Forsker: Vi løfter pædagogfagets status ved at tale om indholdet

Af Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef for pædagogik og dannelse, VIA University College

Altingets debatspalter har i den seneste tid været krydret med indlæg om behovet for flere mandlige pædagoger. Også fra undertegnede.

Der lader til at være bred opbakning til, at de danske vuggestuer og børnehaver skal befolkes af flere mænd. Det vil bidrage til, at børnene møder den mangfoldighed, der også kendetegner samfundet i almindelighed.

Ligeledes bemærkes, at en mere ligelig fordeling af kvindelige og mandlige pædagoger kan bidrage til arbejdspladsen og arbejdsmiljøet.

Buddene, på hvordan man så skal sikre det, er mangfoldige. Der er heldigvis ikke mange, der kaster sig ind i en kamp for for eksempel kønskvoter. 

Til gengæld plæderes der for andre strukturelle indsatser som profiluddannelser og profildagtilbud med særlig appel til det mandlige publikum. Lidt bedre lønforhold skal man heller ikke kimse af, selvom det så heldigvis skal gælde for både mænd og kvinder.

Særlige profiler, rekrutteringsindsatser og bedre løn kan være væsentligt nok, men helt fundamentalt skal der slås på, at pædagoger påvirker børn og unges liv.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef for pædagogik og dannelse, VIA University College

Vi skal tale mere om faglighed
Man skal ikke forklejne de mere overordnede strukturelle greb.

I Norge har man gennem langsigtede og politisk forankrede rekrutterings- og uddannelsesindsatser satset ret massivt på, at de yngste borgere også skal møde mænd i institutionerne, og det er delvis lykkedes at ændre på kønssammensætningen. 

Selvom mangfoldighed kan være godt for såvel børn som arbejdsmiljø, og det kan understøttes gennem politiske indsatser, kunne vi måske alligevel for en stund fokusere på selve pædagogfaget og betydningen af det.

Det viser sig nemlig ofte overraskende vanskeligt at sige ret meget andet om pædagogers betydning, end at børnene skal blive skoleparate og have et aldersvarende sprog. 

Det er også vigtigt, men pædagogfaget og fagligheden er mere nuanceret end det, og skærpelsen af det blik vil i sig selv kunne tiltrække flere mandlige pædagogstuderende. En anerkendelse af et fag og en professions betydning og facetter har i andre lande fået flere studerende til at søge velfærdsuddannelserne. 

Den finske læreruddannelse nævnes ofte, men samme lands pædagoguddannelse kunne lige så vel fremhæves som eksempel på en uddannelse med et fornuftigt antal ansøgere og høj prestige.

Et afgørende bindeled
Mange af de første menneskelige grundsten bliver lagt i vuggestuer og børnehaver gennem relationer mellem børn og mellem børn og voksne.

Langt fra alt kan planlægges, fordi relationerne også skabes spontant og gennem børnenes medbestemmelse. Pædagoger skal navigere i en uforudsigelig hverdag og træffe mange beslutninger i minuttet.

Pædagoger arbejder indenfor og på tværs af mange institutioner. Dagtilbud, skoler, specialområder og meget mere. Pædagoger er i spil, når der skal skabes gode sammenhænge mellem dagtilbud og skole, hvor det ikke bare drejer sig om at gøre børn skoleparate, men også gøre skolen parat til at tage imod børnene. 

De er i spil i fritidstilbuddene og i specialområderne, og ofte involveret i lokalsamfundets øvrige sportslige og kulturelle tilbud, hvor børn og unge færdes. 

Specielt i forhold til nogle af de udsatte børn og unge træffes beslutninger, der netop kræver et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og socialrådgivere. 

Her kan pædagogerne udgøre et afgørende bindeled, fordi de agerer på tværs.