Debat

Klimaråd: Grøn omstilling er på vej ind i en ny fase

DEBAT: Mens Norge og Holland overvejer forbud mod salg af fossildrevne biler, skal vi selv passe på ikke at blive overhalet indenom, advarer professor og medlem af Klimarådet Katherine Richardson.

"Det lader nu til, at verdens ledere for alvor er nået til den erkendelse, at der skal gøres noget," skriver Katherine Richardson i dagens debat. 
"Det lader nu til, at verdens ledere for alvor er nået til den erkendelse, at der skal gøres noget," skriver Katherine Richardson i dagens debat.  Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katherine Richardson
Medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi, KU

At klimaet er under forandring, har været en voksende del af den offentlige debat gennem de seneste årtier.

Klimavidenskaben og de forskningsresultater, der er blevet gennemgået af FN’s klimapanel, er blevet diskuteret frem og tilbage, men for tiden er det som om, der er ved at ske et nybrud.

Vi er gået fra at diskutere, om vi skal gøre noget, til at diskutere, hvordan vi skal gøre det. Og hvis man skal fremhæve én ting, vi fik med os hjem fra Paris i december sidste år, så var det et klart signal om, at verden er ved at vågne op til handling.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Det lader nu til, at verdens ledere for alvor er nået til den erkendelse, at der skal gøres noget.

Vi kan ikke læne os tilbage og vente
Vores jordklode er desværre ikke udstyret med en navlestreng, der konstant tilfører nye ressourcer, og vi er derfor nødt til at lave en grundlæggende omstilling af den måde, vi bruger vores ressourcer på.

Vi er gået fra at diskutere, om vi skal gøre noget, til at diskutere, hvordan vi skal gøre det

Katherine Richardson, Medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi, KU

Det betyder, at alle vores samfundssystemer står over for en generel omstilling gennem en række forskellige tiltag.

Der findes ikke én teknologisk sølvkugle, der kan fikse denne verdens klimaproblemer, og vi kan heller ikke bare læne os tilbage og vente på, at der kommer et 12-årigt computergeni med en app, som optager al den menneskeskabte CO2, der udledes.

Vi er nødt til at tage fat på at adressere de forskellige klimaproblemstillinger med skræddersyede løsninger – hellere i dag end i morgen.

Vigtige tegn på beslutsomhed
For nyligt så vi i forbindelse med G20, at USA og Kina efter flere ugers intense forhandlinger begge ratificerede Parisaftalen.

Det skete oven i en række andre vigtige tiltag. I Kina har man for eksempel for alvor taget fat på en grøn omstilling, og i 2015 investerede Kina mere i vedvarende energi, end alle de europæiske lande gjorde til sammen.

I den amerikanske delstat Californien har man for nyligt vedtaget en ny lov (SB 32), der har til formål at forfølge et mål om 40 procent CO2-reduktioner i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Målet minder meget om EU’s 2030-mål, men sammenlignet med EU er Californiens udgangspunkt knap så godt, og deres opgave er derfor endnu større.

Også i Europa er der tegn på, at vi er på vej ind i en ny handlingsfase og for eksempel i Norge og Holland er der tale om at forbyde salg af fossildrevne biler efter 2025.   

Hvis Danmark sidder og venter på, at andre lande tager de første skridt i stedet for aktivt at søge at finde løsninger for hele samfundet, risikerer vi at blive overhalet både indenom og udenom.

Fokus på fødevareproduktionen
I løbet af sommeren kom EU-kommissionen med sit udspil til nationale forpligtigelser under EU’s 2030-mål.

Danmark skal reducere med 39 procent i den såkaldte ikke-kvotesektor, som primært tæller transport, bygninger og landbrug. Der sker løbende teknologiske forbedringer i de to førstnævnte sektorer, mens vi stadig mangler at finde veje til markante reduktioner af drivhusgasser forbundet med fødevareproduktionen.

Herhjemme er der siden 1990 sket reduktioner af landbrugets udledninger i forbindelse med vandmiljøplanerne gennem en bedre udnyttelse af kvælstoffet.

Dansk landbrug er relativt effektivt, når det for eksempel gælder produktion af oksekød, hvor cirka 80 procent stammer fra mælkeproduktionen, men der er faktisk mange andre EU-lande, der også er effektive og har reduceret tilsvarende eller mere end det danske landbrug. Og at landbruget har formået at effektivisere deres produktion, er ikke ensbetydende med, at vi ikke har brug for at få flere løsninger på bordet, da der ikke har været væsentlige reduktioner fra landbruget siden 2005, og udledningerne ifølge den officielle fremskrivning heller ikke umiddelbart ser ud til at falde.

Alle skal bidrage med løsninger
Vi er på vej ind i en ny æra i den grønne omstilling, hvor handling står øverst på dagsordenen, så nu gælder det om, at alle aktører bidrager og gør deres for bibringe fremtidens løsninger.

Ligesom det er i byggeriets og transportsektorens interesse at finde løsninger, så bør det også være i landbrugets interesse at træde ind i den nye fase af den grønne omstilling.

Den samlede EU-målsætning uden for kvotesektoren bør nås i dialog mellem erhverv og samfund, hvor der fokuseres på omkostningseffektive løsninger inden for alle sektorer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i Biologisk Oceanografi, GLOBE Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)