Foreningsdirektører: Er det nu, politikerne vil satse på forebyggelsen?

Af Kim Høgh og Klaus Legau
Henholdsvis administrerende direktør i Hjerteforeningen og direktør i Hjernesagen

400 politikere, ministre, repræsentanter for patientforeninger med flere har været samlet til Danske Regioners årlige generalforsamling for at drøfte fremtidens sundhedsvæsen. 

Igennem den seneste uges tid har vi i Hjernesagen og Hjerteforeningen – sammen med alle andre patientforeninger – kunnet følge giganternes kamp om forebyggelsen. Slaget blev blæst i gang i Altinget 29. marts, hvor Sophie Hæstorp Andersen skrev, at ”man ikke er lykkedes med forebyggelsen,” og at det er gået den forkerte vej siden strukturreformen.

Det tog ikke mange timer, før KL var klar med svar på tiltale. Med adresse til sygehusene blev det fremhævet, ”at kommunerne i den grad løfter opgaven med forebyggelse.”

Stort potentiale i forebyggelse
Imens KL og Danske Regioner markerer territorier, står vi – Hjerteforeningen og Hjernesagen – med manifeste forebyggelsesudfordringer og undres. Der er behov for øget fokus på forebyggelse på alle politiske niveauer. Det er på tide, at vi tør og vil gøre noget. Hjerteforeningen og Hjernesagen har været klar længe. 

Nu ser der ud til at være opstået en åbning. Danske Regioner har netop fremlagt forslag til en ny national forebyggelsesindsats, Sundhed for Livet, hvor man har fokus på at tænke hele vejen rundt om borgeren og involvere såvel frivillig som bruger og patientorganisationer. Den invitation til at indgå i det nationale forebyggelsesarbejde tager vi imod. Behovet er helt evident.

Tager vi bare Hjerteforeningen og Hjernesagens patientgrupper, så lever flere end 466.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom og 75.000 med diagnosen apopleksi. Størsteparten af den slags sygdomstilfælde kan forebygges.

Tager vi bare Hjerteforeningen og Hjernesagens patientgrupper, så lever flere end 466.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom og 75.000 med diagnosen apopleksi. Størsteparten af den slags sygdomstilfælde kan forebygges.

Op imod halvdelen af alle apopleksitilfælde og flere end halvdelen af hjerte-kar-sygdommene kan forebygges. Dette store forebyggelsespotentiale og den manglende politiske handling over for udfordringen har i mange år skabt stor undren hos os i patientforeningerne. Derfor har vi igennem årene forsøgt at råbe de ansvarlige op. Det er blevet til et hav af møder, politikker, kronikker med videre.

Vi har beskrevet udfordringerne, potentialet og ikke mindst løsningsforslag på forebyggelsesområdet. Senest har Hjernesagen udarbejdet en national handleplan for apopleksi, og Hjerteforeningen har igangsat et kæmpe arbejde med en hjerteplan. Disse to planer har et meget forskelligt fokus, men med forebyggelse som fælles udfordring. 

Vi kender allerede mange løsninger – vi venter kun på, at politikerne har modet til at gå i gang. For eksempel er der behov for, at vi i fællesskab skaber rammer, hvor det sunde valg er det nemme valg. Det kan vi gøre via strukturel forebyggelse med lovgivning, afgifter, organisering og justering af samfundsstrukturer etc.

Tobak og forhøjet blodtryk er store syndere
Den vigtigste enkeltstående risikofaktor er tobak. Rygning er en af de hyppigste årsager til hjerte-kar-sygdom, og rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der koster flest danskere livet. Hvert år dør knap 14.000 mennesker af rygning. Derfor er det nedslående, at kurven efter flere års nedgang i antallet af rygere nu er stagneret. Det er direkte sørgeligt, at antallet af rygere blandt de 16-25 årige er steget fra 18 procent til 22 procent. Der er ingen vej uden om strukturelle forebyggelsestiltag såsom højere afgifter på tobak, forbud mod reklamer for tobak og røgfri arbejdstid. 

Senest har Dansk Selskab for Folkesundhed argumenteret for udfasning af tobak. Hjernesagen og Hjerteforeningen nikker anerkendende: Det er den eneste vej at gå på tobaksområdet.

For hjerte-kar- og apopleksi-patienter er forhøjet blodtryk en vigtig risikofaktor. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at hver tredje voksen i Vesten har forhøjet blodtryk.

Omsat til danske forhold betyder det, at cirka en million voksne i Danmark har forhøjet blodtryk. Derfor ønsker Hjerteforeningen og Hjernesagen, at alle over 40 år kender deres blodtryk – det kan blandt andet måles i forbindelse med andre konsultationer hos den praktiserende læge. Er blodtrykket for højt, kan der eventuelt iværksættes en forebyggende behandling (livstilsomlægning og/eller medicin). Og det kan ofte spare det enkelte menneske og den enkelte familie for sygdom og sorg.

Tilbage til KLs og Danske Regioners debat i den forgangne uge. Der kom én vigtig udmelding fra begge de store organisationer: Ønsket om samarbejde.

Vi tripper for at bidrage. Til debatten og løsningerne. Vi er klar.