Debat

Forsker: Snaldret er ikke sexet

DEBAT: Et højt alkoholforbrug er en del af den danske kultur, og det er derfor svært at sige nej tak, hvis man ønsker at være en del af fællesskabet, mener Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet.

Jeg vil ikke påduttes, at man kun kan more sig, hvis man er beruset, eller kun tænke kreativt med en lille skid på. Jeg vil have lov at synes, at en snaldret mand ikke er sexet, mener Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet.
Jeg vil ikke påduttes, at man kun kan more sig, hvis man er beruset, eller kun tænke kreativt med en lille skid på. Jeg vil have lov at synes, at en snaldret mand ikke er sexet, mener Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har ikke en national handleplan på alkoholområdet– og jeg synes oprigtigt, at det er en mangel.

Anette Søgaard Nielsen
Projektdirektør, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet

Af Anette Søgaard Nielsen
Projektdirektør, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet

Mange politikere fortæller mig, at en ny-puritanisme gennemsyrer samfundet af i dag. Men er det rigtigt?

Jeg oplever det faktisk stik modsat. Det attråværdige liv – som det fremstilles i aviser, ugeblade, i selvhjælpsbøger og i den ene tv-udsendelse efter den anden – er det liv, hvor der er plads til le højt, til at spise mad af god kvalitet og virkelig nyde den, til at drikke et glas vin til maden (selv metrologerne i sommerens vejrudsigter drak vin og spiste god mad, når de hver eneste dag inviterede kokke ind i udsendelserne). Vi bliver i dag tudet ørerne fulde af alt det, vi skal gøre for at sikre os nydelse i hverdagen.

Vi har ikke ret mange forbud på forebyggelsesområdet. Vi har ikke engang en entydig rygelov, der skærer igennem og forbyder rygning på alle værtshuse etc. Det holdt hårdt at få vedtaget en aldersgrænse for køb af alkohol, og det er stadig op til daginstitutioner og skolerne at beslutte, om der må serveres alkohol til forældremøder o.lign, ligesom det er op til sportsklubber, arbejdspladser, gymnasier og ungdomsuddannelser at forholde sig til, hvilken rolle alkohol skal spille her. Vi har ikke en national handleplan på alkoholområdet– og jeg synes oprigtigt, at det er en mangel.

En del af vores kultur
Når jeg synes, det er en mangel, er det ikke, fordi jeg angler efter forbud eller en puritansk national indstilling. Nej, det er, fordi vi har et samfund og en kultur, hvor alkohol er så integreret og så sammenvævet med alle vore aktiviteter, at vi har fået skabt en forventning om, at man SKAL drikke alkohol, hvis man ønsker at være en del af det gode selskab. I Danmark anses man for at være temmelig underlig, hvis man slet ikke drikker.

Flere EU undersøgelser viser, at 93% af de voksne danskere har drukket alkohol det sidste år – og at vi har rekorden på dette område. I andre lande – inkl. sydeuropa - er der betydeligt større andele af den voksne befolkning, der ikke drikker, og det gør det temmelig meget nemmere at være den, der siger ’nej-tak’ til alkohol.

Vi har med andre ord en kultur, hvor det er normen, at alle drikker alkohol, hvor der er en accept af et højt forbrug, og hvor attituden er, at man ikke må sætte rammer op for at beskytte andre mod kulturen, for eksempel børn og dem, der har svært ved at styre sit forbrug, eller dem, der bare vil være ædru og være i fred. Det er en vanskelig kultur at leve i – hvis man gerne vil passe på sig selv og sine.

"En enkelt kan du da godt drikke"
Forebyggelse i Danmark er sjældent forbud – selvom forbud flere steder er den bedste forebyggelse. Personligt kunne jeg godt ønske mig, at samfundet var mere klar i spyttet i forhold til alkohol og ikke bare lod alkoholindustrien fortælle os, hvordan vores kultur skal være. Jeg kunne ønske mig en lovgivning mod alkoholreklamer, for de prøver at overbevise os om, at man kun kan have det sjovt, hvis man drikker. Jeg ville ønske, at vi havde en lovgivning, der forbød alkohol på skoler og ungdomsuddannelser, for ligesom alkohol ikke hører hjemme på arbejdspladser, hører alkohol heller ikke sammen med læring.

Jeg ville ønske, at aldersgrænsen for at købe alkohol var højere – og at det var mere legalt at være en voksen, der ikke drikker, så man ikke hele tiden blev mødt med, ’lad nu være med at være så kedelig. En enkelt kan du da godt drikke…’.

Som individ vil jeg have lov til at glæde mig over alkohol, nøjes med drikke et enkelt glas vin til maden og hellere drikke en god øl end 10 ringe øl. Jeg vil ikke påduttes, at man kun kan more sig, hvis man er beruset, eller kun tænke kreativt med en lille skid på. Jeg vil have lov at synes, at en snaldret mand ikke er sexet.

Vores alkoholkultur er ikke blot fordummende. Den skaber også store problemer for både den enkelte og for samfundet, og især på det sociale område. Socialpolitik handler om at skabe sunde rammer for glade liv. Det er også en del af socialpolitikken at passe på alle dem, der udsættes for konsekvenserne af det glansbillede, som alkoholindustrien viser frem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anette Søgaard Nielsen

Projektdirektør, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet, formand, Alkohol & Samfund
cand.phil. (Syddansk UNi. 1986), ph.d. (Syddansk Uni. 2003)

0:000:00