Debat

Forskere: Danmarks kyster skal ikke tilpasses – de skal fremtidssikres

DEBAT: Skybrud, stigende vandstande og oversvømmelser er problemer, der er for komplekse til, at enkelte aktører kan løse dem. Vi mangler simpelthen en organisation for klimatilpasning, skriver fire forskere. 

Mange danske kystbyer bliver ramt af stormflod, og det kan forhindres ved varige løsninger, skriver fire forskere.
Mange danske kystbyer bliver ramt af stormflod, og det kan forhindres ved varige løsninger, skriver fire forskere.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Arnbjerg-Nielsen, Roland Löwe, Gertrud Jørgensen og Tom Nielsen.
Hhv. professor, lektor ved DTU Miljø, professor ved Københavns Universitet og professor ved Arkitektskolen Aarhus

Det seneste årti har med al tydelighed vist, at det danske samfund er sårbart over for oversvømmelser.

Først med en række store skybrud, der stadig præger dagsordenen. Senere med nogle mindre stormfloder, der dog var store nok til at vise, at havet kan og vil vise tænder – og at det vil gå galt, når den store stormflod kommer.

Senest har vi oplevet en lang og tør sommer i 2018, hvor vi så, at danske byer også kan blive for tørre til, at de er behagelige.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvordan finder vi balancen imellem at sikre, at der er vand nok i byerne uden at drukne undervejs?

Oversvømmelsernes konsekvenser
Internationalt er der stor erfaring med, at det kan betale sig at investere, før skaden er sket – men det sker for sjældent, fordi man ikke kan overskue, hvor store skaderne faktisk vil være.

Internationalt er der stor erfaring med, at det kan betale sig at investere, før skaden er sket – men det sker for sjældent, fordi man ikke kan overskue, hvor store skaderne faktisk vil være.

Karsten Arnbjerg-Nielsen, Roland Löwe, Gertrud Jørgensen og Tom Nielsen
Hhv. professor, lektor ved DTU Miljø, professor ved Københavns Universitet og professor ved Arkitektskolen Aarhus

En kraftig oversvømmelse af Thailand vil eksempelvis medføre en global mangel på harddiske, hvilket vi lærte på den hårde måde i 2011.

I København ved vi, at en voldsom stormflod vil medføre voldsomme trafikale forstyrrelser, herunder lukning af jernbane og motorvej mod Køge, Kastrup Lufthavn samt driftsstop af metroen i op til to år.

Der vil også være en langvarig negativ påvirkning af miljøet, ligesom det vil tage flere år at reparere bygninger. Dertil kommer de effekter, som vi ikke endnu har forudset.

Problemet er komplekst 
Arbejdet med at finde gode regnvandsløsninger har vist, at problemet er for komplekst til, at en enkelt aktør kan løse det. Vi mangler en organisation for klimatilpasning – og vi ved dårligt nok, hvem der skulle sidde i organisationen, hvis vi skulle lave en sådan.

Samtidig står det klart, at udfordringen med stigende havvand og stormfloder både fysisk, økonomisk og socialt er større end med øget regnvand. Så det er på tide at komme i gang med at finde løsninger.

Den hidtidige diskussion om stigende havvand i Danmark har i høj grad handlet om behovet for diger som beskyttelse af fast ejendom. Det er naturligvis teknisk muligt at løse udfordringen den vej.

Alene i Tokyo bor flere millioner mennesker under havets overflade og store dele af Holland er også beskyttet af diger.

Smertefulde påmindelser
Men digerne har utilsigtede konsekvenser.

De starter som et svar på et eksisterende problem, men når de først er etableret, bliver de ved med at præge byens udseende og funktion i de kommende århundreder, blandt andet fordi de opfattes som en fuldstændig sikring af det bagvedliggende areal.

Oversvømmelserne i Holland i 1953 og New Orleans i 2005 er dog smertefulde påmindelser om, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Dertil kommer, at det er vanskeligt at dimensionere digerne. Det er især stigningen i havvandet og byens udvikling, der driller.

Vi ved, at begge faktorer indebærer, at digerne skal være højere, end hvad der umiddelbart virker fornuftigt i dag. Vi ved dog meget lidt om, hvor meget vi skal lægge oven på det niveau, der er optimalt i det nuværende klima og med den nuværende by. Men vi ved, at hvis vi først vælger det spor, er vi bundet til det fremover.

Et miks af beskyttelse og strategi
Samlet er der behov for at styrke byudvikling i områder, der naturligt er godt beskyttet mod oversvømmelse, og justere eller ligefrem begrænse udviklingen i de sårbare områder.

I det kommende årti er der et massivt behov for at kvalificere, hvad det indebærer. Vi skal prøve os frem og tillade os at tage fejl på vejen mod fremtidens by.

Danmark vil samlet blive mindre, for vi kan simpelthen ikke bygge diger overalt. Så vi skal blive klogere på, hvad der er et godt miks af hård beskyttelse, blød beskyttelse og strategier for at lade havet tage sit.

I et nyt initiativ peger Realdania på et behov for fire spor, der spiller sammen:

1) Mere forskning og erfaringsopsamling
2) Pilotprojekter i fuld skala
3) Debat mellem alle aktører
4) Kompetenceløft af særlige aktører.

Vi glæder os over, at vi er kommet i gang med arbejdet i det første spor og til at samarbejde med de øvrige aktører.

Samlet set er målet, at vi ikke kun kommer til at tilpasse kystbyerne ved passiv beskyttelse med diger og sandsække.

I stedet skal vi bidrage til at skabe levende og bæredygtige byer, der lever sammen med vandet i stedet for kun at beskytte dem mod det.

Indlæggets indhold er blandt andet baseret på den netop udgivne DTU sektorudviklingsrapport om vandteknologi, ”Lad vand og data strømme”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gertrud Jørgensen

Professor, Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet, fhv. formand, Skovrådet
ph.d. i byplanlægning (Kunstakadamiets Arkitektskole 1992), cand.arch. (Kunstakadamiets Arkitektskole 1985)

Karsten Arnbjerg-Nielsen

Innovationsdirektør, Rambøll Vand
ph.d. (DTU. 1996), Dr. Techn. (DTU. 2020)

Roland Löwe

Lektor, DTU Miljø
PhD, Dipl.-Hydrol.

0:000:00