Forsker om landbrugspakke-tilpasning: Fornuftigt, men bøvlet

Hvis miljøkonsekvenserne af den omdiskuterede landbrugspakke skal afbødes på en god måde, er dyrkningen af målrettede såkaldte efterafgrøder et fornuftigt tiltag.

Det siger Brian H. Jacobsen, seniorforsker ved Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet, som reaktion på den målrettede og frivillige ordning, regeringen har lagt frem.

“Målretning er en god ide, men det kan vise sig kompliceret,” siger Brian H. Jacobsen til Altinget.

Efterafgrøder er afgrøder, der dyrkes imellem dyrkningen af to hovedafgrøder med henblik på at mindske kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord i efterårs- og vintermånederne.

Og det er netop en mindsket kvælstofudledning, der er målet med den frivillige og målrettede efterafgrøde-ordning, som regeringen har lagt frem for at imødegå en del af EU-Kommissionens kritik mod landbrugspakken, der åbnede for mere gødning.

Mange efterafgrøder
Der findes allerede en række efterafgrøde-ordninger. Først og fremmest er der de pligtige efterafgrøder, der samlet set udgør i omegnen af 240.000 hektar. Dernæst er der de 80.000-90.000 hektar efterafgrøder, der blev udlagt som kompensation for, at randzonerne blev droppet. Sidst men ikke mindst er der den lille opjustering af efterafgrøderne som følge af ændringer i husdyrreguleringen.

Med de nye initiativer kommer der godt 29.000 hektar efterafgrøder yderligere allerede i 2017 og igen i 2018.

“Samlet kommer der betydeligt flere efterafgrøder i 2017 og 2018 end for fire-fem år siden,” forklarer Brian H. Jacobsen.

Frivillig ordning
Den nye ordning er konstrueret på en måde, hvor bedrifter i områder, hvor behovet for yderligere efterafgrøder er størst, får de bedste muligheder for at få del i den nye ordning. Samtidig er den konstrueret efter et frivillighedsprincip, hvor bedrifter selv skal søge. En bedrift, der godkendes efter ordningen, får således 700 kroner per hektar efterafgrøder, der dyrkes.