Før nye landbrugsforhandlinger: Klimatænketank savner flere penge og reelle CO2-reduktioner i regeringens udspil

Regeringens udspil til et mere klima- og miljøvenligt landbrug er slet ikke ambitiøst nok.

Det mener tænketanken Concito, der forud for forhandlingerne hos fødevareminister Rasmus Prehn (S) tirsdag efterlyser højere klimaambitioner fra partierne.

Ifølge klimatænketanken leverer regeringens konkrete udspil til en aftale slet ikke nok sikre CO2-reduktioner. Og regeringens udspil risikerer samtidig at gøre det dyrere at nå klimamålet, lyder det.

Hvis man ikke bruger de mest omkostningseffektive klimatiltag fuldt ud, så er man med til at gøre det dyrere at nå klimamålet end det behøver at være. Det perspektiv ser ud til at mangle i regeringens tilgang.

Michael Minter
Programchef for Fremtidens Fødevarer, Concito

”Klimaambitionerne i regeringens udspil bør øges. De konkrete CO2-reduktioner med kendte teknologier er slet ikke nok i vores øjne, og de vil kunne komme væsentligt længere ned, hvis man vælger at satse stærkere på udtag af klimaskadelige lavbundsjorder,” siger Michael Minter, programchef hos Concito.

Udtag af klimaskadelige lavbundsjorder er et populært klimaværktøj, som både landbruget, grønne organisationer og Klimarådet anbefaler tages meget mere i brug ned regeringen lægger op til.

Dyr vej til klimamål

Regeringen forsvarer sig med, at det har vist sig meget besværligt at få landmændene med på ideen om at vådlægge nogle af deres jorder, så de ikke længere kan producere på dem. Men hos Concito fastholder man, at udtag af lavbundsjorder har et stort klimapotentiale og i øvrigt regnes som et billigt klimaværktøj.

”Det er vigtigt at se på udgifterne i et bredere samfundsperspektiv. Hvis man ikke bruger de mest omkostningseffektive klimatiltag fuldt ud, så er man med til at gøre det dyrere at nå klimamålet end det behøver at være. Det perspektiv ser ud til at mangle i regeringens tilgang,” siger Michael Minter.

Selvom det hedder i regeringens udspil, at den ønsker at udtage 88.500 hektar lavbundsjorder, er det reelle tal tættere på 38.000, da tallet dækker over jorder med meget forskellig klimabelastning. Og en stor del kun skal braklægges i et enkelt år ad gangen.

Godt med flere penge

Det sidste vil regeringen finansiere via den nye reform af EU’s landbrugsstøtte. Problemet er bare, at jorderne skal udtages permanent, hvis de skal give en reel klimaeffekt.

”Vi anbefaler, at man kigger på de jorder, der er en stor klimagevinst ved at udtage og ikke blot hvilke jorder, EU’s støttekroner kan hjælpe med at lægge brak et år,” siger Michael Minter og tilføjer:

”Det er godt at bruge landbrugsstøtten mere aktivt til at fremme den grønne omstilling, men det vil også være godt med flere penge til omstillingen i landbrugssektoren. Venstre og Konservative har peget på, at der for eksempel skal mere gang i udtag af lavbundsjorder. Og de peger på, at der bør hentes flere penge fra statsbudgettet til det.”

Det synes I er en god idé? 

”Ja, hvis det er det, der skal til for at øge klimaambitionerne. Vi kan konstatere, at der er et stort klimapotentiale som samfundsøkonomisk er fornuftigt at udnytte. Så er det et politisk spørgsmål, hvor pengene skal komme fra. Det har vi ikke stærke holdninger til, udover at forureneren så vidt muligt bør betale.”

Landbruget siger selv, at de gerne vil omstille, men det kræver, at der er en efterspørgsel på alternativerne til de traditionelle animalske fødevarer. Det er som om, at det ikke er på radaren i de politiske forhandlinger.

Michael Minter
Programchef for Fremtidens Fødevarer, Concito

For få konkrete tiltag

I regeringens udkast til en aftaletekst lyder det, at der skal ”vises vej” til, hvordan landbruget kan reducere sine drivhusgasudledninger med 7,3 millioner ton i 2030.

I stedet for at investere i kendte virkemidler, satser regeringen på at hente 5 million ton CO2-reduktioner fra nogle teknologier, der først skal udvikles. Særlig biokul er der en stor forventning til.

”Problemet med at satse for meget på udviklingssporet er, at det kan gå hen og vise sig, at det ikke virker. Vi har så travlt med klimaudfordringen og omstillingen af landbrugssektoren, at man selvfølgelig skal gøre det man kan med de eksisterende kendte løsninger. Det gør man slet ikke nok med udspillet,” siger Concito-programchefen.

Mens Concito foreslår at bruge kendte klimatiltag til at sikre 4 millioner ton CO2-reduktioner fra landbruget, har regeringens kun foreslået konkrete tiltag for 2,3 millioner ton.

Klimatænketanken vil først og fremmest have mere udtag af klimaskadelige lavbundsjorder, men vil også have fokus på brugen af nitrifikationshæmmere tilsat gødning, øget skovrejsning og bremset metanlækage fra biogasanlæg.

Mangler at se på efterspørgslen

Når Danmark på længere sigt skal være klimaneutral, er man også nødt til at se mere kritisk på den store danske produktion af svin og kvæg. Fastholder man niveauet af den animalske produktioner bliver det nemlig meget vanskeligere og dyrere økonomisk at nå de danske klimamål.

”Jeg synes der er mange forsøg på at køre debatten over i en diskussion om, at vi er så dygtige her i landet, at vi bare skal producere endnu mere til verdensmarkedet. Men den køber vi ikke. Klimaloven kræver, at vi reducerer vores klimabelastning her i landet,” siger Michael Minter.

Skal der for alvor gang i en mere miljø- og klimavenlig landbrugsproduktion skal der også fokus på at ændre efterspørgslen af fødevarer. Og det fokus har regeringen valgt at gå helt uden om, fortæller han.

”Hele efterspørgselsdelen er helt ude af regeringens udspil, så det ville være oplagt, at nogle tog den op og fik forhandlet ind. Det er stort potentiale i at påvirke de offentlige indløb og køkkener i en mere klimavenlig og plantebaseret retning og for eksempel sætte ind overfor vildledende grøn markedsføring,” siger Michael Minter og tilføjer:

”Landbruget siger selv, at de gerne vil omstille, men det kræver, at der er en efterspørgsel på alternativerne til de traditionelle animalske fødevarer. Det er som om, at det ikke er på radaren i de politiske forhandlinger. Det er ellers en vigtig forudsætning for, at det kan svare sig for landbruget at omstille til en mere klimavenlig og bæredygtig produktion.”

Ifølge regeringens plan skal forhandlingerne tirsdag handle om "klima", mens der på fredag skal forhandles om "kvælstof" og i næste uge om "CAP" og et "samlet aftaletekst". Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere sagt, at han stiler efter en færdig aftale inden Folketingets åbning i starten af oktober.