Forsker: Ansigtsslør og omskæring udstiller Folketingets religionshykleri

KRONIK: Man kunne ønske, at Folketinget havde anlagt samme rummelige tilgang til religiøse særheder, som blev lagt for dagen i omskæringsdebatten, i debatten om tildækningsforbuddet. Her var der ingen appel til dialog med det pågældende trossamfund, endsige de berørte kvinder, skriver Malthe Hilal-Harvald. 

Af Malthe Hilal-Harvald
Ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

2018 blev et år, hvor man i Folketinget to gange tog stilling til, hvilke religiøse handlinger som kan tillades i det danske samfund. 19. april blev lovforslaget om at forbyde ansigtsslør førstebehandlet, og 23. november blev borgerforslaget om indførelsen af en aldersgrænse for rituel omskæring af drengebørn ligeledes debatteret i Folketinget. Førstnævnte forslag blev vedtaget, mens sidstnævnte formentlig vil blive forkastet efter andenbehandlingen.

Blandt partigrupperne er der et vist sammenfald mellem fortalerne for et tildækningsforbud og modstanderne af et omskæringsforbud. I denne kronik vil jeg sammenligne de to debatter og begrundelserne for deres udfald. Jeg mener nemlig, at de udstiller et vist hykleri i Folketingets behandling af religiøse minoritetspraksisser.  

Retligt set er de to debatter begyndt fra hvert sit udgangspunkt. Omskæring af drengebørn i Danmark befinder sig i virkeligheden i en retlig gråzone. Der er relativ enighed blandt jurister om, at selve handlingen er omfattet af straffelovens voldsbestemmelser. Uenigheden handler om, hvorvidt omskæring alligevel kan betragtes som lovlig. At omskæring for indeværende betragtes som lovlig af myndighederne skulle jo gerne have en solid begrundelse.

I strafferetten findes der, hvad man kalder straffrihedsgrunde; det vil sige konkrete omstændigheder, som gør, at der ikke ifaldes straf for en handling, som ellers ville have været straffet. Man kan for eksempel med nogle få undtagelser give samtykke til, at der begås forskellige handlinger mod én, som ellers ville være ulovlige.

Forældre kan i vidt omfang give samtykke på vegne af deres børn. Dette stedfortrædersamtykke har dog visse begrænsninger. For eksempel er det således ikke længere tilladt at revse sine børn, selvom de forældre, som brugte prygl i opdragelsen, formentlig ikke gjorde det for at skade barnet, men for at opdrage det til at være en god samfundsborger. Angiveligt er der sågar bibelsk belæg for, at det skulle være en god opdragelsesmetode. Alligevel blev det besluttet, at det ikke længere skulle være tilladt.

Hvis vi overfører denne logik til spørgsmålet om omskæring, må vi spørge, hvordan det kan være, at nogle religiøse minoriteter har et stedfortrædersamtykke for deres drengebørn, som ingen andre i samfundet har. Hvilke hensyn er det, som lovgivningsmagten vægter tungere end barnets kropslige integritet og håndhævelsen af straffelovens ordlyd? Dette fik vi et indblik i under fredagens debat.  

Sundhedsministeren og ordførerne fra de partier, som ikke støtter et forbud mod rituel omskæring af drengebørn, henviste til den svære interesseafvejning i dette spørgsmål. De uddybede således den vage konstatering af, "at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes," som var resultatet af forespørgselsdebatten om samme emne tidligere i år.

Under debatten inddrog man således sundhedsfaglige og etiske hensyn, herunder henvisninger til både Det Etiske Råd og lægefaglige organisationer. Sikkerhedspolitiske hensyn og hensynet til Danmarks omdømme i udlandet blev nøje overvejet. Man udtrykte desuden bekymring for et eventuelt forbuds begrænsede effekt og risikoen for flere gedulgte omskæringer.

Endelig var der flere, som kædede omskæringsdebatten sammen med stigende antisemitisme i Europa og slog fast, at Danmark er et land, hvor vi må acceptere, at nogle religiøse mindretal har omskæring af drengebørn som en essentiel identitetsmarkør.

Flere af modstanderne af et forbud udtrykte samtidig modstand mod selve praksissen. Der var tilsyneladende intet problem i at adskille de to spørgsmål og således tilføre debatten yderligere nuancer. Og et tilbagevendende tema var, at dialog – og ikke kriminalisering – med de berørte trossamfund var vejen frem til at begrænse praksissen.

