Frihandelsaftale med sydamerikanske lande vækker stærke protester

HANDEL: Landbrugsorganisationer frygter unfair konkurrence, mens ngo-organisationer advarer mod skovrydning. Forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og de såkaldte Mercosur-lande vækker stærke advarsler fra flere sider.

I 2018 blev Jair Messias Bolsonaro valgt til Brasiliens præsident, og han håber nu at kunne give de brasilianske bønder bedre eksportmuligheder i EU med den frihandelsaftale, der netop nu forhandles om.
I 2018 blev Jair Messias Bolsonaro valgt til Brasiliens præsident, og han håber nu at kunne give de brasilianske bønder bedre eksportmuligheder i EU med den frihandelsaftale, der netop nu forhandles om.Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Rydning af regnskov, unfair konkurrence og overtrædelse af originalbefolkningers rettigheder.

Bekymringerne er store, efter at frihandelsaftalen mellem de såkaldte Mercosur-lande, der består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, og EU ser ud til at være trådt ind i en afgørende slutfase.

Hovedforhandlere fra EU og de fire sydamerikanske lande mødes i disse dage i Bruxelles for at diskutere de vigtigste tekniske udestående spørgsmål. Det mere end tyve år efter de første spadestik blev taget til en handelsaftale.

Langt fra alle detaljer er kommet til offentlighedens kendskab endnu, men ikke desto mindre er der rejst advarselslamper fra både den europæiske landbrugsindustri og mere end 300 ngo-organisationer.

"Beslutninger om handel, der træffes nu, vil påvirke selve grundlaget for det europæiske liv i de kommende generationer, især på et tidspunkt, hvor landbrugssektoren står over for at sikre sin generationsfornyelse," advarer eksempelvis generalsekretær Pekka Pesonen for Copa – den europæiske sammenslutning af landmænd i et offentligt brev.

Aftaler om oksekød og fjerkræ
Også i den danske landbrugs- og fødevareklynge vækker aftalen panderynker.

"Der skal være en balance i de her aftaler, og ud fra det, vi har hørt hidtil, så kan vi kun se, at det er den europæiske landbrugs- og fødevareklynge, der kommer til at betale for, at EU kan få en aftale, der først og fremmest er til fordel for bilsektoren og servicesektoren i bredere forstand," siger Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Blandt de seneste forlydender er, at Mercosur-landene får en kvote ind til EU på oksekød på yderligere minimum 90.000 tons og på fjerkrækød minimum 99.000 tons. Og det er to områder, hvor Mercosur-landene, særligt Brasilien, allerede sidder tungt på eksporten til EU.

Bekymringen går særligt på, at Mercosur-landene vil få mulighed for at fylde de ekstra kødkvoter med de dyre udskæringer til EU.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00