Flemming Chr. Nielsen: Støjberg vil tie de ubekvemme, gode nyheder ihjel

Om totalitære stater ved vi til trivialitet, at hvis en meningsmåling ikke bekræfter magthavernes forventninger, bliver den undertrykt og gemt væk.

Men i et land som Danmark, hvor vi som bekendt er proppet med demokrati og ligestilling, er den slags vel utænkeligt?

Hverken Folketinget eller medierne ville acceptere det. Borgerne ville protestere og kræve den ansvarlige ministers afgang, hvis ubekvemme oplysninger ikke kunne omtales og debatteres.

Nej, også hos os kan det ubekvemme usynliggøres.

Undersøgelsen dementerer vor nationale selvfedme, og helst vil regeringen og dens danskheds-allierede sende den hen, hvor peberet gror.  

Flemming Chr. Nielsen

Når gode nyheder bliver ubekvemme
Tag som makaber illustration den medborgerskabsundersøgelse, som Integrationsministeriet selv iværksatte sidste efterår, og hvis resultat burde fremkalde løgnens skamrødme hos Folketingets flertal. I korthed omtalte jeg den i Altinget 9. marts i år, og 26. marts blev den af arkitekten Lars Køhler refereret i tidsskriftet Ræson.

Ellers tavshed. Man googler forgæves efter mediernes interesse og lyst til at formidle.

Heller ikke på Integrationsministeriets hjemmeside står den. Jo, hvis man ved, at der skal ledes efter ordet ”medborgerskabsundersøgelse,” og bruger søgefunktionen, dukker den op. Men ikke tale om, at den står side om side med de indtil videre 71 prangende udlændingestramninger.

Hvorfor er den undersøgelse da så upassende, at den ikke giver anledning til lagkage-kalas, men til surmuleri, og at den nærmest vurderes som en sjofelhed mod den hjemmefødte del af befolkningen?

Det fremgår af integrationsministerens vrangvillige forklaring til Folketinget: ”Det er meget positivt, HVIS der blandt indvandrere i Danmark generelt er en bred opbakning til det repræsentative demokrati.”

Hun tror altså ikke en døjt på sit ministeriums undersøgelse, for så havde hun sagt: ”Det er meget positivt, AT der blandt indvandrere i Danmark generelt er en bred opbakning til det repræsentative demokrati.”

På den måde og uden protest stigmatiseres informationer, der strider mod den myte, som kolporteres af regeringen, dens støtteparti og det store oppositionsparti.

Nemlig, at det er en uoverkommelig opgave at integrere de fremmede af ikkevestlig oprindelse, at de slet ikke vil det danske demokrati, at de er griske og utaknemmelige og kun lurer på at indføre deres egen sharia-lovgivning.

Flere indvandrere end etniske danskere støtter ligestilling 
Hvad rummer undersøgelsen da af alarmerende konklusioner?

Der spørges, hvor vigtigt det er for dig at opdrage dit barn til at støtte ligestilling mellem kønnene. Her svarer 91 procent etniske danskere, 93 procent indvandrere og 95 procent efterkommere, at det er meget vigtigt eller vigtigt.

Og flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere svarer meget vigtigt.

Der spørges, om folk i Danmark skal have samme rettigheder, uanset hvilken religion de tilhører. Her svarer 84 procent etniske danskere, 93 procent indvandrere og 96 procent efterkommere, at de er helt eller delvist enige.

Og flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere svarer helt enig.

Der spørges, om folk skal have samme rettigheder uanset deres seksuelle orientering. Her svarer 90 procent etniske danskere, 87 procent indvandrere og 90 procent efterkommere, at de er helt eller delvist enige.

Og flere efterkommere end etniske danskere svarer helt enig.

Der spørges, hvor vigtigt det er for dig at opdrage dit barn til at have tolerance og respekt overfor andre. Her svarer 98 procent etniske danskere, 98 procent indvandrere og 98 procent efterkommere, at det er meget vigtigt eller vigtigt.

Og flere indvandrere og efterkommere end etniske danskere svarer meget vigtigt.

Der spørges, om du har været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket din mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dig. Her svarer 86 procent etniske danskere, 81 procent indvandrere og 80 procent efterkommere nej.

De skamløse myters tidsalder
Og sådan kan man læse videre fra spørgsmål til spørgsmål. Blandt indvandrere vil 90 procent og blandt efterkommere 96 procent altid eller i langt de fleste tilfælde tillade deres børn at omgås venner med dansk baggrund.

Hos etniske danskere vil 85 procent altid eller i langt de fleste tilfælde tillade deres børn at omgås venner med indvandrerbaggrund.

Kan det være mere anskueligt? Integrationsministeriet stiller en serie spørgsmål til et repræsentativt udsnit af danskere, indvandrere og efterkommere (efter fuldt ud anerkendte statistiske retningslinjer), og ministeriet får et svar, der giver fatal dumpekarakter til ministerens myter om integration.

I sin nytårstale henviste statsministeren endda til ”årtiers fejlslagne integration.”

Ingen protesterede. Ingen stak ham undersøgelsen op i synet og sagde: ”Læs, mand!” for der er bred politisk enighed om, at undersøgelsen er uanstændig læsning (underforstået: og dermed ikke pengene værd!). Undersøgelsen dementerer vor nationale selvfedme, og helst vil regeringen og dens danskheds-allierede sende den hen, hvor peberet gror.

Og så har jeg alligevel gemt en enkelt omtale, nemlig Kristeligt Dagblads.

Den viser umiskendeligt, at integrationsministeren nærer den dybeste afsky for sit eget ministeriums rapport, for adspurgt om sin mening svarer hun med søvngængerens stivhed, at ”når indvandrere kommer hertil med en anden holdning til ligestilling, skal vi meget klart og tydeligt forklare dem, hvilke værdier vi har. De skal tilegne sig de danske normer.”

Enten er hendes påstand virkelig udtryk for søvngængeri, for bevidst usand tale eller for kælderdyb uvidenhed. Det fremgår jo af undersøgelsen, at i henseende til positive ligestillings-holdninger fører indvandrere og efterkommere med 93 og 95 procent over danskernes 91 procent.

Vi lever i sandhed i de skamløse myters tidsalder.

---------

Flemming Chr. Nielsen (f. 1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Han er aktuel med bogen ”Sort hedder en sten – mellem hedenskab og kristendom i 1000 år”. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.