Fødevarestyrelsen: Misinformation om mad får folk til at opgive sundere vaner

Af Per Krogsgaard Christiansen
Formand for Rådet for sund mad og direktør for udvikling og innovation i Fødevarestyrelsen

Blogs, sociale og digitale medier og magasiner flyder over af besnærende råd om alt fra hurtige vægttab til sensationelle superfoods og selvoplevede quickfix på både tyndt hår og træg mave.

Mange af rådene har ofte det til fælles, at de alene bygger på personlige erfaringer eller løsrevne enkeltstudier uden nævneværdig faglig tyngde. I bedste fald er rådene virkningsløse og ofte blot penge ud ad vinduet. I værste fald kan tvivlsomme anbefalinger og fikse idéer, formidlet af folk uden ernæringsfaglig indsigt, være alvorligt sundhedsskadelige.

Når det bliver direkte skadeligt, især for sårbare målgrupper, går myndighederne hurtigt ud og advarer. Som for eksempel når selvbestaltede eksperter rådgiver spædbørnsforældre til at droppe modermælkserstatning eller anbefaler, at børn faster.

Problemet er, at en væsentlig kilde til forvirring og misinformation flyder fra nettet og de sociale medier og dermed øger risikoen for, at mange opgiver at lægge kostvanerne om i en sundere retning.

Per Krogsgaard Christiansen
Direktør for udvikling og innovation i Fødevarestyrelsen

Forbrugere usikre på ret og vrang
Men kampen mod den daglige misinformation, der forvirrer borgerne og gør det sværere for mange at navigere i, hvad der er sundt og usundt, kræver et langt sejt træk. Det gør ikke udfordringen mindre.

Problemet er, at en væsentlig kilde til forvirring og misinformation flyder fra nettet og de sociale medier og dermed øger risikoen for, at mange opgiver at lægge kostvanerne om i en sundere retning. For hvad er sundt, når der hele tiden kommer nye budskaber?

En undersøgelse, som Epinion har gennemført for Fødevarestyrelsen blandt mere end 2.000 voksne, viser da også, at forbrugerne er usikre på, hvad der er ret og vrang, når det gælder kostvaner og motion.

Således fremfører knap 40 procent, at debatten om sundhed er forvirrende. Måske fordi omkring hver tredje ifølge undersøgelsen netop henter sine informationer på nettet.

Sundt eller falsk
Fødevarestyrelsen har længe været opmærksom på de mange myter og misforståelser, der hersker på nettet. Men med den forrige regerings 'Strategi for mad, måltider og sundhed' blev det for alvor slået fast, at myndighederne skulle være mere aktive og synlige i debatten. Blandt andet for at hjælpe med at mindske den forvirring, mange forbrugere oplever.

I efteråret gennemførte Fødevarestyrelsen derfor mytepunkterings-kampagnen '#sundtellerfalsk' i samarbejde med to kompetente sundhedsdebattører. Via Facebook, Instagram, Twitter, Youtube og Linkedin forsøgte vi blandt andet at svare på spørgsmål som: Er kulhydrater særligt fedende? Giver mælk kræft? Er mættet fedt egentlig sundt? I kampagneperioden nåede vores indsats tæt ved en million brugere.