Debat

Forbrugerråd: EU nøler med hormonkemi

DEBAT: Vi kan ikke vente på EU, når det kommer til hormonforstyrrende stoffer. Det skriver projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Claus Jørgensen, der blæser til kamp mod de farlige kemikalier. Han vil have et reelt forbud.

Lad os få et forbud mod hormonforstyrende stoffer. Sådan lyder det fra projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Claus Jørgensen.
Lad os få et forbud mod hormonforstyrende stoffer. Sådan lyder det fra projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Claus Jørgensen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Jørgensen
Projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi

I disse dage er der heftig debat om, hvordan vi skal håndtere det hormonforstyrrende stof bisphenol A. 

Skal vi følge EU's grænseværdier, eller skal vi i Danmark hellere følge DTU's lavere anbefalinger? Hvad koster det at følge EU's eller DTU's anbefalinger, og hvad sparer vi på eksempelvis sundhedsbudgetterne ved ikke at bruge stoffet? 

I Forbrugerrådet Tænk Kemi er vi ikke i tvivl. Stoffet skal forbydes i forbrugerprodukter og fødevareemballage, medmindre stoffet er unødvendigt, og Danmark bør gå forrest og forbyde stoffet nationalt. 

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Mangelfuld regulering
Hormonforstyrrende stoffer reguleres ikke godt nok i dag. 

EU-lovgivningen er slet ikke gearet til at tage højde for kombinationseffekter og lav dosis-effekter. 

De hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være skyld i dårlig sædkvalitet, testikelkræft, at drengebørn bliver født med misdannede kønsorganer, tidlig pubertet, fedme og påvirkning af immunforsvaret og nervesystemets udvikling.

Claus Jørgensen
Projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi

Sverige har sagsøgt EU-kommissionen for nøl med at få defineret kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende, og Danmark og Europa-Parlamentet har for nylig fulgt trop og bakker op om Sveriges sag.

Imens bruger industrien stoffer med hormonforstyrrende effekter i mange forskellige forbrugerprodukter, og både virksomheder og myndigheder bruger mange ressourcer på at vurdere og diskutere enkelte stoffer eller stofgrupper. 

Det er selvfølgelig godt for BNP’et. Men flere forskere, herunder DTU Fødevareinstituttet, påpeger, at forbrugersikkerheden negligeres med EU's grænseværdi for bisphenol A og foreslår derfor en meget lavere grænseværdi.

Hverdagen er fyldt med farlig kemi
Bisphenol A er kun et af de omdiskuterede hormonforstyrrende stoffer. Andre stoffer er ftalater, UV-filtre, bisphenol A og forskellige pesticider – alle stoffer, der optræder i de produkter og fødevarer, vi bruger hver dag. 

EU har en liste på 194 stoffer, der har vist effekter i dyreforsøg, og ChemSec har 80 hormonforstyrrende stoffer på deres SIN-liste. 

Amerikanske forskere vurderer, at der er ca 1.000 hormonforstyrrende stoffer, vi kender til. Og så er de fleste af de over 130.000 stoffer endnu ikke testet for hormonforstyrrende effekter.

De hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være skyld i dårlig sædkvalitet, testikelkræft, at drengebørn bliver født med misdannede kønsorganer, tidlig pubertet, fedme og påvirkning af immunforsvaret og nervesystemets udvikling. 

I de senere år er der også kommet fokus på påvirkningen af det kvindelige reproduktionssystem. 

Og så påvirker stofferne jo også miljøet og dyrelivet.

Tag kampen med EU
Der er behov for handling. Det påpegede flere førende forskere tilbage i 2009, hvor de også pointerede, at selvom vi ikke ved alt om hormonforstyrrende stoffer, så ved vi nok til, at vi bør handle.

Derfor er vi glade for, at fødevareministeren forsøger at presse en frivillig aftale med industrien igennem, der kan sikre lavere grænseværdier for bisphenol A, og at miljøministeren presser på for at få kriterier for hormonforstyrrende stoffer. 

Men ud fra et forsigtighedsprincip, hvor vi tager hensyn til mennesker og miljø, så mener vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi, at disse stoffer bør forbydes, så længe det ikke klart kan afvises, at de er skadelige.

Fødevareministeriet har fået udarbejdet en rapport, der viser, at det vil koste mere end en milliard, hvis Folketinget forbyder bisphenol A i Danmark. 

Men hvad vil blive sparet på sundhedsbudgettet, hvis udsættelsen for mennesker og dyr ikke længere er der? 

Og hvad med den nye industri, der vil opstå omkring produkter uden bisphenol A og andre bisphenoler? 

Lad os få et forbud og tage kampen for at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse med EU. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00