Debat

Forsker: Telemedicin er sundhedsvæsenets vilde vest

DEBAT: Danske myndigheder vurderer ikke effekten af telemedicinske teknologier, inden de kommer på markedet. Kommuner og regioner må derfor forholde sig til udokumenterede påstande om telemedicinens gevinster, skriver sundhedsøkonom Kristian Kidholm.

Telemedicin er præget af manglende regulering og udokumenterede effekter, skriver Kristian Kidholm, Forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved OUH og lektor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.  
Telemedicin er præget af manglende regulering og udokumenterede effekter, skriver Kristian Kidholm, Forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved OUH og lektor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.  
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Kidholm
Forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved OUH og lektor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

Konsekvenserne af den manglende regulering af telemedicin er, at den enkelte kommunale leder og den enkelte afdelingsleder på danske sygehuse selv må vurdere, om en ny innovativ teknologi er sikker for patienterne. 

Kristian Kidholm , Forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved OUH og lektor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

Telemedicin bliver ind imellem betegnet som sundhedsvæsenets svar på det vilde vesten.

Fakta
Telemedicin har den seneste tid været under hård beskydning for ikke at leve op til de økonomiske forventninger, som gennem årene er blevet stillet til den.   

Altinget: velfærdsteknologi benytter anledningen, og spørger et nyt hold af debattører
Har vi været for hurtige til at udråbe telemedicin som løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer? Hvad skal der til for, at den nationale udrulning af telemedicin bliver en succes? Og er økonomien underordnet, hvis patienterne og det sundhedsfaglige personale er glade? 

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk

Baggrunden er fraværet af offentlig regulering og de store forskelle mellem markedet for telemedicin og markedet for eksempelvis nye lægemidler.

Styr på lægemidlerne
Nye lægemidler skal vurderes af Lægemiddelstyrelsen eller af EU, før de får lov til at komme ind på det danske marked. Lægemiddelstyrelsen foretager således en vurdering af, om medicinen virker, om den har alvorlige bivirkninger, samt om kvaliteten er i orden. Kun hvis disse forhold er på plads og dokumenterede, kan produkterne sælges i Danmark.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk 

Er der tale om lægemidler, som anvendes på danske sygehuse, kan der efterfølgende blive foretaget en vurdering af produktet af Danske Regioners udvalg, KRIS – Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin – som undersøger, om der er en reel effekt af lægemidlet på patienternes helbred, og hvad forholdet er mellem effekt og alvorlige bivirkninger. Grundlaget for disse vurderinger er videnskabelige studier, som overholder standarder for god lægemiddelforskning.

Der findes også regler for, hvad man må sige i reklamer og information om lægemidler. Dette fremgår blandt andet af Bekendtgørelse om reklame for lægemidler, som angiver, at der som dokumentation for oplysninger om et lægemiddel kun må anvendes videnskabeligt underbyggede undersøgelser, der skal have været offentliggjort i anerkendte og uafhængige danske eller udenlandske værker, fagtidsskrifter eller lignende.

Ingen krav til telemedicin 
Omvendt findes der ingen danske myndigheder, som vurderer effekten af telemedicinske teknologier, inden de kommer på markedet. Det eneste krav, som stilles til de teknologier, som bruges i forbindelse med telemedicinsk behandling, er, at produktet er CE-mærket, og dette indebærer typisk ikke, at man vurderer de kliniske effekter.

Konsekvenserne af den manglende regulering af telemedicin er, at den enkelte kommunale leder og den enkelte afdelingsleder på danske sygehuse selv må vurdere, om en ny innovativ teknologi er sikker for patienterne og har nogen positiv effekt på patienternes helbred. Samtidig skal de kommunale og regionale ledere forholde sig til mange udokumenterede påstande om gevinsterne ved telemedicin og såkaldte business cases, som ofte baseres på et meget tyndt grundlag.

Jeg kan kun opfordre til, at man selv laver ”fakta-tjek”, når man møder udmeldinger i pressen eller på telemedicinske konferencer. Prøv eventuelt selv at søge i Google med søgeordene ”telemedicin” og ”halvering” og se, hvor mange flotte påstande om effekten af telemedicin, der kommer frem. Prøv derefter at undersøge, hvor ofte disse påstande er dokumenterede og baserede på undersøgelser, som er offentliggjort i uafhængige fagtidsskrifter. Min erfaring er desværre, at grundlaget ofte er en god mavefornemmelse eller enkeltstående udsagn fra begejstrede medarbejdere.

Sikker viden er livsnødvendigt 
Det er for så vidt ikke noget problem, hvis der for eksempel er tale om en app til raske motionister. Men er der tale om telemedicin, der måske reducerer antallet af indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset for alvorligt syge patienter med KOL, diabetes eller hjertesygdom, er vi nødt til at have mere sikker viden. Præcis som hvis der var tale om indførelse af et nyt lægemiddel.

Hvad betyder denne ”wild west”-tilstand så for den enkelte leder i kommuner og regioner? Det betyder, at man skal holde fast i sin sunde fornuft og bede producenter og talsmænd for telemedicinindustrien om at fremlægge dokumentation for den teknologi, som de gerne vil sælge. Og det betyder, at man skal tænke sig godt om, hvis business casen for at købe en telemedicinsk løsning er baseret på, at man forventer at kunne halvere antallet af genindlæggelser, og denne forventning er baseret på et tyndt grundlag eller en god mavefornemmelse.

Er der da slet ikke nogen hjælp at hente til opgaven med at vurdere nye telemedicinske løsninger? Jo, på Statens Serum Instituts hjemmeside kan man hente en tjek-liste til vurdering af telemedicin, som kan hjælpe offentlige ledere med at få overblik over teknologi, sikkerhed, klinisk effekt, patientens perspektiv, økonomiske og organisatoriske aspekter med videre ved indførelse af en konkret telemedicinsk løsning. Derved sikres et godt beslutningsgrundlag, inden de nye teknologier indføres. Find tjek-listen her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion