Flere midler og færre test: Her er støttepartiernes ønsker til regeringsforhandlingerne

ØNSKER: Det er ikke nok, at omprioriteringsbidraget stopper. Der skal også tilføres flere midler til uddannelsessektoren. Sådan lyder et af hovedkravene til regeringsforhandlingerne fra Radikale Venstre og Enhedslisten.

Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Besparelserne skal afløses af investeringer.

Sådan lyder et af flere ønsker fra støttepartierne til en regering ledet af Socialdemokratiet og Mette Frederiksen.

Eksempelvis ønsker Enhedslisten ikke kun omprioriteringsbidraget droppet, men også at området tilføres nye og friske millioner.

Det forklarer partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, der har siddet med til regeringsforhandlingerne.

Vores tilgang er, at det ikke er nok, at besparelserne stopper, men at vi skal i mål med at tilføre flere midler til uddannelsesområdet.

Jakob Sølvhøj
Undervisningsordfører, Enhedslisten

”Der er behov for at tilføre yderligere midler, så man ikke bare stopper omprioriteringsbidraget. Det er overskriften, og hvor langt vi så kommer i forhandlingerne, tør jeg ikke sige på nuværende tidspunkt,” siger Jakob Sølvhøj og fortsætter:

”Jeg vil ikke gå nærmere ind i, hvad vi har diskuteret i forhandlingslokalet, men kun sige, at vores tilgang er, at det ikke er nok, at besparelserne stopper, men at vi skal i mål med at tilføre flere midler til uddannelsesområdet.”

Samme ønske har Radikale Venstre.

”Det vigtige for Radikale Venstre er, at vi får flere lærere i skolen, så de har tid til at lave gode undervisningsforløb, og får erstattet besparelserne på uddannelse med nye investeringer,” skriver Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, i en sms til Altinget.

Partiets næstformand, Sofie Carsten Nielsen, der sidder med til regeringsforhandlingerne, har ikke ønsket at kommentere på partiets krav på uddannelsesområdet.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00