For 'Børnenes statsminister' er der tydeligvis forskel på børn

Kommentaren er opdateret 30. marts kl. 11.10 med et afsnit om dagens aftale vedr. Syrien-børnene.

Der var ikke et øje tørt, da statsminister Mette Frederiksen (S) gav sin forløsende undskyldning til Godhavnsdrengene, kort efter hun i sommeren 2019 var tiltrådt og havde vundet valget på et slogan om at ville være "børnenes statsminister".

Et mørkt kapitel i danmarkshistorien skulle lukkes: "På vegne af hele Danmark – undskyld," lød det fra Mette Frederiksen.

Hun trådte i karakter som en ny tids socialdemokratisk statsminister og viste, at hun mente parolerne fra valgkampen alvorligt. Mette Frederiksen høstede fuldt fortjent ros for de utvetydige ord i talen: "Det var ikke jeres skyld. Det er aldrig børnenes skyld."

Med undskyldningen til Godhavnsdrengene, som tilbage i 1960'erne blev systematisk vanrøgtet, misbrugt og sågar udnyttet til medicinske forsøg på det nordsjællandske børnehjem, banede statsministeren samtidig vejen for det reformudspil, som S-regeringen senere har lanceret med titlen 'Børnene først'. Nu skulle sårbare børn hjælpes.

Alt tegnede til, at Mette Frederiksen ville kunne gøre hensynet til udsatte og glemte børn til sit eget personlige signaturprojekt.

I den første lange periode af hendes regeringsperiode var der bestemt også god grund til at tro, at løftet fra Socialdemokratiets valgpjece ville blive ført ud i livet:

"Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, så er der en ting, der er vigtigere end alt andet: Vores børn skal have en bedre barndom."

For Socialdemokratiet er der tydeligvis forskel på børn. Nogle fortjener beskyttelse fra deres uansvarlige forældre, mens andre må bøde for de voksnes vanvid.

Lars Trier Mogensen
Kommentarskribent

Helt så sikkert viste valgløftet sig imidlertid ikke at være. I dag klinger selviscenesættelsen som "børnenes statsminister" mere og mere hult. Den følelsesladede debat om de 19 danske børn, der sidder indespærrede i en horribel fangelejr i Syrien, har lukket luften ud af valgløfterne.

For så snart det viste sig at være politisk ubekvemt for S-regeringen rent faktisk at sætte nødlidende børns tarv over alt andet, ja, så svigtede modet og viljen hos statsminister Mette Frederiksen.

Selv om S-regeringen angiveligt har været direkte advaret af efterretningstjenesterne om en overhængende risiko for, at de danske børn vil kunne blive kidnappet af Islamisk Stat og trænet som fremtidige terrorister,  er hensynet til børnene demonstrativt kommet i andre række. Pludselig gjaldt princippet, "det er aldrig børnenes skyld", ikke længere.

Tirsdagens aftale mellem S, R, VSF, V, K og LA er en typisk løsning for S-regeringen: Foreløbigt sendes problemet i udvalg og udskydes med en såkaldt taskforce, og det er endnu uklart, hvad der kommer til at ske. En taskforce er alt andet end en garanti for de 19 børn. 

I mødet med et aktuelt og påtrængende tilfælde af danske børn, som lige nu og her udsættes for grove svigt, valgte regeringstoppen at gøre, som myndighederne i sin tid gjorde med Godhavnsdrengene: De voksne kiggede væk, svigtede dermed dobbelt og undskyldte sig med alle mulige og umulige tekniske krumspring.

For Socialdemokratiet er der tydeligvis forskel på børn. Nogle fortjener beskyttelse fra deres uansvarlige forældre, mens andre må bøde for de voksnes vanvid.

For selvfølgelig er der sikkerhedspolitiske overvejelser at tage i forhold til at hjembringe danskere, der har været en del af Islamisk Stats bestialske terrorregime, men pointen er ikke desto mindre, at Mette Frederiksen er løbet fra sit løfte i valgkampen.

Hun sagde ét og gør nu det stik modsatte. Ja, det er præcis dét, man kalder for et løftebrud. Motivet til at nedprioritere hensynet til de 19 børn er oplagt politisk.

Ligesom den tidligere S-statsminister Helle Thorning-Schmidt brød flere af sine valgløfter, da de i praksis viste sig lidt for upopulære, har Mette Frederiksen også skrottet valgløfterne af opportunistiske årsager.

For Socialdemokratiet er afvisningen af de danske familier i de syriske fangelejre blevet en symbolsk markør, ikke mindst over for de mange gamle DF-vælgere, som skiftede side ved sidste folketingsvalg. Ved at stå stejlt har Mette Frederiksen fået signaleret, at hun er mere ordholdende, når det gælder strammerkursen i udlændingepolitikken.

Realpolitisk kan den hårde kurs umiddelbart give glimrende mening, da Socialdemokratiet næppe taber vælgere henover midten ved at optræde ubarmhjertigt over for familierne i Syrien. Men man kan ikke altid opnå alt i politik.

I den konkrete og ulykkelige sag har det ikke været muligt både at sætte "børnene først" og at sætte "Danmark først", og her har statsministeren altså valgt side til fordel for de afgørende svingvælgere herhjemme.

