Forsker: Fondenes indtog i kulturlivet er et demokratisk problem

DEMOKRATI: Det er et demokratisk problem, at kulturstøtten begrænses til færre hænder, jo mere indflydelse de private fonde får, mener lektor Peter Duelund. Men netop de private initiativer bidrager til et pluralistisk demokratisk samfund, mener man i Augustinus Fonden.

Uffe Elbæk foreslog til debat på Kulturmødet Mors, at private fonde af en vis størrelse kunne have samfundsrepræsentanter i bestyrelserne.
Uffe Elbæk foreslog til debat på Kulturmødet Mors, at private fonde af en vis størrelse kunne have samfundsrepræsentanter i bestyrelserne.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Peter Pagh-Schlegel

"Jeg mærker det tydeligt, når jeg ser på mine regnskaber og gør op, hvor pengene kommer fra i løbet af et år."

For direktør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, er fondene over tid blevet mere og mere betydningsfulde i dansk kulturliv. Ikke mindst i hans eget arbejde, hvor tiden går med at skrive ansøgninger, modne projekter og rette dem ind efter fondenes strategier.

Det var ikke derfor, han i sin tid blev museumsdirektør, erkender han. Omvendt vidste han, hvad han gik ind til.

"Og jeg synes også, det er sjovt. Selv om jeg bruger langt over halvdelen af min tid på det, kan jeg trøste mig med, at mine amerikanske kollegaer bruger 99 procent af deres tid på det," siger Mikkel Bogh.

Vores dialog med fondene er langt mere åben og kvalificeret end den, vi har med de offentlige instanser

Gitte Ørskou
Direktør, Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg

Manglende armslængde
Men selv om kulturinstitutionerne har grund til at juble over, at fondene deler ud som aldrig før, kan det udgøre et demokratisk problem.

Det mener Peter Duelund, der er lektor emeritus på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har forsket i dansk og europæisk kulturpolitik. Han peger blandt andet på, at fondenes bidrag til kulturen ikke er underlagt et armslængdeprincip, som tilfældet er med de statslige tilskud til kulturområdet.

Det er meget kortsigtet at opfatte det værdifulde i et demokratisk samfund som alene at være det offentligt styrede. 

Frank Rechendorff Møller
Direktør, Augustinus Fonden

"Det manglende armslængdeprincip er et demokratisk problem, fordi kulturstøtten i Danmark bliver begrænset til færre og færre hænder, jo mere indflydelse de private fondes kulturstøtte får for det samlede kulturliv," siger Peter Duelund.

Når de private fonde uddeler penge til kulturelle formål, kan de benytte sig af et skattefradrag på 104 procent. Men i modsætning til herhjemme stilles der i andre lande flere krav til fondene, som betingelse for skatterabatten.

"Omkring lovgivning af kulturfonde er der ingen bestemmelse om offentlighed. I eksempelvis Tyskland er det en forudsætning for at få skattefritagelse fra fondsdonationer til kultur, at man laver årsrapporter, hvor man begrunder og argumenterer for støtten, således at offentlige myndigheder kan følge med i, hvilke overvejelser der bliver gjort, og det har vist sig at være en stor fordel for det tyske museumsliv," siger Peter Duelund.

Dokumentation

Gitte Ørskou
Direktør på Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg og forhenværende formand for Statens Kunstfond.

Mikkel Bogh
Direktør på Statens Museum for Kunst.

Uffe Elbæk
Partileder i Alternativet og tidligere kulturminister.

Frank Rechendorff Møller
Direktør i Augustinus Fonden, der i 2017 uddelte 263 mio. kroner til dansk kulturliv.

Peter Duelund
Forsker i kulturpolitik - Lektor Emeritus ved Institut for Kunst og Kultur, Københavns Universitet.


Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00