunde. Selv en plakat skal uden selvstændig tænkning få os til at savle af juleglæde, akkurat som når stormagasiner og banker med fest-funklende og tåre-tindrende versaler kundgør, at nu er det JUL. Og dermed tid til at ihukomme højtidens hjertesmeltende budskab: KØB MIG.

Til Berlingske siger forhenværende kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen, at "det skriger til himlen, at fordi der bor rigtig mange mennesker med udenlandsk baggrund på Nørrebro, så tør man ikke sige, at man holder jul i bydelen. Man vil ikke støde nogen, og så vil man ikke stå ved, hvad det handler om."

Dertil er kun at svare, at hvis den tidligere kultur- og fritidsborgmester – ledsaget af sine våbenbrødre Søren Pind og Kristian Ditlev Jensen – tog sig en inspektionsrunde på Nørrebro, ville de se masser af julepynt.

Og undertegnede klummeskriver kan til overflod dokumentere for de herrer, at da han forleden gik sin egen tur på Nørrebro med et par dérboende børnebørn, var der ingen mangel på juleøl, julesnaps og gaveopspærrede barneøjne. Sågar julenisser passerede vi.

Som en indrømmelse til eks-borgmesteren, eks-politikeren og præsten fra Holbøl sogn må dog tilstås, at, så vidt det kunne skønnes, skilte de 20 herrefrisører på Nørrebrogade sig afgørende ud. Hos dem sås ingen julestads, hvilket kan skyldes, at de kun klipper folks hoveder, mens alle andre i julen bestræber sig på at klippe vore tegnebøger.

Læs også

I Berlingske-reportagen tilføjer journalisten for egen regning, at plakaten "har skabt undren og spekulationer", ja, ligefrem "virak". Indtil videre dog kun hos julens tre sikkerhedsvagter, men når så fremtrædende en avis som Berlingske puster til gløderne i asken, skal forargelsen nok ende i en ideologisk storbrand.

Kristeligt Dagblad sluttede sig i hvert fald dagen efter til pyromankorpset og spurgte: "Er julen bortcensureret fra festivalplakat på Nørrebro i København?"

Det konservative medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse Karsten Skawbo-Jensen ekkoede omgående, at "det er en del af et mønster. Vi fornægter vores rødder og vores tro, fordi vi ikke vil støde nogen. Det får mig til at slå antennerne ud og tænke over, hvad der er i gang med at ske."

På den manér nedsænkes julen i fromhed og monoman afklapsning af de jule-forrædere, der næsten tangerer landsforrædere.

Men juleevangeliets budskab om håb, fred og hjerternes fordragelighed omfatter nu engang også indvandrere, fremmede og familier på flugt. Det udelukker heller ikke de landsmænd, der hellere vil have "24 dage med kultur" end reklamesøjler om et forbrug, der igen i år vil slå alle rekorder i fråseri.

Evangeliet kan ikke reduceres til en idiotisk jagt efter ordet JUL og en dertil hørende dompap-illusion om, at vore rødder og vores tro fornægtes og fordærves, fordi der ikke jules på en kulturplakat.

Det spendable forbrug og dermed VORES JUL skal nok holde stand og vand, så længe der jules og jubles i supermarkeder og pengeinstitutter.

Så hvad Berlingske og Kristeligt Dagblad beredvilligt promoverer af giftpile mod en plakat, har intet med evangeliet at gøre. Giftpilene er mediernes forlorne julegave til de læsere, der hellere end gerne istemmer "fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor," alt imens de i deres julehjerter udklækker "kiv på jord, kævl på jord, gnavenheden blandt os bor".

----------

Flemming Chr. Nielsen (f. 1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Han er aktuel med bogen "Sort hedder en sten – mellem hedenskab og kristendom i 1000 år". Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Chr. Nielsen

Forfatter, oversætter
cand.scient. i matematik og fysik (Aarhus Uni. 1969)

0:000:00