Hvis vi vender blikket mod ansigtssløret, så var det retlige udgangspunkt et helt andet. At gå med ansigtsslør var – indtil det blev gjort ulovligt – klart tilladt. Så her gik spørgsmålet på, om man overhovedet kunne forbyde denne handling i lyset af Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Med andre ord befandt forbuddet og ikke den forbudte handling sig i udgangspunktet i en juridisk gråzone. I sådanne tilfælde kræves der tungtvejende argumenter for at indføre en indskrænkelse af individets grundlæggende frihed.

I skærende kontrast til den nuancerede omskæringsdebat var tildækningsdebatten nærmest apokalyptisk. "Vi siger nej til omvandrende symboler på parallelsamfund og et Skyggedanmark uden for lov og orden," lød det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), og under ordførertalerne kunne man se for sig, hvordan det danske samfund ville styrte i grus omkring de tildækkede muslimske kvinder, hvis ikke der blev skredet ind øjeblikkeligt med en kriminalisering.

Formålet med tildækningsforbuddet redegjorde man kun for med en række floskler om social sammenhængskraft og parallelsamfund – og det selvom sidstnævntes eksistens er tvivlsom. Hverken nødvendigheden eller proportionaliteten af forbuddet blev godtgjort. Her var ingen inddragelse af hensynet til Danmarks omdømme i udlandet, og sikkerhedspolitiske hensyn til, hvordan et forbud ville kunne bruges i antivestlig propaganda, havde man kun hån tilovers for. Indvendinger om risikoen for utilsigtede konsekvenser og øget isolation af de berørte kvinder blev ignoreret.

Den rummelige tilgang til religiøse særheder, som blev lagt for dagen i omskæringsdebatten, lader ikke til at have spillet nogen særlig rolle i debatten om tildækningsforbuddet. Her var ingen appel til dialog med det pågældende trossamfund, endsige de berørte kvinder. Her var ingen komplekse interesseafvejninger: Ønsket om at tvinge folk til at vise deres ansigt i det offentlige rum trumfede tilsyneladende alle andre hensyn og overvejelser.

Til det tilbagevendende argument om, at et tildækningsforbud skam også er til gavn for de berørte kvinder, kan man blot bemærke, at det er påfaldende, at Folketingets brændende iver for at beskytte nogle ganske få voksne kvinder mod en bestemt type hovedbeklædning fordufter, når talen falder på at beskytte mange flere drengebørn mod et meget håndgribeligt indgreb i deres kropslige integritet.

Selvom jeg er uenig i flertallets konklusion i omskæringsdebatten, mener jeg, at det ville klæde Folketinget fremover at anlægge denne reflekterede tilgang til spørgsmål om religiøse minoritetspraksisser i stedet for det sort-hvide hysteri, som vi så i forårets tildækningsdebat.

Beslutningskæde for B 9
(borgerforslag)

30/11
2018
3/12
2018
23/11
2018
23/11
2018
23/11
2018
22/11
2018
22/11
2018
21/11
2018
Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Presselogen – fra magtfuld loge til lavpraktisk institution Lisbeth Knudsen: Presselogen – fra magtfuld loge til lavpraktisk institution Næste artikel Skov-Jakobsen: Nedim var på vej hjem Skov-Jakobsen: Nedim var på vej hjem
  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    Borgerforslagenes nytte

    Jeg er helt enig i, at debatten i Folketinget viser hykleriet i argumentationen og holdning til to forskellige trossamfund. Hvor det jødiske trossamfund har været uantasteligt efter uhyrliighederne, der skete i Tyskland i 30'erne og under 2. verdenskrig.
    Til gengæld er det godt, at vi har fået muligheden for at stille borgerforslag og dermed tvinge Folketinget til at debattere emner, de helst havde undgået. Forhåbentlig er borgerforslag kommet for at blive.
    Husk i øvriggt, at der findes en tilsvarende mulighed for at stille borgerforslag til EU-kommissionen, Europaparlamentet og Ministerådet.

  • Anmeld

    Sven Refslund Poulsen

    helt enig med Malthe Hilal-Harvald

    fin analyse, som udstiller folkevalgtes mangel på etik, moral og hykleri. Lad os få listen over dem, som ikke ønsker at beskytte vore børn, således, at vi kan unddrage dem vor stemme ved det kommende valg

  • Anmeld

    Birte Pedersen

    Men hvem skal vi så stemme på?

