Debat

FødevareDanmark: Ændring af udbudsloven er en styrkeprøve mellem Folketinget og Finansministeriet

DEBAT: Det nye Folketing må tage kampen op mod Finansministeriets magtfulde embedsmænd for at få ændret udbudsloven, så vi kan få flere opdelte udbud, til gavn for konkurrenceevnen, skriver Torsten Buhl.

Det nye Folketing må tage et opgør med Finansministeriet, skriver Torsten Buhl.
Det nye Folketing må tage et opgør med Finansministeriet, skriver Torsten Buhl.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Buhl 
Administrerende direktør, FødevareDanmark

Efter folketingsvalget 5. juni ser det politiske landskab unægtelig lidt anderledes ud, end det gjorde før valget. Endnu er der ikke dannet nogen ny regering, men mandattallene ligger jo fast.

Inden valget kunne Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti danne flertal, og dette flertal uden om den daværende regering forsøgte at stramme udbudsloven og dens forvaltning op for at få flere offentlige udbud opdelt i delkontrakter, ikke mindst på fødevareområdet. Nu er det flertal væk.

Til gengæld har Enhedslisten under valgkampen lanceret et erhvervsudspil, som blandt andet har opdeling af de offentlige udbud med som et punkt, og lægger man Enhedslistens mandater til de tre førnævnte partiers, når man op på 93, det vil sige et flertal i Folketinget. Også i det nye Folketing er der altså et flertal, som ønsker flere opdelte udbud.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Dette flertal bør dyrkes, så man forhåbentlig kommer i hus med bestræbelserne. Om det lykkes, afhænger af, om ikke mindst Socialdemokratiet, som jo er i færd med at danne regering, står fast på den holdning, som partiet havde til udbudsloven inden valget.

Det kræver styrke, for i Finansministeriet hersker en tyrkertro på, at det er godt for samfundsøkonomien, hvis der bliver købt stort ind. Jo større, jo bedre. At det svækker konkurrencen, når kun ganske få kan byde ind, synes ikke at tælle i deres opfattelse.

I Finansministeriet hersker en tyrkertro på, at det er godt for samfundsøkonomien, hvis der bliver købt stort ind.

Torsten Buhl
Adm. direktør, FødevareDanmark

Men nu er der altså et nyt flertal, som vil noget andet, og det spændende er så, om dette flertal af politikere er stærkt nok til imødegå de embedsmænd, som var for stærke for dem i det gamle Folketing. Vi får se.

Ministeriets fremtid
I Enhedslistens erhvervsudspil, 'En erhvervspolitik med fokus på de små', lægges der også vægt på, at ”mindst 50 procent af den danske erhvervsfremmeindsats målrettes SMV’erne”. Det flugter meget fint med FødevareDanmarks udtrykte ønske om, at flere erhvervsfremmemidler kommer ud at arbejde i de små og mellemstore virksomheder, så det indgår vi også meget gerne i drøftelser med Enhedslisten og andre partier i Folketinget om.

En udfordring ved erhvervsfremmesystemet i forhold til SMV’erne er de typiske krav om medfinansiering, som virksomhederne ofte ikke kan honorere, og som det er svært at få banker og andre til at hjælpe med. Det kan vi forhåbentlig få gode drøftelser med politikerne om.

Et tredje punkt i Enhedslistens nye erhvervspolitik er et ”opgør med uretfærdige betalingsfrister”. Det har også længe stået på FødevareDanmarks ønskeseddel, så også her byder vi udspillet velkomment og håber, at også andre partier i Folketinget vil gå ind i kampen, som i øvrigt allerede er i gang i EU, hvor nye og gode regler er på vej på dette område.

Der er i det hele taget nok at arbejde med for organisationer som FødevareDanmark i forhold til de nye Folketing, uanset hvordan regeringen kommer til at se ud.

Hvad det sidste angår, er det ikke mindst spændende, hvordan ressortfordelingen bliver. Vil det nuværende Miljø- og Fødevareministerium bestå, som vi kender det?

Det vil det næppe, men jeg håber, at fødevaresektoren fortsat tilgodeses med den store politiske interesse, som et fagministerium er udtryk for. I befragtning af den rolle, som erhvervet spiller som en styrkeposition i vort land og i forbrugernes dagligdag, vil det være en stor fejl at nedprioritere området.

Dokumentation

Hvad og hvordan skal en ny regering levere på fødevare- og landbrugspolitikken? 

Det lader Altinget: fødevarer de kommende uger en række aktører give deres bud på. 

Panelet består af:
Økologisk Landsforening
Danmarks Fiskeriforening
Dansk Erhverv
Tænketanken Frej
Plantebranchen
Dansk Industri
FødevareDanmark


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Buhl

Adm. direktør, FødevareDanmark, adm. direktør, Danske Slagtermestre

0:000:00