Flere kommuner hæver lønnen i kampen om pædagogerne

I Egedal, Brøndby og Københavns Kommune har man sat millionbeløb af på kommunernes budgetter for at rekruttere og fastholde pædagoger. Skærpet konkurrence fra de omkringliggende kommuner om pædagogerne samt målsætninger om højere pædagogandele fremhæves som årsager.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Kampen om pædagogerne spidser til, og det får flere kommuner til at hæve lønningerne i de kommende år for at imødekomme efterspørgslen.

I Brøndby, Egedal og Københavns Kommune har man specifikt sat millionbeløb af i dette års budgetaftaler til både at rekruttere nye pædagoger, men også til at sikre, at pædagogerne ikke finder nyt arbejde andetsteds.

Det viser en gennemgang af kommunernes budgetaftaler, som Altinget har foretaget.

I Egedal Kommune har de afsat 3,2 millioner kroner til opgaven med at fastholde og rekruttere pædagoger til kommunens daginstitutioner og klubtilbud.

Aftalen er kommet i stand, fordi kommunen mærker konkurrencen om pædagogerne. Ved at løfte lønnen vil kommunen sikre, at pædagogerne ikke finder arbejde i de omkringliggende kommuner. Samtidig skal aftalen sikre, at kommunen i fremtiden kan leve op til sin egen målsætning om, at 60 procent af personalet skal være uddannede pædagoger, forklarer Carina Buurskov (V), der er formand for familieudvalget.

”Det er ikke kun et rekrutteringsproblem. Vi ser det også som en fastholdelsesudfordring. Vi skal gøre noget ekstra for, at det er attraktivt at være her, og vi skal passe godt på dem, vi har,” siger hun.

Hvis lønniveauet er for lavt i Brøndby, så søger man til Albertslund eller Glostrup.

Arno Hurup Christiansen, Medlem af kommunalbestyrelsen (S), Brøndby Kommune

Ekspert: En naturlig konsekvens af rekrutteringsudfordringerne

Beløbet svarer ifølge Venstre-politikeren til, at pædagogerne kan stige et enkelt løntrin. Men det er i sidste op til en forhandling mellem de faglige organisationer og kommunen, hvordan pengene skal fordeles.

Også i Brøndby mærker de konkurrencen om pædagogerne. Derfor har byrådet fundet 2,4 millioner kroner ekstra til at rekruttere nye pædagoger og få dem, der allerede er på lønningslisten, til at blive.

Pengene skal ligesom i Egedal bruges til at hæve pædagogerne løn, så det matcher niveauet i de øvrige omegnskommuner, lyder det i præsentationen af budgetforliget.

Formand for Børneudvalget, Arno Hurup Christiansen (S), forklarer, at den samlede lønpulje hæves på grund af ambitionen om, at 80 procent af personalet i kommunens dagtilbud skal have en pædagogfaglig uddannelse. Men løftet skyldes også konkurrencesituationen, lyder det.

”Hvis lønniveauet er for lavt i Brøndby, så søger man til Albertslund eller Glostrup. Og det er også derfor, at det er en enig kommunalbestyrelse, der har indgået aftalen,” siger han.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, er det ikke en unik udvikling, at kommunerne skuer op for lønnen. Det er en naturlig konsekvens af de rekrutteringsudfordringer, der er på området, forklarer han.

”Rekrutteringsudfordringerne er et udtalt problem i københavnsområdet, og det er derfor, kommunerne laver en særlig indsats for både at rekruttere og fastholde pædagogisk personale. Det bunder i, at der er en generel personalemangel, som er blevet intensiveret af aftalen om minimumsnormeringer,” siger han.

FAKTA

Sådan vil de tre kommuner bruge pengene til at rekruttere og fastholde pædagogerne

Egedal: Kommunen har afsat 3,2 millioner kroner til ”rekrutterings- og fastholdelsesparametre, herunder løn,” skriver kommunen i budgettet. Udmøntningen af pengene skal ske i en forhandling mellem BUPL og forhandlingsparterne i kommunen.

Brøndby: Kommunen har afsat 2,4 millioner kroner i budgettet for 2022-2025. Pengene skal gå til rekruttering og fastholdelse samt at bringe lønnen på niveau med pædagogernes løn i de øvrige omegnskommuner.

København: Kommunen har afsat 75 millioner kroner årligt til fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer på diverse velfærdsområder. Pengene skal blandt andet bruges på pædagoger, socialpædagoger, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og sygeplejersker. 22 procent af pengene går til Socialudvalget, 30 procent til Sundheds- og Omsorgsudvalget og 48 procent til Børne- og Ungdomsudvalget. I 2022 bruges der 500.000 kroner ud af det samlede beløb på en ’personalepolitisk redegørelse’, der skal kortlægge udfordringerne med at rekruttere velfærdspersonale.


Kilde: Kommunernes budgetaftaler for 2022-2025

Københavnsk velfærdsbonus og tjenesteboliger

En undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har for nylig også dokumenteret rekrutteringsudfordringerne i hovedstadsområdet. Her bliver 45 % af de opslåede pædagogstillinger nemlig enten ikke besat eller besat af en person, der ikke er uddannet pædagog.

Blandt andet på grund af rekrutteringsudfordringerne har man i København derfor afsat 75 millioner kroner årligt, der skal gå til at tiltrække og fastholde kommunens velfærdspersonale.

Københavnerbonussen, som puljen også bliver kaldt, blev ved præsentationen af budgetaftalen i København, beskrevet som ”et giga-signal til Christiansborg,” om de udfordringer Københavns Kommune har med at tiltrække arbejdskraft til velfærdsområderne af sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Men SF’eren, der går efter at overtage børne- og ungdomsborgmesterposten efter kommunalvalget, regner ikke med, at velfærdsbonussen alene kan løse udfordringen med at tiltrække pædagoger til hovedstaden.

Bonussen skal også følges op af muligheden for at give blandt andet pædagoger en forlomme i køen til almene boliger i hovedstaden, forklarer Sisse Marie Welling. Forslaget om at ændre på anvisningsreglerne til almene lejeboliger har SF’s formand Pia Olsen Dyhr tidligere gjort til partiets hovedkrav til efterårets boligforhandlinger, ifølge Berlingske.

”Jeg tror ikke, at det er vores fastholdelses- og rekrutteringsbonus, der gør det alene. Vi skal også sørge for, at vores medarbejdere har råd til at blive boende i de kommuner, hvor de arbejder. Derfor vil vi gerne se på at give medarbejderne ret til tjenesteboliger, så de har råd til at bo og leve i den by, som de bruger mange timer på at arbejde for,” siger hun.

Omtalte personer

Arno Hurup Christiansen

Formand (S), Børneudvalget, Brøndby Kommune, byrådsmedlem (S), Brøndby Kommune

Carina Buurskov

Formand (V), Familieudvalget, Egedal Kommune; byrådsmedlem (V), Egedal Kommune

Sisse Marie Welling

Sundheds- og omsorgsborgmester (SF), Københavns Kommune
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2017)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser