Forbrugernes faktiske adfærd skal tænkes ind i lovgivningen

Tre ud af fire forbrugere mellem 18 og 49 år sætter flueben ved handelsbetingelser på nettet uden at have læst dem.

Det er blot et af mange eksempler på, at den lovgivning, der skulle beskytte forbrugere i deres samspil med virksomheder, ikke altid virker efter hensigten.

At store mængder informationer ikke altid er lig med bedre beskyttelse af forbrugerne, er en af de erkendelser, der er opstået, efter nyere forskning i adfærdsvidenskab har udfordret den traditionelle tilgang til forbrugerrettet regulering.

I maj 2018 kom regeringen med et udspil, der netop slår til lyd for at inddrage denne nye indsigt i adfærd, når staten laver forbrugerrettet lovgivning.

Bare i år kan vi se, at Japan, Mexico, Libanon og flere andre lande har taget initiativ til at etablere strategienheder, der har fokus på det her.

Lucia Reisch
Professor i forbrugeradfærd på CBS

Det er der god grund til, lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der de seneste to år har lavet en gennemgang af den regulering, som fastlægger samspillet mellem forbrugere og virksomheder.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi altid har blik på, om lovgivningen lever op til de politiske intentioner, eller om man kan gøre lovgivningen endnu mere effektfuld ved, at vi designer den på en anden måde,” siger styrelsens vicedirektør Mette Rose Skaksen.

Man kan stadig som embedsmand gøre brug af de velkendte økonomiske og juridiske værktøjer, men vi ved nu, at det ofte vil være gavnligt også at inddrage indsigterne fra adfærdsvidenskab.

Mette Rose Skaksen
Vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Næste generation forbrugerbeskyttelse
Anerkendelsen af den adfærdsvidenskabelige tilgang er da også senest manifesteret ved tildelingen af nobelprisen i økonomi i 2017 til Richard Thaler, som ofte tituleres som adfærdsøkonomiens fader.

Man kan se det at indtænke forbrugernes faktiske adfærd som et skridt mod næste generation af forbrugerbeskyttelse, mener Mette Rose Skaksen.

“Vi kan bruge det til at forstå, om vi som forbrugere eksempelvis forstår at bruge alle de her informationer, som virksomhederne skal give os,” siger hun.