FN kritiserer regeringen for manglende regulering af boligmarked

BOLIGSPEKULANTER: Det er i strid med internationale menneskerettigheder, når kapitalfonde opkøber billige danske boliger for at renovere dem og hæve huslejen, mener FN og opfordrer regeringen til at gribe ind.

Kapitalfonde som f.eks. Blackstone opkøber ejendomme, som de renoverer for at sætte huslejepriserne op til det dobbelte. Men det er i strid med menneskerettighederne, advarer FN. (arkivfoto)
Kapitalfonde som f.eks. Blackstone opkøber ejendomme, som de renoverer for at sætte huslejepriserne op til det dobbelte. Men det er i strid med menneskerettighederne, advarer FN. (arkivfoto)Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

”Boliger er en menneskeret, ikke en handelsvare.”

Sådan lyder budskabet fra FN’s menneskerettighedseksperter, der mandag i et brev til den danske regering minder om deres ansvar i forhold til regulering af boligmarkedet.

Ifølge FN’s rapportør på boligområdet lever regeringerne i fem lande, deriblandt Danmark, ikke op til deres menneskerettighedsforpligtelse, når de tillader kapitalfondene at presse beboere ud med renoveringer og huslejestigninger.

”Regeringerne har endnu ikke forstået, at denne nye form for boligfinansiering finder sted inden for et område, der er underlagt menneskerettighedslovgivning, og at de derfor har forpligtelser,” siger FN-rapportør Leilani Farha.

Vi blander os ikke i jeres indenrigspolitik, men gør blot regeringen opmærksom på sine forpligtelser

Leilani Farha
FN-rapportør på boligområdet

Det er særligt kapitalfonden Blackstone, der har opkøbt ejendomme for mere end 2.000 lejemål i Danmark, som den seneste tid er blevet kritiseret af både Dansk Folkeparti og flere partier i rød blok.

Blackstone har benyttet sig af den såkaldte § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven, der tillader udlejere at hæve huslejen ved renoveringer. DF og Socialdemokratiet har dog modsat de øvrige røde partier endnu ikke ytret klart ønske om at ændre på paragraffen.

Kapitalismen kan sagtens gå hånd i hånd med menneskerettig-hedsforpligtelserne. Det har intet med ideologi at gøre

Leilani Farha
FN-rapportør på boligområdet

Men selvom det kan lyde som et indenrigspolitisk anliggende, er det ifølge Leilani Farha ikke tilfældet.

”Danmark har underskrevet en række internationale traktater, inklusive retten til bolig. Vi blander os ikke i jeres indenrigspolitik, men gør blot regeringen opmærksom på sine forpligtelser,” siger hun.

Flertallet af disse renoveringer sker i de store byer. Er det en menneskeret at kunne bo i centrum af København?
"Når mennesker allerede bor i byen og i boliger, der er til at betale, så siger den internationale menneskerettighedslov, at man ikke må tvinge folk ud, medmindre der er tale om en sidste mulig udvej i forhold til en samfundsvæsentlig omstændighed. De her sager handler udelukkende om at skabe mere velstand til nogle få investorer. Så det handler ikke om retten til at bo i byen, men om retten til ikke at blive tvangsflyttet fra sit hjem og sit lokale nærområde," siger Leilani Farha.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00