    Jeg er helt enig med Sven Refslund Poulsen, men hvem skal vi så stemme på ved det kommende valg? i mine øjne er der så kun Enhedslisten tilbage, men det vil isåfald være lidt spild af stemme da de jo ikke opnår stemmer nok til at kunne danne regering! Jeg græmmes over vores folkevalgte, men vi ligger som vi har redt!

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Der skal ikke skæres i småbørn.

    !

  • Anmeld

    Lars Vestergaard · pens

    En rationalistisk synsvinkel

    1. Ingen i det offentlige rum bør skjule deres identitet med masker. Alle bør være genkendelige.

    2. Ingen bør skære i andre mennesker uanset alder

    3. Døde bør kunne genbruges som reservedele til organdonation.

    Ad 1.
    Tyve, røvere, banditter, voldsmænd, stenkastere, hooligans og skræmme-klovne bør vide at deres forklædning i sig selv er ulovlig, før de evt. begår andre ulovligheder.
    Alle bør vise deres sande identitet, deres åbne ansigt, af hensyn til identifikationen.

    Ad 2.
    Hensynet til den enkelte levendes ret til at bestemme over egen krop, og det almindelige forbud mod vold og mishandling af andre, gør det indlysende at omskæring bør være forbudt.
    Man skærer ikke i levende menneskebørn.

    Ad 3.
    De døde mærker intet, hvis der skæres i dem, for at genbruge deres organer til gavn for de levende mennesker.
    De døde bør i praksis ikke kunne udøve nogen ejendomsret over deres legeme.

    Konklusion:
    Maskeringsforbuddet er rationelt og i nogen grad kriminalitetsforebyggende
    Omskæring er en forbrydelse, som bør forbydes.
    Organdonation bør være automatisk hvis, den enkelte levende ikke udtrykkeligt har sagt fra mens tid var.

    Religiøs forurening af diskussionerne:
    Debatten om maskeringsforbuddet har været inficeret af antimuslimske holdninger.
    Debatten om omskæring har været inficeret af pro-jødiske holdninger.
    Debatten om automatisk tilladelse af organdonation, har afsløret åbenlys, hyklerisk, modsætning mellem de 2 synspunkter, at man ikke må skære i de døde, som intet mærker, men gerne må skære i de levende småbørn, som risikerer smerter og gener resten af livet

  • Anmeld

    Thomas Ewertsen

    For lige at bidrage til kompleksiteten.....

    I det seneste nummer af Ugeskrift for læger, fremgår det, at Folketinget vil forbyde gynækologer at reetablere kvinders mødom.

    http://ugeskriftet.dk/nyhed/modom-afgor-liv-og-dod

    Det er en frivillig plastisk operation, som skal forhindres fordi begrundelsen for at få det gjort er kvindeundertrykkende.
    Omvendt argumenteres der i artiklen for, at det redder visse kvinders liv, at få foretaget indgrebet, fordi de vil blive svært stigmatiseret eller slået ihjel, hvis de ikke kan dokumentere at de er jomfru.

    Det er fandens med al den religion og mytedannelse.....Mennesker er ikke rationelle. Men hvor irrationel har man lov at være.

  • Anmeld

    Ivan Norling

    Enig i hykleriet

    Til Birte Pedersen: SF støtter også borgerforslaget. Hos LA, Konservative og Alternativet er medlemmerne fritstillede.
    I øvrigt er jeg enig med Malthe Hilal-Harvald: Hykleriet var tykt under debatten om borgerforslaget, fx "Man udtrykte desuden bekymring for et eventuelt forbuds begrænsede effekt og risikoen for flere gedulgte omskæringer."
    Jamen dog! Man kunne da bare henvise til sagerne om de i dag meget få gedulgte kvindelige omskæringer. Det tager altid lidt tid før en lov er indarbejdet og forstået bredt i samfundet.

  • Anmeld

    P. Hansen

    Kommentar vedr. “De døde”

    Det er let at gå ind for organdonation, så længe man ikke har dilemmaet indenfor nær rækkevidde...

    Der er ting, som den almindelige dansker ofte ikke har kendskab til i forbindelse med organdonation.

    Forestil dig, at der en tilfældig dag på et tilfældigt tidspunkt bliver banket på din dør. Udenfor står to betjente, som kommer med den meget triste besked, at dit barn eller en anden af dine nærmeste har været involveret i en ulykke og ikke står til st redde. Barnet eller en anden nær ligger i respirator på hospitalet.

