Debat

Forfatter svarer anmelder: Jeg tildeler kommunisterne den opmærksomhed, som de fortjener

REPLIK: Historiker Steen Andersen har ret i, at kommunisterne var drivkraft bag store dele af Augustoprøret i 1943. Men oprøret spredte sig som ringe i vandet til hele samfundet, og derfor vil jeg fastholde, at der var tale om et folkeligt oprør, skriver Simon Kratholm Ankjærgaard i en replik.

Trods kommunistisk drivkraft var Augustoprøret 1943 et folkeligt oprør, skriver Simon Kratholm Ankjærgaard i en replik til anmelder Steen Andersen.
Trods kommunistisk drivkraft var Augustoprøret 1943 et folkeligt oprør, skriver Simon Kratholm Ankjærgaard i en replik til anmelder Steen Andersen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Kratholm Ankjærgaard
Journalist, historiker og forfatter til bl.a. Augustoprøret 1943

Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har læst og anmeldt min bog ’Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer’ for Altinget. Han kalder værket for en både levende og medrivende bog og forudser, at bogen vil nå et stort publikum. Han kvitterer med tre A’er ud af seks mulige.

Det er jeg naturligvis meget glad for, og jeg håber, at en del af dette publikum vil være de yngre generationer, der ikke har det samme forhold til eller forståelse for besættelsens komplicerede historie, som eksempelvis mine forældres og bedsteforældres generation.

Som jeg skriver i bogen, er der efter min mening behov for at fortælle historien om besættelsen igen og igen, og mit sigte med bogen om Augustoprøret har været at formidle den dramatiske måned, der ledte op til den skelsættende dato 29. august 1943, på en ny måde. Og så er det i øvrigt nogle årtier siden, at der er udkommet en bredt formidlende, kronologisk og sammenhængende fortælling om skæbnesommeren 1943. Jeg har skrevet den bog, jeg hverken kunne finde i bogladerne eller på bibliotekernes hylder.

Oprøret bredte sig som ringe i vandet og blev mere og mere, ja, folkeligt.

Simon Kratholm Ankjærgaard
Journalist, forfatter og historiker

Kommunisterne eller danskerne?
Rubrikken for Steen Andersens anmeldelse lyder: ”Anmelder undrer sig: Hvorfor skriver forfatteren ’danskerne’, når han ved, at der er tale om kommunisterne”. En af Steen Andersens hovedanker mod min fremstilling er, at jeg underspiller, at den drivkraft, der kom nedefra, i høj grad var kommunistisk organiseret. ”Hvorfor skriver Simon Kratholm Ankjærgaard ’danskerne’ og 'modstandsbevægelsen’, når han ved, at det er kommunisterne, der er drivkraften?” spørger Steen Andersen blandt andet. ”Er det mangel på historisk præcision, eller er der tale om et bevidst valg for at skabe et billede af et protesterende Danmark?”

Jeg mener selvsagt ikke, at jeg har gjort mig skyldig i mangel på historisk præcision. Jeg understreger flere steder i bogen, at store dele af både arbejdsstyrken og modstandsbevægelsen var kommunistisk og kommunistisk organiseret. Det anerkender jeg, når det er relevant og sandt i min fortælling. Jeg er faktisk – for at blive i ordvalget – ret præcis med at deklarere de politiske tilhørsforhold undervejs.

Læs også

En af de hovedkarakterer, jeg har valgt til fremstillingen i bogen, er kommunisten Ib Nørlund, der var en helt central aktør i Odense, blandt andet som del af den illegale kommunistiske ledelse og som redaktør på det illegale blad Trods Alt. Jeg tildeler også kommunisterne den plads og opmærksomhed, som de fortjener i det generelle illegale arbejde, hvor de var den ene pol – med de mere nationalkonservative grene af modstanden som den anden.

Folkeligt oprør
Er det da et bevidst valg, at jeg i mere generelle vendinger taler om danskerne i stedet for kommunisterne? Ja, i den forstand, at jeg vil fastholde, at der er tale om et folkeligt oprør, der med afsæt i de store provinsbyer bredte sig til store dele landet – primært på Fyn og i Jylland.

Oprøret startede i arbejdsstyrken på de store fabrikker og værfter. Hvorfra det dokumenterbart bredte sig til de øvrige dele af samfundet. Ja, flere steder bakkede også arbejdsgiverne op om strejkerne, eller accepterede dem i hvert fald. Steen Andersen efterlyser i sin anmeldelse, at jeg dokumenterer dette, og helt konkret spørger han, hvorfor jeg ikke har været om bord i den historiske samling i Esbjerg, der er et af de helt centrale brændpunkter.

Til det vil jeg svare, at det har jeg været – det fremgår af litteraturlisten og kildeoversigten. Det gjorde mig i stand til at beskrive begivenhederne i kyst- og havnebyen nuanceret. Hvordan oprøret bredte sig som ringe i vandet og blev mere og mere, ja, folkeligt. Kommunisten Hans Peter Poulsen tændte bomber og anstiftede bål og brand i Esbjerg, det har jeg beskrevet i bogen, men som jeg også fortæller, var den nationalkonservative og modstandsstemte vicepolitimester Karl Halsteen en lige så vigtig faktor for oprørets dynamik. Af den grund har jeg kaldt Augustoprøret for ”danskernes”.

Simon Kratholm Ankjærgaard: Augustoprøret 1943 – Danmarks skæbnesommer, 432 sider, Lindhardt og Ringhof, udkom den 15. oktober 2020

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00