Den udlændingepolitiske gevinst, som S-regeringen potentielt kan opnå ved hidtil at have prioritere hensynet til de mange vælgere, som naturligt nok er bekymrede for at bringe de danske IS-familier tilbage til Danmark, har således en politisk pris, nemlig at omdømmet som "børnenes statsminister" nu er blevet sat over styr.

I de kommende dage er det sandsynligt, at S-regeringen vil komme støttepartierne lidt i møde i de igangværende sonderinger på Christiansborg om de danske børn i Syrien og eksempelvis tilbyde at hjemtage både mødre og børn fra de to etnisk danske familier, som efterretningstjenesterne skulle have vurderet ikke udgør en egentlig sikkerhedsrisiko.

Men politisk set er skaden allerede sket for Mette Frederiksen.

Fremover vil det virke utroværdigt, ligefrem grinagtigt, hvis hun forsøger at besmykke sig med titlen som "børnenes statsminister". Dagbladet Politiken udstillede Mette Frederiksens moralske nederlag, da de forleden bragte et portræt af Finlands socialdemokratiske statsminister Sanna Marin med overskriften "Børnenes statsminister bor i Finland".

I en klar kontrast til Mette Frederiksen har den kvindelige partifælle fra Finland valgt en mindelig løsning, hvor de finske mødre og børn hjemtages fra al-Hol-lejren i Syrien på individuel basis. 35-årige Sanna Marin har trodset modstanden fra højrefløjen i Finland, som også tordner om knæfald for islamismen.

"Barnets bedste er det centrale," udtalte Sanna Marin om de finske børn i Syrien kort efter sin tiltræde som statsminister i Hufvudstadsbladet – næsten som et ekko af den udgave af Mette Frederiksen, som førte valgkamp i 2019. Den finske socialdemokrat har demonstreret, hvad det reelt vil sige at være "børnenes statsminister".

Til gengæld står Socialdemokratiet i Finland langt fra til samme tilslutning i meningsmålingerne som sosserne i Danmark. Og det er ikke tilfældigt: I alle vigtige sager vælger Mette Frederiksen at placere sig nøjagtig dér, hvor de mulige DF-vælgere står. Hun ved, at hendes egen regeringsmagt afhænger af, at  de såkaldt "O-mulige" ikke rykker tilbage til den borgerlige blok.

Rent vælgertaktisk kan det meget vel vise sig at være en effektiv strategi for Socialdemokratiet at droppe den gamle parole om "Børnene først" til fordel for "Danmark først", ganske enkelt fordi utilfredse vælgere bare vil søge over mod støttepartierne, og den samlede regeringsblok derfor ikke ender med at miste opbakning.

Omkostningen er dog, at Mette Frederiksen nu har mistet både retningen i og troværdigheden bag hendes egen mission, som ellers virkede både oprigtig og hævet over taktiske kalkuler, nemlig viljen til at ville hjælpe de børn, der er ladt i stikken af de voksne.

Alt tegnede til, at Mette Frederiksen ville kunne gøre hensynet til udsatte og glemte børn til sit eget personlige signaturprojekt.  

Lars Trier Mogensen
Kommentarskribent

Nu sidder de 19 danske børn overladt til en farefyldt skæbne, der er mindst lige så fortvivlende som den brutale hverdag, Godhavnsdrengene i sin tid blev budt.

Det vil også blive omgærdet en akavet sprængfarlighed, når S-regeringen i den kommende tid skal forsøge at overbevise de andre partier om forslaget om at tvangsfjerne flere børn i Danmark.

Da socialminister Astrid Krag (S) fremlagde udspillet 'Børnene Først', lød det ellers helt efter den gamle drejebog:

"Børn, der får knytnæveslag i stedet for krammere. Børn, der henter mor på værtshuset i stedet for selv at blive hentet til fodbold. Børn, der bliver udsat for vold og overgreb. Børn, der går sultne i seng," sagde Astrid Krag på pressemødet og satte trumf på: "Vi vil sikre, at samfundet griber tidligere ind."

Problemernes omfang er netop blevet udstillet i TV2-dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet', hvor det nøgternt skildres, hvordan anbragte børn stadig den dag i dag udsættes for vold, trusler og helt unødige magtanvendelser. Tilmed på Godhavn, som fortsat fungerer som behandlingsinstitution.

S-regeringens handlekraft fremstår mildest talt noget forloren og i hvert fald inkonsekvent, når vanrøgten af anbragte børn fortsætter her i Danmark, og nogle danske børn samtidig lades bevidst tilbage i et jordisk helvede af mord, fanatisme og ubegribelige rædsler.

Om en generation vil en ny statsminister formentlig være nødt til at stille sig frem og sige undskyld for Mette Frederiksens svigt – særligt over for de danske børn i Syrien. Efterfølgeren vil sagtens kunne gentage de nøjagtig samme ord, som hun i 2019 sagde til de overlevende Godhavsdrenge:

"Det er aldrig for sent at gøre det rigtige. Man kan gøre ting svære. Som egentlig er enkle. For mig handler det om retfærdighed. Retfærdighed for jer, der så brutalt fik stjålet jeres eneste barndom."