    Dybt chokeret og fortvivlet iler du afsted til hospitalet. Du sidder ved din kære, kan ikke forstå eller tro, at det er rigtigt, at vedkommende ikke kan leve mere. Du har brug for tid til at tage afsked, til at få sagt farvel... kan ikke udholde, at personalet om et øjeblik er nødt til at køre dit barn til operationsstuen for at fjerne hjerte, lunger og andre organer.

    Efter operationen får du mulighed for at se din kære igen. Denne gang “helt død” og kold...
    Og ikke som før, hvor vedkommende var varm, og hvor man kunne sidde og holde i hånden.... være der, mens livet ebbede ud og få sagt “ordentligt” farvel.

    Dette er der mange, der ikke ved, men det skal tages med i overvejelserne, når vi taler organdonation.

    Dette er ikke et “nej” til organordination - det er ikke mit ærinde, for jeg går også ind for dette livsreddende indgreb, hvor der er taget stilling på et oplyst og velovervejet grundlag. Jeg synes, man skal tale om det med sine nærmeste og respektere de synspunkter og forbehold, der måtte være.

    Og rigtigt... den døde mærker intet, men det gør de levende - måske livslangt.

    En anden vinkel, der er sammenlignelig med debatoplægget.
    Det er så let at være “klog” på andres vegne, når man ikke selv har noget i klemme.

    Tak for et godt og indsigtsfuldt indlæg.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    NEJ til religiøse særhensyn og JA til krav om tilpasningsvilje.

    At skære i raske børn er en forbrydelse.

    Og et stort stort nej, til omvandrende symboler på parallelsamfund og et Skyggedanmark uden for lov og orden
    Samt andre maskeret: Tyve, røvere, banditter, voldsmænd, stenkastere, hooligans

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Kommentar vedr. "De døde"

    Tak for et særdeles tankevækkende indlæg, Malthe Hilal-Harvald. Stof til eftertanke.
    ..og tak, P. Hansen, for dine meget kloge indspart.

    Det er nemlig så nemt at være kategorisk i sine synspunkter, når man heldigvis ikke har været inddraget personligt endnu.
    Sad for år tilbage ved en meget god venindes sygeseng. Hun havde ligget i respirator i et par måneder (ca) efter en af mange hjerneblødninger. Hun var ca. 40 år.
    Indtil den sidste indlæggelse havde hun flere gange sagt til os venner og familie, at hvis hun endte formålsløst i respirator, skulle vi være klar over, at hun ville ønske at få den slukket,.. og at hun ikke ønskede at donere sine organer.
    Da det meget, meget svære tidspunkt kom, og lærerne måtte orientere os om, at der ikke var noget håb om forbedring, kunne vi, der sad omkring med fortrøstning og i enighed orientere lægerne om min venindes synspunkt.
    Det gjorde det ukompliceret og fredfyldt for alle parter, at min veninde havde drøftet det med os alle.
    Vi bør af hensyn til vores efterladte drøfte det med dem og orientere dem om vores holdning og indstilling. Det befrier de efterladte for eventuelle opslidende drøftelser og uoverensstemmelser om så alvorlige ting lige midt i og efter sorgen.
    .....
    Iøvrigt synes jeg, at folketinget skal holde op med at lege gammeldags skolemester overfor os alle. Hvorfra kommer denne helt overdimensionerede lyst til ustandseligt at ville belære os andre om, hvad vi må og ikke må,... om eksempelvis beklædning, spisevaner, hvordan man skal hilse på hinanden, pasning af børn hjemme eller ej, bolig de forkerte steder, samt zoneforbud og forvisning af hjemløse, der fredeligt sover det forkerte sted...samt kriminalisering og isolering af afviste asylansøgere og deres børn?
    ?...Selv mødommen kan udvalgte kvinder tilsyneladende ikke få lov til selv at bestemme over..?
    Alligevel er det helt legalt som "rettroende kristen" at deformere sin egen krop med indsprøjtning af plastik under huden for at udglatte rynker, ligesom det er helt legalt at få indopereret væskefyldte balloner som erstatning for egne tilsyneladende for små bryster
    .....
    I min optik må den polariserede og de mange detaljerede stramninger og lovgivninger være forårsaget af manglende overblik og en helt utrolig overbevisning om egen fortræffelighed. "En fortræffelighed", der jo ikke nødvendiggør inddragelse af undersåterne !

  • Anmeld

    Maja Grønninger

    Helt enig

    Fremragende artikel, som virkelig viser hykleriet fra visse politikeres side.. Hvis en religiós skik skal kunne kritiseres, sà skal alle religiôse skikke kunne kritiseres. ISÀR nàr det handler om uskyldige smà bôrn.