Flere jokere i grønlandsk folketingsvalg

Det danske Socialdemokratis søsterparti Siumut og SF's søsterparti Inuit Ataqatigiit (IA) er Grønlands to suverænt største partier, der har henholdsvis 9 og 8 af 31 pladser i det grønlandske parlament, Inatsisartut. Det burde derfor ligge lige til den flade hånd for de to partier at snuppe Grønlands to mandater ved folketingsvalget 5. juni, sådan som de gjorde ved valget i 2015.

Men sådan kommer det ikke nødvendigvis til at gå denne gang. Feltet af partier og kandidater er nemlig mere broget, end det historisk har været i Grønland, og derfor er kampen om de to grønlandske stole i Folketingssalen mere åben i år. Det er vurderingen fra flere iagttagere af grønlandsk politik, som Altinget har talt med.

Ragede uklar
For Siumut handler valget først og fremmest om at få det folketingsmandat tilbage, som vælgerne egentlig tildelte partiet i 2015, hvor tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond blev valgt. Hun røg dog i uføre med partiet efter at have brugt Folketingets kreditkort til privatindkøb og blev i 2016 løsgænger. I 2018 meldte hun sig ind i det nystiftede parti Nunatta Qitornai, som er stiftet af Grønlands nuværende finansminister, Vittus Qujaukitsoq. Han var tidligere Siumut-medlem, men som landsstyremedlem for udenrigsanliggender ragede han uklar med landsstyreformand og Siumut-leder Kim Kielsen, som mente Qujaukitsoq var for selvrådende og anlagde en udenrigspolitisk linje, som Kielsen ikke bakkede op om.

Efter forgæves at have forsøgt at vælte Kielsen som Siumut-formand, forlod Qujaukitsoq partiet og tog Hammond under sine vinger. De to har med en vis succes anlagt en politisk linje, der er meget kritisk over for alt dansk og taler ihærdigt for grønlandsk løsrivelse. Hammond skriver konsekvent alle sine opslag til sine knap 3.400 følgere på Facebook på grønlandsk og i nogle tilfælde på engelsk – aldrig på dansk. Et klart signal om Hammonds tilgang til arbejdet i det danske parlament. 

Samarbejdssøgende linje
Nunatta Qitornai fik kun én plads i Inatsisartut ved valget i april sidste år. Så umiddelbart ser det svært ud for Aleqa Hammond, men hendes personlighed og konfrontatoriske linje appellerer sandsynligvis til vælgere, som ved landstingsvalget stemte på andre partier.

Hammond blev dog fornylig angrebet hårdt af Grønlands andet nuværende folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen fra IA. Hun beskyldte Hammond for at svigte sine grønlandske vælgere ved ikke at deltage i folketingsarbejdet i samme grad som Chemnitz Larsen selv. En optælling viste eksempelvis, at Aaja Chemnitz Larsen de sidste fire år har stillet omkring otte gange flere spørgsmål i Folketinget end Aleqa Hammond. Hun forsvarede sig med, at hun prioriterer at være så meget som muligt hjemme i Grønland, hvor hun også besætter partiets plads i Inatsisartut.

Aaja Chemnitz Larsen er IA's spidskandidat, og hun har i de sidste fire år i Folketinget anlagt en helt anden samarbejdssøgende linje end Hammond og har blandt andet opbygget et godt forhold til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Hun spås rigtig gode chancer for at få sit mandat forlænget. Hun roses ofte af sine danske folketingskolleger for sit ihærdige arbejde inden for stort set alle politikområder, hvor sager har relationer til Grønland. Chemnitz Larsen selv er dog til tider utilfreds med, at de resultater, hun opnår på Christiansborg, ofte ikke finder vej til de grønlandske medier. 

Valgets store vinder
Siumut og IA presses fra flere sider. Ikke blot fra Nunatta Qitornai og Aleqa Hammond, men også fra Partii Naleraq, der ligesom Nunatta Qitornai er et udbryderparti fra Siumut, og fra Inatsisartut-valgets store vinder, Demokraterne.

Partii Naleraq er det parti, der går ind for den hurtigste grønlandske selvstændighed. Partiets formand, Hans Enoksen, har tidligere foreslået grønlandsk løsrivelse i 2021. Det er senere blevet modereret, men partiet står stadig som den mest hårde kritiker af Danmark og mest løsrivelsesivrige. Partiet valgte at forlade Kim Kielsens koalition, da det i efteråret stod klart, at Kielsen havde indgået en aftale med Lars Løkke Rasmussen om dansk investering i Grønlands store og meget omdiskuterede lufthavnsprojekter. De danske penge betyder, at Grønland ikke bliver afhængig af udenlandske investorer fra eksempelvis Kina. I stedet gør det efter Partii Naleraqs opfattelse Grønland mere afhængig af Danmark. Og det er den helt forkerte retning, mener partiet.